En model for børneneuropsykologisk undersøgelse af generelt forsinkede og/eller handicappede børn mellem 0 og 6 år

1. En model for børneneuropsykologisk undersøgelse af generelt forsinkede og/eller handicappede børn mellem 0 og 6 år Oplæg i Børneneuropsykologisk Selskab v/ psykolog Solvejg BorneMandag den 30. november 2009

2. Metodeudvikling i det daglige kliniske arbejde (den børneneuropsykologisk tilgang): Validering (af den børneneuropsykolgiske undersøgelsesmetodik og -forståelsesramme) Modificering og udvikling af eksisterende begreber og teorier = Metodeudvikling i det daglige kliniske arbejde

3. Agenda Børnegruppen Undersøgelsen Resultater Fokus og formål Betydning, begrænsning og validitet Opsummering Litteratur Spørgsmål

4. Børnegruppen Vidtgående psykiske og fysiske handicap for børn mellem 0 og 6 år • Cerebrale misdannelser og skader • Gennemgribende udviklingsforstyrrelser • Erhvervet hjerneskade • Fysiske funktionsnedsættelser • Motorik, syn og hørelse

5. Undersøgelsen

6. Undersøgelsen: Forhåndsviden I Anamnese • Graviditet • Fødsel • Tidlig udvikling • Aktuel funktion

7. Undersøgelsen: Forhåndsviden II Medicinske og paramedicinske oplysninger • Lægelige undersøgelser og vurderinger • Fysioterapeutiske undersøgelser og vurderinger • Ergoterapeutiske undersøgelser og vurderinger

8. Undersøgelsen: Forhåndsviden III Psykologisk og pædagogisk tværfaglighed • Pædagogisk observation • Sproglig undersøgelse

9. Undersøgelsen: Kontekst Sted, sammenhæng og struktur • Hjem eller institution? • Forældre eller pædagog? • Varighed • Kommunikationsform • Undersøgelsesstruktur

10. Undersøgelsen: Materialer I Valg af materialer • Tests af udviklingsniveau og intelligens • Brug af ikke-konkret og konkret materiale • Nødvendigt med praktisk afprøvning

11. Undersøgelsen: Materialer II Tests • WPPSI-R • Leiter-R • SON-R • Bayley Scales of Infant and Toddler Development • PEP-R • ADOS

12. Undersøgelsen: Materialer III Supplerende tests • NEPSY • DEP-delprøver • Brief-F • Spørgeskemaer • Tegninger • Billedmateriale

13. Undersøgelsen: Vurderinger Tilpasninger af den børneneuropsykologiske undersøgelse • Specifikke undersøgelser af de enkelte neuropsykologiske funktioner? • ”Rækkefølge” af funktionsområder? • Kvalitativ vurdering af reaktioner, handlinger og svar • Ekstrapolering af de enkelte funktionsområder

14. Undersøgelsen: Situationen I Undersøgelsessituationen • Etablering af kontakt • Samspil og samarbejde • Begrænsninger på grund af funktionsnedsættelser • Begrænsninger på grund af angst, psykisk konstitution eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser

15. Undersøgelsen: Situationen II Fastholdelse og gennemførelse af undersøgelsessituationen • Kan ikke – vil ikke • Antal undersøgelsesgange – ukendt træningseffekt

16. Undersøgelsen: Referenceramme I Den børneneuropsykologiske referenceramme • Vurdering og beskrivelse af funktionsområder påvirket af hjerneskader, hjernemisdannelser eller dysfunktioner

17. Undersøgelsen: Referenceramme II Den endnu umodne hjerne • Inddragelse af udviklingsperspektivet • Forudsigelse: udvikling af funktioner og deres sammenhæng • Konkurrerende dysfunktioner • Omfang og konsekvenser

18. Resultater

19. Resultater: Målet I Målet med den børneneuropsykologiske undersøgelse er ikke at identificere og lokalisere hjerneskadens placering og de neuroanatomiske systemer, som skaden inddrager

20. Resultater: Målet II Hvad er målet? • Etablering af plan og mål for den pædagogiske og behandlingsmæssige indsats • Forudsætning for etablering af fælles forståelse af barnets funktion her og nu • Administrativ dokumentation af barnets behov • Forudsætning for igangsættelse af indsats

21. Resultater: Målet III Hvad er målet? (fortsat) • Opsamling af viden om barnets udvikling • Validitet – tværfaglighed • Evaluering i forhold til barnets udvikling • Reliabilitet – tidsbegrænsning • Metodeudvikling

22. Resultater: Analyser I Beskrivelse af observationer og registreringer • Muligt og nødvendigt med observation og registrering uden tolkning • Hvad gør og siger barnet?

23. Resultater: Analyser II Fastlæggelse af barnets generelle udvikling • Registrering af færdigheder inden for en række funktionsområder • Kvantitativ opgørelse samles i udviklingsprofil (udviklingsniveau/intelligens) • Muligheden for fejlvurderinger skal overvejes

24. Resultater: Analyser III Fastlæggelse af barnets generelle udvikling (fortsat) • Analyse af sammenhæng og interaktion • Ofte store forskelle/svingninger mellem forskellige færdigheder • Nødvendigt med kvalitativ analyse

25. Resultater: Analyser IV Fastlæggelse af barnets generelle udvikling (fortsat) • Systematik i den kvalitative analyse • Færdigheder samles i funktionsområder, der opstilles i et hierarki

26. Resultater: Analyser V Fastlæggelse af barnets generelle udvikling (fortsat) • Hierarkiet afspejler barnets udviklingsforløb I • Social-emotionel funktion • Opmærksomhedsfunktioner • Perceptuel forarbejdning • Kommunikation • Kontakt og samspil • Initiativrighed • Forpligtethed • Udvikling og konsolidering af kontakt • Samarbejde • Turtagning • Frustrationstolerance • Fokusere opmærksomheden • Flytte fokus for opmærksomheden • Fastholde opmærksomheden • Afledelighed (ydre indtryk/egne impulser) • Arousal/svingninger i opmærksomheden • Ligheder, detaljer, helheder • Rækkefølge • Overblik og sammenhæng • Kropssprog og mimik • Sprogforståelse og sprogbrug • Konkret funktion/abstraktionsniveau • Alternative kommunikationsformer

27. Resultater: Analyser VI Fastlæggelse af barnets generelle udvikling (fortsat) • Hierarkiet afspejler barnets udviklingsforløb II • Perceptuel organisering og eksekutive funktioner • Hukommelsesfunktioner • Huske instruktion og demonstration • Trial and error • Gentagelser (øve sig) • Målrettehed • Tilpasse og ændre strategi • Vurdere egne løsninger • Initiativer i aktiviteter • Objektkonstans • Behov ved nyindlæring (gentagelser/trinvis instruktion) • Korttidshukommelse (antal elementer/forløb) • Langtidshukommelse • Genkende/genkalde

28. Resultater: Analyser VII Fastlæggelse af barnets generelle udvikling (fortsat) • Opsummering af hierarkiet • Social-emotionel funktion • Opmærksomhedsfunktioner • Perceptuel forarbejdning • Kommunikation • Perceptuel organisering og eksekutive funktioner • Hukommelsesfunktioner

29. Resultater: Differentialdiagnostik I Differentialdiagnostiske problemstillinger • Fysiske handicaps/generelt forsinket udvikling • Gennemgribende udviklingsforstyrrelser/ generelt forsinket udvikling • Omsorgssvigt/generelt forsinket udvikling • ADHD/generelt forsinket udvikling • Adfærdsproblematik/generelt forsinket udvikling • Pseudoretardering

30. Resultater: Differentialdiagnostik II Differentialdiagnostiske problemstillinger (fortsat) • En eller flere diagnoser • Udvikling/ændring af diagnose Diagnosesystemer, klassifikationer og caseformulering

31. Fokus og formål: Indsats Beskrivelse og videregivelse af resultater skal muliggøre etablering af en fælles forståelse af barnet som forudsætning for etablering af en pædagogisk praksis målrettet barnets behov

32. Fokus og formål

33. Fokus og formål: Beskrivelsen I Muligheder for beskrivelsen De etablerede muligheder er diagnoser, klassifikationer og case formulering En alternativ mulighed er at samle informationer om barnets funktion inden for funktionsområderne • Kontakt, samspil og samarbejde • Opmærksomhedsfunktioner • Etablering af auditiv og visuel rækkefølge, sammenhæng og organisering • Hukommelsesfunktioner samt eksekutive funktioner

34. Fokus og formål: Beskrivelsen II Principper for den alternative mulighed for beskrivelse • Fra eksempler til konklusioner • Fokus på forudsætninger for udvikling og indlæring • Beskrivelse af tilgrundliggende kognitive vanskeligheder • Beskrivelse af sammenhæng og afhængighed mellem forskellige færdigheder inden for funktionsområder • Beskrive forudsætninger for næste udviklingstrin • Anbefale valg af fokus for indsats (prioritering)

35. Betydning, begrænsning og validitet

36. Betydning og begrænsning I Den børneneuropsykologiske undersøgelse og beskrivelse • Har afgørende betydning for den pædagogisk-psykologiske indsats for barnet • Har afgørende betydning for forældrenes forståelse og accept af barnets vanskeligheder

37. Betydning og begrænsning II Den børneneuropsykologiske undersøgelse har sin begrænsning overfor • Relationelle problemstillinger i udredningen • Relationer og den sociale kontekst i habiliteringen (nature-nurture)

38. Betydning og begrænsning III Den børneneuropsykologiske tilgang har betydning og begrænsning i forhold til • Reliabilitet • Pålidelighed blandt andet over tid og med skiftende undersøgere • Validitet • Gyldighed – ”sandhed” – måler undersøgelsen det, den siger, den gør? • Scanninger og evidens • Kontakt og samvær sammen

39. Opsummering Børnegruppen Undersøgelsen Resultater Fokus og formål Betydning, begrænsning og validitet

40. Litteratur I Anderson, V., Northam, E., Hendy, J., & Wrennall, J.: Developmental Neuropsychology. Psychology Press, 2001 Baron, I. D.: Neuropsychological Evaluation of the Child. Oxford University Press, 2004 Bjarkam, C. R.: Neuroanatomi. Munksgaard, 2006 Bøttcher, L.: Kognitive vanskeligheder og læring hos børn med cerebral parese. Institut for Psykologi, KUA 2009 Casby, M.W.: Developmental Assesment of Play. Communication Disorders Quarterly, 24 (2003), 175-183. Diagnostic Classification; 0-3

41. Litteratur II Diagnostic Classification, Mental Health and Developmental Disorder of Infancy and Early Childhood, 1994 DSM IV TR Danmarks Pædagogiske Universitet, november 2009: Store forventninger til Neurovidenskaben – International konference. Gade, A., Gerlach, C. Starrfelt, R, Pedersen, P.M (red.): Klinisk Neuropsykologi. Frydenlund, 2009 Graungaard, A. & Hansen, B.: Familier med handicappede børn – . Lægeforeningen, Sundhedskommitéen,København 2007. Hess, C. R. et al.: Use of the Bayley Infant Neurodevelopmental Screener with an Environmental Risk Group. J.Pediatric Psychology; 29(2004), 321-330. ICD-10 Kurth, M.: ”Neuro-entusiasme på handicapområdet.” Oplæg. Videnscenter for Bevægelseshandicap, november 2009.

42. Litteratur III Jensen, B. B.: ”Handicap som krydsfelt – eller; hvorfor handicap er som spagetti. Smith, L.: Småbarnsalderens nevropsykologi. Gyldendal Norsk Forlag, 2001 Strid, K. et al.: Infant recall memory and communication predicts later cognitive development. Infant behavior & Decvelopment, 29 (2006), 545-553 Temple, C.: Developmental Cognitive Neuropsykology.Psychology Press, 1997 Tetzchner, S. von: Utviklingspsykologi. Gyldendal Norsk Forlag, 2001 Trillingsgaard, A.: Diagnosticering og case. Psykolog Nyt nr. 17, 2007, p. 20-27 Trillingsgaard, A., Weidemann, A., Stenderup, E. & Alsinger, B.: Caseformulering i praksis. Psykolog Nyt nr. 17, 2007, p. 28-33

43. Litteratur IV (generelt) • Beskrivelser af specifikke syndromer, udviklingsforstyrrelser og hjerneskader mm. • Generelle studier over småbørns udvikling, specielt den kognitive udvikling. • Litteratur/forskningsprojekter med fokus på den kognitive funktion og udvikling hos børn med specifikke syndromer,udviklingsforstyrrelser, hjerneskader mm.

44. Spørgsmål?