Parter og politik: Efteruddannelse

1. Parter og politik: Efteruddannelse Morten Lassen 9.11.06

2. 1. Lidt afgrænsning • Politik: politiktilblivelse og politikimplementering • Centrale niveau: Hovedorganisationer og underorganisationer • Efteruddannelse: Formel, offentlig VEU for faglærte og ikke-faglærte, dvs fokus på AMU

3. 2. Lidt historik 1960 – midt 90’er • - partsstyrets storhedstid i både politiktilblivelse og politikimplementering , det ”faglige selvstyre” af offentlig politik Midt 90’er-2001 • - tendentiel svækkelse i politiktilblivelsen, parter sat udenfor reformforberedelser under Finansministeriets ledelse

4. 2001-2004 • -AMU-reform-perioden • institutionelle ændringer: eksempelvis ressortoverflytning fra AM til UVM, sanering i efteruddannelsesstrukturen (fra ca. 50 til ca. 15 EUU) • Finansielle ændringer: eksempelvis brugerbetalinger, ”frivillig” partsfinansiering • Indholdsmæssige ændringer: fra branchen (forbundene/underorganisationerne) til jobområdet som strukturerende princip, konkret fra plankurser til fælles kompetencebeskrivelser (FKB’er)

5. SUM: parterne fortsat spillere, men reelt hægtet af reformpolitikken. Nyt magtmæssigt tyngdepunkt i politikimplementeringen – fra central myndighed til driftsansvarlige forvaltere på uddannelsesinstitutionerne, som ser sig mere som markedsaktører frem for at være politikkens yderste led 2004- • -Trepartsudvalgsperioden • -udvalgstilblivelsen noget uklar – både parlamentarisk hold-kæft-bolche og funderet i globaliseringsdagsordenen med outsourcing af fremstillingsvirksomheder

6. -to sæt konkrete dagsordener: den ”lille” (bedre VEU) og den ”store” (kompetenceløft) og den åbne og den skjulte (partsfinansiering) • -isoleret set pauvre resultater – den ”store” forsvandt og den ”lille” kom der ikke meget ud af – men den åbne kom frem til overfladen i slutdokumentet • -parternes revival på hovedorganisationsniveau • -udvalgets betydning ligger i efterspillet Slutdokumentet Globaliseringsrådet (siciliansk tilbud) Velfærdsforliget/finansloven

7. 3. Vurdering A. Situationen • Prøven for styrket partsindflydelse udestår: Den kommende OK-runde. Leverer parterne en medfinansiering via overenskomsterne, så gode udsigter til fortsat partsindflydelse. Særlig adkomst til politiktilblivelse og –implementering • Fagbevægelsens indre brydninger afgørende – især 3F vs. LO. Gode udsigter p.t. • Arbejdsgiverne er med, hvis nulsum i forhold til løn og pension – men de mener de har leveret gennem ”den store byttehandel”.

8. B. Hoveddeterminanter • -ændringer i offentlig politik afgørende *nye politiktilblivelsesformer *nye forvaltningsstrukturer *partsindflydelsen som afspejling? • -ændringer i Industrial Relationssystemet afgørende *grundlæggende robusthed i organisationerne – LO og DA har ikke fordums styrke *forbundenes fusionsprocesser – små hovedorganisationer? *performance i politikdannelsen -vanskelig tilvænning til ageren i mere diffuse politikprocesser under nye strukturer uden sikkert mandat – har karakter af ”udfald”

9. Morten Lassen (2006): ”Er fjerde gang lykkens gang? En kommentar til Trepartsudvalgets VEU-reformarbejde” iDansk Pædagogisk Tidsskrift, 2006; nr. 2, s. 4 -11.