Lektion 7 Handelsteori og –politik I

1. Lektion 7 Handelsteori og –politik I • Økonomiske nyheder – de principielle… • Repetition • Dagens pensum • Opgave – mikro-prøve, II • Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? • Næste lektion • Tilbagemelding på mikro-prøve

2. 1. Økonomiske nyheder Set i fugleperspektiv: • Skyldes den finansielle krise især politiske fejl eller især markedsfejl? • Er den finansielle krise afværget? • Hvor galt kunne det være gået? (’Nedsmeltning’) • Hvordan kan fremtidige finansielle kriser afværges?

3. 1. Økonomiske nyheder 5. Er der behov for mere eller mindre politisk regulering af den finansielle sektor? 6. Hvilken form for regulering er der – i givet fald - behov for nu og her og på længere sigt?

4. 1. Økonomiske nyheder På kort sigt: • Garanti (eller forhøjelse af garanti) af indskud • Garanti for inter-bank lån • Begrænsning af brug af optioner + max. løn for direktører • Stabilitetsfonde (DK/Sverige) • Hel eller delvis foreløbig nationalisering af banker

5. 1. Økonomiske nyheder b. På lang sigt • Øget international regulering (EU) i form af en europæiske økonomisk regering, flere kompetencer til ECB eller… (uklart) • Nationalisering eller opsplitning af større finansielle virksomheder (artikel) • Generelt øget kontrol med og øgede krav til den finansielle sektor

6. 1. Økonomiske nyheder 7. Hvilke konsekvenser får den finansielle krise for: • USA’s magt og økonomiske betydning og den globale magtbalance (Kina osv.) • kapitalismen, som vi kender den og… • for den økonomiske teori: • stor overraskelse at Krugman fik ’nobel-prisen’ i økonomi "for his analysis of trade patterns and location of economic activity" , men kendt fra New York Times som kritiker af en ’ureguleret markedsøkonomi’

7. 1. Økonomiske nyheder 8. Globalt (og DK) er vi på vej ind i en recession – forstærket af finanskrisen. 9. Hvor dyb bliver den realøkonomiske krise?

8. 1. Økonomiske nyheder 10. Hvad skal der gøres ved den realøkonomiske krise? I Dk foreslår DF og S øgede offentlige investeringer. Globalt – Krugman (!) om USA ’increased government spending… concerns about the budget deficit…on hold’ – ’an economic slump that will be nasty, brutish – and long’ (se også artikel)

9. 1. Økonomiske nyheder 10. Krugman foreslår: - ’extended benefits to the unemployed’ - ’emergency aid to state and local government’ - opkøbe huslån og omstrukturere dem - investeringer i infrastruktur (broer, tog) (McCain: ’get spending under control’ – Obama – mere positiv over underskudsbudgettering, men…)

10. 1. Økonomiske nyheder 11.Og så faldt jeg over følgende: ’Sektoren [den finansielle] adskiller sig også derved, at et sammenbrud i et pengeinstitut ikke blot skader aktionærer og ansatte, men tillige en mængde uskyldige udenforstående (som i økonomernes lidenskabsløse fagsprog betegnes som 'negative eksternaliteter').’

11. 1. Økonomiske nyheder • Inflation 4,5 % DK – 4,2 % EU… - faldende • Rentespænd på 1,25 % - et argument for ØMU-deltagelse?

12. 2. Repetition (Obs: relation til slide 51 sidste gang) • Vil den finansielle krise skade eller gavne reallønnen (og hvad afhænger det af?)? • Hvis reallønnen holdes over ligevægtsniveauet ved fuld beskæftigelse, så opstår der ledighed – af to årsager. Hvilke og hvorfor? (Tegn kurven).

13. 2. Repetition • Hvorfor fremhæves det ofte, at lønnen i dag i højere grad er markedsbestemt i den private sektor, end tilfældet var før i tiden? • Hvad bestemmer lønnen i den offentlige sektor?

14. 2. Repetition 5. Hvad er fordelene og ulemperne ved et højt dagpengeniveau? 6. En virksomhed øger medarbejdernes kvalifikationer gennem efteruddannelse, men søger at begrænse de positive eksternaliteter til det mindst mulige. Hvorfor?

15. 2. Repetition 7. Hvad er et rent offentligt gode? (Forklar gerne ud fra et eksempel). 8. I hvilken udstrækning skyldes den finansielle krise markedsfejl? Politiske fejl? (læs den udleverede artikel). Hvilke forslag til regulering i artiklen?

16. 3. Dagens pensum 0. Hvad går handelsteori ud på? * Et forsøg på at forstå de faktiske handelsmønstre af varer (ikke (produktions) faktormobilitet) * Argumenter for og imod frihandel. * Politisk sikre at handel skaber mest mulig velfærd * Stor politisk uenighed, fordi i- og u- lande ikke har samme interesser

17. 3. Dagens pensum • Hvorfor handler lande med hinanden? Fordi de er forskellige, hvad angår: a. Forbrugers smag/præferencer => forskellige efterspørgselskurver = vil betale og købe mere b. Teknologi (forskellig produktivitet) => forskellige udbudskurver = kan sælge mere og billigere c. Faktorudrustning (produktionsfaktorer) => forskellige udbudskurver p.g.a. forskelligt K/L-forhold (= mekaniseringsgrad) = kan sælge mere og billigere

18. 3. Dagens pensum d. Forvridninger (’distortions’) på vare- eller faktormarkedet => forskellige efterspørgselskurver = billigere i lande uden forvridninger e. Stordriftsfordele => handel muliggør bedre udnyttelse => øget produktion og lavere priser

19. 3. Dagens pensum 2. Hvad går teorien om de absolutte fordele ud på? Adam Smith lancerede den teori, at man kun ville handle indenfor produktion, hvor man havde den højeste produktivitet af alle lande

20. 3. Dagens pensum 3. Hvad går teorien om de komparative fordele ud på? At man handler på områder, hvor man har relative fordele – det man er relativt bedst til. Hvis alle lande specialiserer sig => max. verdensproduktion (vises ved taleks.). Hovedargumentet for frihandel.

21. 3. Dagens pensum 4. Hvilke argumenter er der imod den teori? Specialisering => afhængighed af andre lande + sårbarhed + områder, hvor man ikke opbygger kompetencer => opnår ikke stordriftsfordele

22. 3. Dagens pensum 5. Hvad er intra-industriel handel? (p. 158) * Ricardo’s teori er om inter-industriel handel. Men størstedelen af verdenshandlen er af sammenlignelige produkter mellem sammenlignelige lande = intra- branchehandel (citröen og mercedes). * Årsagerne er stordriftsfordele og ufuldkommen konkurrence (mærkevarer) (Krugman!)

23. 3. Dagens pensum 6. Hvordan kan vi forklare forskellige landes handelsmønstre (specialisering)? Kapitalintensive lande vil specialisere sig i kapitaltunge industrier (i-lande) – u-lande i arbejdsintensive. Faktorbeholdningen præger specialiseringen: ’Et land eksporterer varer fra den industri, der bruger den rigelige faktor mest intensivt’ (p. 174) (Heckscher-Ohlin – Bertel Ohlins vej!)

24. 3. Dagens pensum 7. Hvilke konsekvenser har fri handel? Fuldkommen konkurrence burde føre til ens priser, lønninger og profitter for sammenlignelige produkter indenfor og på tværs af grænser (loven om en pris/faktorprisudligningsteoremet).

25. 3. Dagens pensum 8. Hvorfor sker der ikke faktorprisudligning på tværs af grænser i praksis? * forskellige produktionsteknologi * landene er specialiserede * ufuldkommen konkurrence * forvridninger på markedet * stordriftsfordele

26. 3. Dagens pensum 9. Hvad er argumenterne for frihandel? • ’en effektiv allokering af ressourcerne i verdensøkonomien’ (p. 180) • større produktion, lavere priser, adgang til varer, man ikke selv producerer • ’alle lande kan opnå gevinster’ (p. 170)

27. 3. Dagens pensum 10. Hvad er argumenterne for protektionisme? • ’markedsmekanismen ikke automatisk sikrer en maksimering af den totale produktion’ (p. 181) • strategiske hensyn (fødevaresikkerhed, nye teknologier) • ufuldkommen konkurrence => konsekvenser af frihandel usikre

28. 3. Dagens pensum 11. Hvilke typer af handelspolitik findes der? • Importbegrænsning - kvoter og told/tariffer • Eksportfremme – støtte/subsidier

29. 3. Dagens pensum 12. Hvad er konsekvenserne af protektionisme? • Øget national produktion og beskæftigelse • Nedsætter import = gavner handelsbalancen • Øget beskatningsgrundlag og hvis told øgede indtægter • Højere priser for forbrugere og fremme af ineffektiv national produktion = ’på lang sigt forringe velfærden for et lille land’ (p. 189)

30. 3. Dagens pensum 13. Hvad er den vigtigste forskel mellem et stort og lille lands handelspolitik? Den vigtigste forskel er, at det lille land typisk er pristager, mens det store land (eller EU) kan være prissætter.

31. 3. Dagens pensum 14. Hvorfor er antagelsen om fuldkommen konkurrence så kritisk for handelsteorien? ’Hvis markederne er ufuldkomne, må vi revurdere effekterne af de handelspolitiske instrumenter’ (p. 189 – en af Krugmans pointer)

32. 3. Dagens pensum 15. Hvilke pointer kan (med fordel) illustreres grafisk? Der er ingen af kurverne, I skal kunne udenad, men I kan lære at anvende den simple udbuds-efterspørgselskurve til at forstå nogle af konsekvenserne af handel for den nationale produktion og forbrugerne

33. 3. Dagens pensum 15. Hvilke pointer kan (med fordel) illustreres grafisk? * hvad sker der ved frihandel og told med nationale produktion? * hvad sker der med priserne ved indførslen af en styktold?

34. 4. Mikroprøve, II

35. 5. Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? • Teorien om de komparative fordele i grove træk • Årsager til intra-branche og inter-branchehandel (og have styr på de begreber) • Argumenter for og imod frihandel

36. 6. Næste lektion • Handelsteori og handelspolitik, II. NØD. kap. 23-25 • Fokuser på centrale begreber som økonomisk integration, frihandelsområde, toldunion, fællesmarked, trade creation/diversion • Fokuser på de vigtigste konsekvenser af økonomisk integration, konkurrencepolitik og frihandel/protektionisme

37. 6. Tilbagemelding på mikro-prøve • 26 afleverede • Generelt en god forståelse af det meste… • Brug det til selvtest (hvor bør du repetere): • Og læs mit svar og mail mig, hvis I har behov for uddybning/forståelsesproblemer • I får individuel feed-back på hjemmeopg. • Har svaret et par stykker af jer… • Husk jeres navn i filnavnet

38. 6. Tilbagemelding på mikro-prøve • Sværest ved følgende begreber: • Indkomstelasticitet • Ved eksportvarer med en indkomstelasticitet over 1, så stiger vækst i efterspørgslen herefter hurtigere end vækst i økonomien… • Substitutionseffekten og Indkomsteffekten • Ved skattelettelser er der en ’knokle-effekt’ og en ’hængekøjeeffekt’ – hvilken er størst?

39. 6. Tilbagemelding på mikro-prøve • Og usikkerhed om: Hvad kan man bruge begrebet om fuldkommen konkurrence til? • Til at forstå økonomer og jeres lærebog! • Til at få øje på, når virkeligheden ikke er sådan… • Men ikke til politik-anbefalinger som ’oligopoler bør opløses’ (stordriftsfordele og mærkevarer fører til oligopoler…), men måske: markedet vil fungere bedre, hvis forbrugerne har flere informationer…

40. 6. Tilbagemelding på mikro-prøve • Hvornår er der overskudsefterspørgsel? • Ikke når efterspørgslen stiger 20 % • Det fører til et vist øget udbud og en lidt højere pris – så den øgede pris afskrækker en del af eftersp. • Overskudseftersp.: når der holdes en ’kunstig’ lav pris, så der et permanent ’gab’ mellem udbud og efterspørgsel