Virker kost- og diætvejledning? Evidens og metoder – Ankerhus’ 110 års jubilæum Workshop

1. Virker kost- og diætvejledning?Evidens og metoder –Ankerhus’ 110 års jubilæumWorkshop Dorthe Wiuf Nielsen Dimittend Ankerhus Seminarium, januar 1989

2. Baggrund: Husholdningslærer, Ankerhus Seminarium NHH-kandidat i Klinisk Ernæring, Universitetet i Oslo og Göteborgs Universitet Autoriseret Klinisk Diætist

3. Klinisk Diætist ved Rigshospitalet, Børne ErnæringsEnheden

4. Sygdomsspecifikke specialer: Børn med medfødte misdannelser og sjældne handicap, der behøver kirurgisk behandling. Rigshospitalet har i mange sammenhænge landsfunktion Betyder, at mange børn m. sjældne tilstande ses og opereres her

5. Ernæringsmæssige og diætetiske udfordringer: -Børnene kan have svært ved at spise tilstrækkeligt grundet: sygdom, behandling, medicin, psykologisk -Ernæringsbehov dækkes vanskeligere, svært at tilgodese normal vækst og udvikling, herunder pubertet, mundmotorik, sprog -Mange må ikke altid spise selv gr. sygdommen behøver hjælp gennem sondeernæring og intravenøs ernæring, som supplement el. fuldstændigt

6. Hvad er der af dokumentation for disse børns ernæring? Hvad skal vi give børnene at spise?

7. Basis: - Anbefalinger for spædbørn og børns ernæring WHO og Sundhedsstyrelsen - Nordiske Næringsrekommendationer og lign. Rrkommendationer fra England og USA - Fødevarestyrelsen: Konkrete kostråd, diverse kostmodeller og vejledende mængder

8. Ny forskning: Der tilstøder hele tiden forskning vedr. raske børns ernæringsbehov, herunder protein og fedt til forskellige aldersgrupper, herunder mature el. præmature børn Dette ses i sammensætningen af modermælkserstatninger, diskussioner om præmatur ernæring: amnionvæske, colostrum, det metaboliske syndrom

9. Syge børn’s ernæring: Udgangspunkt i ”basis” og ny forskning, men svær problematik: -Syge børn forskellige fra raske børn og sværere forhold -Meget forskning er foretaget på voksne, men børn kommer til -Ofte lille patientpopulation -Heterogen gruppe -Behov for individuelle hensyn og tilstand -Tidligere gode erfaringer kan have betydning for valg af diæt- og kostbehandling

10. Evidensbaseret forskning: -Cochrane database -Metaanalyser -Randomiserede kontrol studier -Oversigtsartikler -Case report -Gode lærebøger -Udenlandsk sparring med kollegaer fra England, Norden -Danske kollegaer -Tæt tværfagligt samarbejde på afdelingen -Tæt monofagligt samarbejde i enheden

11. Svært syge børn: -Hvilke diætprincipper skal følges? -Hvilken ernæringssammensætning vil være det bedste for barnet? -Vurdering og individuel stillingtagen i hvert enkelt tilfælde -Hele tiden, fra dag til dag, hyppigere afhængig af situation -Biokemiske data, urin/fæces data -Undersøgelser Kommer til udtryk i valg af modermælkserstatning, barnekost, sondeernæring og/eller intravenøs ernæring, tilskud, berigelser

12. Følgende spørgsmål melder sig: - Hvor meget mad? - Hvilken type mad/ernæring? - Madens konsistens? - Hvordan, administrationsform? Mad peroralt Sonde: nasal, mave, tarm IV: perifer, centralt Hvordan afvænning fra sondemad? Hvordan meddeler barnet, det er sulten?

13. Spørgsmål vedr. Energibehov: sygdom, feber, behandling, respirator, indlagt, hjemme, fysisk aktivitet, kørestol, spasticitet, er der catch up, skal catch up tilstræbes, præmature, mature?

14. Spørgsmål vedr. makronæringsstoffer:Behov, E%, type, alder? Protein: vækst, kropssammensætning, fysisk aktivitet, diagnose, behandling, medicin, mælkeprotein, valle, kasein, peptider, aminosyrer, forgrenede aminosyrer, glutamin, nukleotider, oralt, IV? Fedt: LCT, MCT, essentielle fedtsyrer, fiskeolie: EPA, DHA, olivenolie, sojaolie? Kulhydrat: mono-, di-, polysaccharider, saccharoseholdige madvarer/grøntsager/frugt, fiber, fuldkorn, lactose, gluten, prebiotika: FOS, GOS?

15. Spørgsmål vedr. mikronæringsstoffer:Hvilke, hvor meget, til hvem, diagnose? Vitaminer, mineraler, sporstoffer: multivitamin/mineral pille til alle børn, vitamin D, fedtopløselige vitaminer A, E, K, B-vitaminer, zink, jern? Probiotika: alder, stammer, mængder, hvilken måde, ikke immunsvage børn, får allerede gennem ”almindelige” madvarer hjemme. Hvad betyder det?

16. Nye spørgsmål drøftes ved: Mono- og tværfaglige møder og samarbejde Stuegang Journalclubs Kritisk stillingtagen til litteratur – evidens hierarki, statistik, metode Kurser og europæiske møder/konferencer I samråd m. konsulenter fra ernæringsfirmaer Erfaringer og velkendte virkninger Med forældre og pårørende, barnet og den unge

17. BørneErnæringsenheden - Strategi 2020 Udarbejdelse af vejledninger, instrukser og politikker (VIP): -Sikre vejledning og anbefaling af syge børn, unge og familier samt sundhedspersonale af høj faglig kvalitet, herunder kritisk individuel stillingtagen og dokumentation for valg af og gennemført handling og evt. fravalg -Dokumentation -Kvalitetssikring -Det diætetiske og ernæringsmæssigt faglige -Pædagogisk faglige,herunder: -Kommunikation, formidling, samtale med og vejledning af barn, den unge og familier og pårørende, telefonvejledning, skriftligt materiale, mad i praksis

18. Daglig inspiration og udfordringer: Forældre søger oplysninger og viden på internettet Forældre kan iværksætte egne selvforanstaltede diæter Case - veganforældre: Spædbørn kommer ind fejlernærede og væksthæmmede og med begyndende hjerneskade grundet svær vitamin B12 mangel Den kliniske diætists rolle at være med til at sortere i stoffet, aflive myter og informere på et sagligt veldokumenteret grundlag

19. Hvad skal diæt- og kostvejledningen i Danmark have fokus på i fremtiden?