Reform, intension og realisering

1. Reform, intension og realisering - en kommenterende opsamling af hf2-netkonferencen d. 4.11.09 Peter Henrik Raae, IFPR

2. Hvad viser denne konference? • At implementering frem til den pædagogiske praksis er vanskelig og at det fortsat synes nødvendigt at eksperimentere • At eksklusion synes at udgøre et væsentligt problem • At implementering og eksklusion øjensynlig forbindes? Peter Henrik Raae, IFPR

3. Det vanskelig spørgsmål om inklusion, eksklusion og uddannelse: • skal uddannelse ikke sortere? • er hf-uddannelsen problemet? • er in-/eksklusion et spørgsmål om lærernes praksis (-udvikling)? Peter Henrik Raae, IFPR

4. Den offentlige (uddannelses)institution 1. Det normative grundlag formelt: retssikkerhedsgrundlag; politisk styring uformelt: offentlige organisationers etos 2. Opgavens karakter a. brugerrettet og almen ydelse b. wicked problems Med udgangspunkt i Beck Jørgensen og Melander (red): Livet i offentlige organisationer, 2. udg. 1999 nærhed/distanceproblemet Ingen definitiv problemdefinition og intet entydigt kriterium for dets løsning Peter Henrik Raae, IFPR

5. Reform, magt og interesser ”Omfattende og hastige forandringer i teknologi og videnskab skaber nye videns- og færdigheds-områder, som skal medtænkes i mål og rammer for uddannelserne, fagene og undervisningen, og som øger behovet for at udvikle evner til at arbejde selvstændigt, både individuelt og i team, og på tværs af fag og fagområder.” Bemærkningerne til L 35 De mange konkurrerende diskurser: • Globalisering og vidensøkonomi • Den internationale sammenlignelighed • Den sociale sammenhængskraft ”Der er opstået uoverensstemmelse mellem hf-kursisternes ønsker og behov og uddannelsens indhold og struktur, hvilket har resulteret i svigtende motivation, ringe arbejdsindsats og relativt stort frafald blandt kursisterne.” Bemærkningerne til L 35 Peter Henrik Raae, IFPR

6. Læringstyper og frihedsgrader …udvikle evner til at arbejde selvstændigt, både individuelt og i team, og på tværs af fag og fagområder.” Ellström (1994): Kompetens, utbildning og lärende i arbejtslivet Her citeret efter Nielsen (1997): Arbejdsorganisation, læring og kontrol – muligheder og perspektiver, i: Christensen (red.): Den lærende organisations begreber og praksis Peter Henrik Raae, IFPR

7. Den ny hf-faglighed (strukturelt) … uoverensstemmelse mellem hf-kursisternes ønsker og behov og uddannelsens indhold og struktur… Fagundervisningssystem: Fag og faggrupper Studiekompetenceunderstøttende system: Intro, værksted, tutor differentierende individualiserende Peter Henrik Raae, IFPR

8. Hvad viser evalueringerne? • At den formelle implementering har fundet sted • de strukturelle nydannelser: faggrupper, introundervisning, værksted, • At den ’reelle implementering’ er langsomt på vej(?) • At kursernes didaktiske, pædagogiske og ledelsesmæssige ressourcer er meget forskellige • At læreplanerne kun i meget forskellig grad understøtter den særlige hf-faglighed Peter Henrik Raae, IFPR

9. Programteori for fagundervisningen tiltagende overfaglighed, tiltagende integration - øget koodina-tionspres Peter Henrik Raae, IFPR

10. Den to-sporede hf-faglighed Fagundervisningssystem: Fag og faggrupper Studiekompetenceunderstøttende system: Intro, værksted, tutor - en ny praksis for kommunikation og koordination intro til/opfølgning af undervisningens aktivitetsformer, træning i selvbekrivelse Peter Henrik Raae, IFPR

11. Den helhedsskabende praksis Fag Kursister ’Min form’ Proces Organisation Lærerpersonen sæt af rutiner, som man intuitivt vælger blandt Peter Henrik Raae, IFPR

12. “Lærereharvel-etableredepraksisser, derkanlededemgennemlivetideresklasser, somtilladerdem at gørederes job ogsomsigernogetom, hvemlærerenerogombetydningenaf, hvadderblivergjort. Rutinervirkeliggørmening. De udtrykker ting. Rutinerermeget mere komplekse end vi tror.” John Olson (1992): Understanding Teaching. Beyond Expertise Peter Henrik Raae, IFPR

13. Rutinen – mellem tavs og eksplicit viden Den tavse videns handling – hurtig, men temmelig konservativ Den eksplicitte videns handling – langsom, men i højere grad styrbar Peter Henrik Raae, IFPR

14. Usikkerhed og håndtering m. Udgpkt i Zimmermann 2001 Uklare præferencer Kaos Pragmatiske løsninger Brainstorming Fejlfinding Rationelle beslutninger Intuition Enighed om præferencer Sikkerhed om udfald Sikkerhed om udfald Stor usikkerhed om udfald Peter Henrik Raae, IFPR

15. Hvad kan man lære af implementerinsforskning? • De, der udformer en reform af et givet område, har for det meste en temmelig begrænset kontrol over de fagprofessionelles faktiske adfærd, især hvis de er højtuddannede. • Man skal regne med en tidshorisont på mindst 5-10 år inden man kan • drage nogenlunde sikre konklusioner om et programs virkninger • vurdere omfanget af den læring, der knytter sig til programmet. • Ofte er det en fordel at starte med dem, der er involverede i problemerne frem for dem, der beskæftiger sig med policy-beslutningen. Paul A. Sabatier: What Can We Learn from Implementation Research? in: Kaufmann, Majone & Ostrom (1986): Guidance, Control, and Evaluation I the Public Sector Peter Henrik Raae, IFPR