Sidste nyt om ensilering

1. Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\RUT\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003_Ensilering.ppt

2. Gærsvampe i majsensilage • Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage • Følges ofte af vækst af skimmelsvampe • Kan vokse ved lavt pH (ned til pH 2) • Danner ikke toksiner S:\SUNDFODE\RUT\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003_Ensilering.ppt

3. Penicillium roqueforti i majsensilage • Kan vokse ved meget lav iltkoncentration • Vokser fint ved 2 - 37 grader • Foretrækker højt indhold af kuldioxid (op til 80%) • Kan give luftvejsproblemer S:\SUNDFODE\RUT\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003_Ensilering.ppt

4. Aspergillus fumigatusi overfladen af majsensilage • Optimal temperatur 40 – 42 grader (Min./max.12 – 55) • Kan danne toksiner • Kan invadere lungerne • Kan give diarre og fremkalde abort? S:\SUNDFODE\RUT\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003_Ensilering.ppt

5. Hvorfor er der mange svampe i majsensilagen? • Høj tørstofprocent • Hæmmer mælke- og eddikesyregæring på grund af højt osmotisk tryk og lavt sukkerindhold • Fremmer indtrængning af luft (ilt) i ensilagen • Dårlig sammenkøring • Højt udbytte har givet højere stakke end planlagt • Finsnitterne har højere høstkapacitet end én gummiged kan klare • For lang snitlængde • Langsom udtagning • For stor endeflade i stak eller silo • Forkert udtagningsteknik S:\SUNDFODE\RUT\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003_Ensilering.ppt

6. Nye kvalitetsanalyser af majs- og græsensilage 2002 S:\SUNDFODE\RUT\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003_Ensilering.ppt

7. Ammoniaktallet er en vigtig kvalitetsparameter • Udtryk for graden af proteinnedbrydning i ensilagen • Højt ammoniaktal betyder lavere AAT • Højt ammoniaktal giver lavere foderoptagelse • Højt ammoniaktal kan være tegn på sporer Kvalitetsinddeling: < 8 meget god 8-10 god 10-12 mindre god 12-14 dårlig > 14 meget dårlig S:\SUNDFODE\RUT\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003_Ensilering.ppt

8. Dårlig ensilering giver stor protein-nedbrydning og lavt AAT-indhold Frisk græs God ensilage Dårlig ensilage 100 Ammoniak 80 Andre NPN-stoffer Frie aminosyrer 60 Renprotein 40 20 0 15 % råprotein R. Jones, IGER S:\SUNDFODE\RUT\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003_Ensilering.ppt

9. Majsensilage har lavt ammoniaktal S:\SUNDFODE\RUT\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003_Ensilering.ppt

10. Stor variation i ammoniaktal for græs- og kløvergræsensilage 1. slæt kløvergræsensilage 2002 S:\SUNDFODE\RUT\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003_Ensilering.ppt

11. Tørstofprocenten har stor indflydelse på ammoniaktallet 1. slæt kløvergræsensilage 2002 S:\SUNDFODE\RUT\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003_Ensilering.ppt

12. Den bedste ensilagekvalitet opnås ved • Hurtig fortørring til 30 – 40% tørstof • Lavt indhold af råaske • Lavt eller moderat indhold af råprotein • Højt indhold af restsukker S:\SUNDFODE\RUT\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003_Ensilering.ppt

13. Lav tørstofprocent i majs giver risiko for alkoholgæring S:\SUNDFODE\RUT\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003_Ensilering.ppt

14. Kun lille sammenhæng mellem alkohol og tørstofprocent i græsensilage S:\SUNDFODE\RUT\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003_Ensilering.ppt

15. Undgå alkoholgæring i ensilage • Risikoen for alkoholgæring stiger med stigende sukkerindhold • Alkoholgæring giver tab i ensilagen • Alkohol giver nedsat ædelyst (foderoptagelse) • Alkohol virker ketogent ligesom eddikesyre (modsat mælkesyre, der virker glukogent) • Køerne kan normalt omsætte store mængder alkohol uden problemer • Alkoholgæring ikke et udbredt problem S:\SUNDFODE\RUT\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003_Ensilering.ppt

16. Vælg det rigtige middel til formålet S:\SUNDFODE\RUT\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003_Ensilering.ppt

17. Virkning af homofermentative mælkesyrebakterier på ensilagen, når de virker • Giver hurtigere og større produktion af mælkesyre • Giver hurtigere og kraftigere fald i pH • Giver mindre produktion af eddikesyre og ethanol • Giver mindre nedbrydning af protein til ammoniak og frie aminosyrer S:\SUNDFODE\RUT\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003_Ensilering.ppt

18. Homofermentative mælkesyre-bakterier kan forringe stabiliteten Stabilitet ved brug af mælkesyrebakterier • Forekommer især i majs- og helsæds-ensilage • Årsager: • Lille pH-reduktion • Mindre eddikesyre (Muck and Kung, 1997) S:\SUNDFODE\RUT\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003_Ensilering.ppt

19. Mælkesyrebakterier kan ikke anbefales til majs og helsæd Virkning på pH • Virker i mindre end halvdelen af tilfældene • Ikke et klart billede af hvornår de virker • De bedste chancer: • Lige efter frost • Tør afgrøde (Muck and Kung, 1997) S:\SUNDFODE\RUT\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003_Ensilering.ppt

20. Mælkesyrebakterier kan give mindre proteinnedbrydning Raymond Jones, IGER S:\SUNDFODE\RUT\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003_Ensilering.ppt

21. Forsøg med mælkesyrebakterier med positive resultater på produktionen (Muck & Kung, 1997) S:\SUNDFODE\RUT\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003_Ensilering.ppt

22. Økonomien i mælkesyrebakterier i bedste tilfælde Forudsætninger: 9.000 kg EKM pr. ko 10 FE ensilage pr. ko pr. dag S:\SUNDFODE\RUT\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003_Ensilering.ppt

23. Konklusion på mælkesyrebakterier • Mælkesyrebakterier giver i cirka halvdelen af tilfældene en økonomisk gevinst i græs, kløvergræs og lucerne • Mælkesyrebakterier kan ikke anbefales generelt til majs og helsæd • Brug af mælkesyrebakterier kræver • Tilstrækkeligt sukker i afgrøden • Tørstofprocent < 45 • Perfekt ensilerings- og udtagningsteknik S:\SUNDFODE\RUT\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003_Ensilering.ppt

24. Situationer, hvor ensilerings-midler altid bør anvendes • Tørstofindholdet i græsmarksafgrøde mindre end 28% efter 2 døgns fortørring • Tørstofindholdet i majs eller helsæd mindre end 28% • Afgrøden indeholder mere end 60-70% kløver eller lucerne • Stor risiko for forurening med jord eller gødningsrester S:\SUNDFODE\RUT\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003_Ensilering.ppt