1 / 28

HVORDAN FÅR VI RELIGION OG DEMOKRATI TIL AT SPILLE BEDRE SAMMEN?

HVORDAN FÅR VI RELIGION OG DEMOKRATI TIL AT SPILLE BEDRE SAMMEN?. Eller Den religiøse pluralisme som udfordring til kirke og samfund Viggo Mortensen Center for SamtidsReligion Aarhus Universitet. Hvorfor drøfter vi det her?. Det religiøse landskab er under forandring

iolana
Download Presentation

HVORDAN FÅR VI RELIGION OG DEMOKRATI TIL AT SPILLE BEDRE SAMMEN?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. HVORDAN FÅR VI RELIGION OG DEMOKRATI TIL AT SPILLE BEDRE SAMMEN? Eller Den religiøse pluralisme som udfordring til kirke og samfund Viggo Mortensen Center for SamtidsReligion Aarhus Universitet A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET

  2. Hvorfor drøfter vi det her? • Det religiøse landskab er under forandring • Demokrati er mere end afstemninger. Det er kultur A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET

  3. Det danske Pluralismeprojekt • http://www.teo.au.dk/cms/pluralismeprojektet/ • akademisk forskningsprojekt, som har til formål at dokumentere den voksende religiøse diversitet i Danmark. Projektets primære formål er: • at dokumentere ændringerne i det religiøse landskab ved at kortlægge den nye religiøse geografi. • at analysere hvordan religioner og religiøse traditioner ændrer og udvikler sig inden for nye kontekster, sammenholdt med sociale og kognitive strukturer. Hvad ændrer sig i kulturmødet? • at forstå baggrunden for udbredelsen af de nye religioner og alternative spirituelle grupper og • at tolke de teologiske tilgange inden for kristendommen, som søger at besvare udfordringerne fra denne nye religiøse mangfoldighed.  A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET

  4. Kampen om symbolmagten i Europa • Kristendommens afgørende indflydelse på udformningen af demokratiet i Danmark • Islam og demokrati • De to modeller: • Laicite og ”ledende kultur” • Er vi i gang med et religionsskifte? A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET

  5. A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET

  6. A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET

  7. Kristendommen under forvandling • Den er blevet global • Den flytter sig mod Syd • Den forandrer sig A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET

  8. Hvorfor er kristendommen under forvandling? • A religion made for travel • Kontekstualisering • Kristendommen som en oversættelsesbevægelse (Lamin Sanneh) A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET

  9. De udefra kommende faktorer • globalisering med dens tro følgesvend lokaliseringen, • modernisering og den deraf følgende rationalisering, • sekularisering og den dermed sammenhængende • de-sekularisering eller genkomst af religionen, • medialisering, der fremmer eventkulturen samt • individualiseringen A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET

  10. Hvad betyder det for os i Nord? A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET

  11. Det multikulturelle • Enhedskulturens forfald • Folkeligheden under forvandling • Traditionstabet A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET

  12. Stikord til karakteristik af udviklingen • Fra ortodoksi til ortopraksi. • Fra konfessionsopdeling til religionsopdeling: Religionsteologi bliver vigtig. • Fra forsvar for sekulariseringen til forsvar for troen: Apologetik bliver vigtig. • Fra absoluthed til universalitet. • Fra ”faste” fromhedsformer til ”løs” spiritualitet. • Fra embeds- og stands tænkning til autencitet og nærvær. • Fra omvendelse og re-kristianisering til en renæssance for vidnesbyrdet • Fra vane til valg A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET

  13. Ændringer i det åndelige klima • KLASSISK KRISTEN TRO NY SPIRITUALITET • Den hinsidige Gud Den iboende Gud • Vi er syndere der behøver tilgivelse Vi er sårede og behøver helbredelse • At gøre sin pligt At opnå selvrealisering • Gud som herre og konge Gud som ven og liv • Ordets forkyndelse Mysteriet i eukaristien • Forståelse Erfaring • Tro som sandhed Tro som tillid • Den snævre port Den brede favn • Komme i himlen Leve på jorden • Filosofisk sandhed Psykologisk sandhed • (”Jeg hævder at…”) (“Jeg føler at..”) • Hierarkisk autoritet Erfaringsbaseret autoritet • Stærke grænser-eksklusivisme Blødegrænser-inklusivisme • Kommandere Sætte i stand til • Adlyde Fremhjælpe, medskabe • Hierarkiske relationer Gensidige relationer A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET

  14. Hvad kommer det til at betyde? • Dogmernes tid er forbi • Fortællingens rolle • Privatreligionens sejr, den flydende spiritualitet. A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET

  15. Den danske vision? A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET

  16. Historien er vigtig A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET

  17. The American Vision A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET

  18. Den russiske vision A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET

  19. Den danske vision A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET

  20. Kan den danske syntese holde stand? De globale store linjer: • De traditionelle konfessionelle kirker går tilbage • Nogle uafhængige menigheder kan opleve en moderat succes • Vækst i fremskridtsteologi (prosperity gospel: Health & Wealth) • Væksten i synkretisme, bricolage, patchwork. A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET

  21. Spørgsmål i relation til udviklingen i Europa • Hvordan vil et postsækulart Europa se ud? • Hvilken rolle vil migrantkirkerne komme til at spille i det europæiske laboratorium? • Kan den folkekirkelige struktur overleve? • Hvad er fremtiden for de konfessionelle kirker? • Står valget mellem en protestantisering af religionen eller en islamisering af kristendommen? A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET

  22. Vil den danske syntese overleve? A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET

  23. De fire menigheder • Kernemenighed • Servicemenighed • De trofaste kirkefremmede • Patchworkmenigheden A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET

  24. De tre kirkemodeller • Kommunekirke • Markedskirke • Projektkirke A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET

  25. Det overordnede valg • Det varme tætte fællesskab • Den civilreligiøse aktør • Det åbne missionale fællesskab. Kirken som salt og lys. A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET

  26. Grundlæggende problem • Formidling af kristendom med universelle sandhedskrav i en dialogisk indstillet forhandlingskultur A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET

  27. Den nye spørgehorisont • Hvem er jeg? Identitets spørgsmålet • Hvad kan jeg tro? Er dogmernes tid forbi? • Hvad kan jeg håbe? Sammenhæng & klima • Hvordan kan jeg leve? Spørgsmålet om den religiøse praksis. A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET

  28. Vil den danske syntese overleve? A A R H U S U N I V E R S I T E T DET TEOLOGISKE FAKULTET

More Related