Børns hverdagsliv i spændingsfeltet mellem det almene og det særlige

1. Børns hverdagsliv i spændingsfeltet mellem det almene og det særlige En antropologisk analyse af barndomsliv på døgninstitution Helle Schjellerup Nielsen, antropolog, ph.d.-stipendiat, DPU, Aarhus Universitet

2. Afhandlingen udforsker • Børns perspektiver på deres hverdagsliv mens de bor på døgninstitution Og fokuserer på: • Hvordan børnene handler og skaber betydning i et hverdagsliv præget af henholdsvis gab og samspil mellem det almene og det særlige samt private, personlige og offentlige rum?

3. Empiri • Feltarbejde: to døgninstitutioner for børn i skolealderen (ca. 30 børn, 8-19 år): fire geografisk adskilte afdelinger • 2 børnehjem med langtidsanbringelser (ofte barndommen ud) • 2 observationsafd. med korttidsanbringelser (ca. 1 år), hvoraf den ene afd. har intern skole

4. Metoder 1 • Deltagerobservation, 2 x 3 måneder med 1 års mellemrum • 12 Børn i 7 lokale folkeskoler, 1 specialskole • 5 fritidsinstitutioner, 1 specialfritidshjem • Fritidsaktiviteter: svømning, ridning, spejder • Intern skole, intern ”SFO”

5. Metoder 2 • Børneinterview (13 børn, 2 tidligere anbragte) • børnenes hverdag, institutionslivet, pædagogerne, de andre børn, skolegang, venner og fritidsliv samt deres familie + ugeskema, relationsdiagram • Deltagelsesorienterede fotometode (17 børn, 320 foto) • Elektronisk spørgeskema • sociale relationer på og udenfor døgninstitutionen, i forhold til forældre, skole, fritid, kammerater, lokalmiljø (hvem, hvor og hvor ofte)

6. Teoretiske perspektiver på institutionaliseret hverdagsliv • Institutionalisering – institutionslogikker, magt, social identitet (Richard Jenkins/Berger & Luckmann, Erving Goffman, Michel Foucault, Dorothy Smith) • Tid og rum perspektiv – rytmer, rutiner, sociale rum (Henri Lefebvre, Pierre Bourdieu) • Hverdagslivsperspektiv – på tværs af flere sociale arenaer og hverdagslivets muligheder(Marianne Gullestad, Birte Bech-Jørgensen, Henri Lefebvre)

7. Empiriske analysetilgange • Mobilitet • Rum • Relationer

8. Empirisk analysetilgang 1 • Mobilitet – det almene og det særlige • Arenaperspektiv – skole, fritid og døgninstitutionen som en særlig arena • Almindeliggørelse af det særlige ↔ særliggørelse af det ualmindelige • Det særlige som en del af normaliteten • Nedtoning af det særlige • Det særlige i fokus

9. Empirisk analysetilgang 2 • Rum – døgninstitutionen som fysisk og socialt rum • Overlap mellem privatliv og offentligt rum • Rumbrug og tidsorganisering • Fællesrum og private rum • At skabe egne rum og egen tid • Mulighedernes spillerum • Personliggørelse

10. Empirisk analysetilgang 3 • Relationer – institutionel socialitet • Forbundethed, gruppeliv, nye samværsformer • Medanbragte søskende ↔ ”institutionsskabte” relationer • Nærværende (familiær) atmosfære – tidsmæssigt nærvær og rumligt nærvær • Institutionel atmosfære – rituel praksis, traditioner, hverdagens organisering • Engagement og involvering ↔ midlertidighed og distance

11. Opsamling • Børnenes hverdagsliv er komplekst og modsætningsfyldt • Analyse af dilemmaer og spændinger mellem institutionaliseringsprocesser og børnenes færden i og håndtering af et institutionaliseret hverdagsliv • Børn som institutionelle aktører