Tema 1 Politiske, strukturelle og institutionelle ændringer

1. Tema 1Politiske, strukturelle og institutionelle ændringer • Drivers • Økt globalisering i handel • Økt markedstyring • Økt interessent deltagelse i forvaltning • Ført til for alle de nordiske lande • ITQ forvaltning (markedstyring) • Fokusering af fisk som en fælles ejendom (ikke DK) (økt interesse for ressourcerne) • Ændringer i forvaltningsstruktur • Fiskeri forvaltes sammen med andre hensyn f.eks. Miljø • Bevarelse af den nordiske model med betydelig interessentdeltagelse • Konklusion: • Der er fortsat en fælles forvaltningsopfattelse i de nordiske land. • Der er en fundamental forskel mellem vestnorden og lande omkring Østersøen. Østersøen er en EU indsø, mens EU er en medspiller i det egentlige Nordøstatlantiske ocean. • Der er betydelige interesseforskelle mellem landene involverede i de Nordøstatlantiske fiskerier • Der mangler regler for international fordeling af ressourcerne • Diskussionen • Fælles vestnordisk interesse for at diskutere forvaltning af havpattedyr • International opfattelse af en ‘Nordisk forvaltningsmodel’ internationalt spiller en rolle

2. Tema 1Panel diskussion • Behov for et nordisk netværk • Verden ser på Norden som en enhed og som en vejleder • Nordisk Forskernetværk især omkring samfundsvidenskaberne har ikke umiddelbart nogen afløser for den nordiske dimension • Forvaltning og industri (?) har behov for et uforpligtigende forum for udvekling af tanker og ideer. • Ejerskab til ressourcerne diskuteres i flere lande (Norge, Island og Færøerne) • Diskussionen omkring det pelagiske kompleks burde løses i mindelighed bland civiliserede nationer • Fisk er en fødevare kom konkurrerer med andre fødevarer. Fiskeri kan ikke betragtes som et lukket system i alle sammenhænge

3. Tema 2De marine økosystemer i ændring • Klimaændringer medfører ændret grundlag for • Udbredelse og dermed fordelingsnøgler • Produktion og dermed biologiske referencepunkter altså vurdering af hvorvidt en bestand er overbeskattet eller ej • Økosystemforvaltning er under implementering i alle nordiske lande omend man ikke i alle lande er nået lige langt • Den valgte model for økosystemforvaltning er sektorbaseret indenfor en rammelov der omfatter fiskeripåvirkningerne. Disse rammelove er ikke implementeret i alle lande bl.a. EU landene • Legal og administrativ kapacitet er tilstede • Uklart om man er villig til at lade de offentlige betale for en økosystemforvaltning

4. Tema 2De marine økosystemer i ændring • Det videnskabelige system reagerer rimeligt hurtigt, men dette er kun et element i den totale forvaltningskæde. • Forvaltningsplaner indeholder TAC stabiliseringsmerkanismer hvilket i nogle tilfælde gør at systemerne per definiton reagerer trægt

5. Tema 2De marine økosystemer i ændring • Diskussionen drejede sig bla.om den tilladelige størrelse af havpattedyr og torske bestanden i Barentshavet. Hvornår er disse bestande for store og svarer ikke til det økosystem som vi ønsker os? • Dette førte videre til en diskussion under tema 3 om ‘ecosystem engineering’. Ved vi hvilket økosystem vi ønsker og ved vi hvordan vi opnår dette

6. TEMA 3 HVORDAN SKAL FORVALTNINGEN UDØVE SIN FUNKTION? 1. Forvalter vi fiskeressourcerne på rette vis? (Jeppe Kolding) Fiskeriforvaltningen i Norden er selektionsorienteret med fokus på størst mulig fangst af "stor fisk". Dette er ikke hensigtsmæssig hvis vi ønsker at tage mest mulig "mat" ud af havet. Vil vi det må vi lægge forvaltningsstrategien og fangstmønstret om, så vi har samme "fiskeritryk" på alle trofiske niveauer/størrelsesgrupper. Derved opretholder vi matforsyningen til alle levende organismer i havet. Hovedproblemstillingen er: Hvad vil vi med økosystemet? Der er en overdreven skræk for at planlægge anvendelsen af havet og manipulere økosystemet som vi uden tøven gør det på land.

7. 2. Bør næringen tage tage ansvar for effektiv forvaltning? (Reidar Nilsen) Vi har i Norge effektiv forvaltning og fiskerne har længe siddet med "ved bordet" og taget med-ansvar for beslutninger om forskning, ressourceudnyttelse, markedsføring, rettighedsallokering, distriktsudvikling m.v. Fiskerne forstår sammenhængen mellem forskning og forvaltning og nødvendigheden af at "økosystem" orienteret forvaltning kræver store forskningsmidler og megen forskningstid. Forstår forskere og forvaltere at fiskerne skal leve af havet både i dag og i morgen? I skal ikke gøre os til "økosystem kriminelle" for den mindste forseelse. Nordisk fiskerisamarbejde på alle niveauer (næringen, forvaltning, forskning) har længe traditioner for et meget frugtbart samarbejde. Det samarbejde skal vi opretholde og gerne forstærke!

8. 3. Rettighedsbaseret forvaltning (Staffan Waldo) Rettighedsbaseret forvaltning (ITQ og andre systemer) løser nogle problemer (strukturtilpasning i flåden, lønsomhed, effektivitet) men langt fra alle. Vi må med udgangspunkt i forståelsen af at ressourcen er samfundseje diskutere/beslutte hvilken næringsstruktur, bosætningsmønster, ressourceudnyttelse vi vil have og så allokere/forvalte rettigheder i tråd hermed. Det er ingen let diskussion og der er ingen nemme løsninger uden bieffekt.

9. Nordisk Fiskerisamarbejde Fremover? Platformen er intakt. Ligheder gør det let at samarbejde Næringen finder dialogen interessant Forskningen sætter pris på samarbejdet. Gode erfaringer med forvaltningssamarbejde Mere ‘sex’ i samarbejdet hvis reel politisk interesse skal vækkes Store udfordringer i Nordatlanten Norden må stadig markere sig globalt Nordisk Marin Tænketank 7 7