At skabe en profession

1. At skabe en profession Et par refleksioner om professionaliseringen af den ”uppsökande verksamhet”

2. ”Opsøgende virksomhed” …er et skandinavisk begreb • "Uppsökande verksamhet” (i 1970’erne et Svensk begreb for individuel vejledning af voksne på arbejdsmarkedet) • "Opsøgende virksomhed" (i 2010’erne et Dansk begreb for (VEU-centrenes) virksomhedsrådgivning Kilde: Nordisk råd

3. Opsøgende virksomhed …en (dansk) afgrænsning i forhold til institutioner og policy-områder • VEU centre: Uddannelseskonsulenter • Jobcentre: Jobcenterkonsulenter • Erhvervsservice: Erhvervskonsulenter • Ungdomsudd.: Praktikpladskonsulenter (på ungdomsuddannelsesinstitutionerne) • Social dimension: Socialrådgivere (borgerrettet mod marginaliserede borgere)

4. Tre policy-områder … og den regional koordineringsopgave ERHVERV BESKÆFTIGELSE UDDANNELSE Kompetence- politik Beskæftigelsespolitik Erhvervspolitik “Kompetencebaseret vækstpolitik”

5. Problemet er regionalt! … og det skal løses regionalt • Uddannelsesinstitutioner leverer først og fremmest arbejdskraft til et regionaltarbejdsmarked. • Pendlingen stiger kraftigt i regionerne. Arbejdskraftoplandene bliver stadigt større (og går på tværs af kommunegrænser). • Virksomhedsklynger og innovationsmiljøer er regionalt forankret. ! De regionale samarbejder må være omdrejningspunktet for at koble og implementere de tre politikområder

6. Voksenuddannelsesstrategier for erhvervs- og beskæftigelsespolitik På voksenuddannelsesområdet kombineres tre policy-områder eller ”hensyn”: • Hensynet til de kortuddannede (eg. "employability" dvs. et beskæftigelseshensyn) • Hensynet til kompetence- og uddannelsesniveauer (eg. Kompetenceforsyning dvs. et uddannelseshensyn) • Hensynet til vækst (eg. ønsket om økonomisk vækst blandt virksomheder, dvs. et erhvervshensyn) a + b + c = "Det Opsøgende Arbejde"

7. Er det en profession at arbejde med virksomhedsrådgivning? … og hvordan bliver man professionel? ”…specielle grupper af individer, der anvender et vist omfang af abstrakt viden på særlige arbejdsområder” (Andrew Abbott, Amerikansk professionsforsker)

8. Professionsmarkører historiske… • Monopol(eneret eller næsten eneret på at udføre opgaverne inden for området. Eksklusiv ret til at udføre opgaverne og til at udelukke andre fra at udføre dem) • Autonomi (besluttende myndigheder blander sig ikke i måden, udøvelsen foregår på) • Specialisering, abstraktion og vurdering(den viden og erfaring, anvendes i udøvelsen af skøn i konkrete praksissituationer) • Uddannelse (en særlig position på arbejdsmarkedet med særlige rettigheder forudsætter dokumentation for forudgående kvalificeringsforløb og specialviden og kunnen) • Arbejdsmoral (særlige forventninger til den professionelles moral. Når man nyder privilegier, stilles der også særlige moralske krav. Saglighed, rationalitet, intet følelsesmæssigt engagement, ingen personlige sym- eller antipatier)

9. KOMPETENCE BEHOV Viden om kompetencer … hvad konsulenten skal forstå Formel kompetence Efterspurgte kvalifikationsbehov Faktisk kompetence Faktiske kvalifikationsbehov FRIT EFTER: Ellström, P. E. (1994): Kompetens, utbildning och lärende i arbetslivet, Publica, Stockholm 1994.

10. … hvad konsulenten skal vide Ingen virksomheder er ens Ydre forhold • Samfundsmæssige rammebetingelser, branchens karakter og forhold på det lokale arbejdsmarked Indre forhold • Arbejdsrelationer (formelle og uformelle relationer på arbejdspladsen) og medarbejdernes kvalifikationer Ledelsen Forretningsstrategi + personalepolitik + fleksibilitetsform =Kvalifikationskrav til medarbejderne Brug af Udd. Medarbejderne Jobindhold + ”rammevilkår” (løn, arbejds-tid mv.) = Kvalifikationsstrukturen 10

11. Konkurrerende tænkninger … som konsulenten skal kunne balancere Skolen for livet • Dannelse og oplysning, det gode samfund, social retfærdighed. Fokus på inklusion, demokrati, tryghed, solidaritet, mangfoldighed m.v. Uddannelse er til gavn for den enkelte og det fælles bedste Kompetencer til arbejdslivet • Anvendelsesorienteret, ”vi skal leve af kompetencer”. Fokus på effektivitet, ressourceudnyttelse og realisme ifht. arbejdsmarkedets behov. Uddannelse er til gavn for produktivitet og vækst

12. Tre slags barrierer … som konsulenten skal kunne arbejde med • Personlige barrierer, som kan have en subjektiv karakter • Virksomhedsbarrierer, såsom travlhed på virksomheden, lille kursusbudget m.m.. • Systemiske barrierer, såsom lovgivning, udbud, skolens organisering m.m.

13. Fælles udfordringer i de skandinaviske systemer Formidling af den nyeste viden om forhold der har betydning for de lokale virksomheders udvikling og vækst Etablering af en fælles referenceramme på tværs af aktører om visioner, udfordringer og god praksis Etablering af fora der kan drøfte kvalitet i rådgivning og vejledning, virkemidler og kapacitet i systemet i forhold til virksomhederne Etablering af et fælles kvalitets- og kompetence-udviklingsprogram for alle aktørerne

14. P R O F E S S I O N A L I S E R I N G PÅ T O M Å D E R & FORSTÅ Virksomhedernesbehov TILPASSE SKOLERNES MULIGHEDER FOR AT MØDE DEM

15. Fremtiden? Jeg tror, at vi vil se mange projekter som handler om… • Skabelsen af incitamenter til samarbejder om arbejdskraftudbuddet og kompetenceforsyningen • Bedre koordinering af indsatser mellem forskellige policy-områder • Mere viden om hvad der virker (både for indsatsen og for virksomhederne) • Mere Skandinavisk samarbejde. Men der findes ikke én vej til vækst - forskellige regioner står overfor forskellige udfordringer og har forskellige muligheder (derfor er der behov for forskellige - regionalt funderede - tilgange til vækst)

16. Nordisk Ministerråd Anbefalinger fra ” • Nationale og regionale strategier, der modvirker marginalisering og understøtter kortuddannede i forhold til arbejdsliv og samfundsliv • Formuleringen samt effekten af regionale strategier for livslang læring og mobilitet • Samspillet mellem nationale, regionale og lokale myndigheder i det konkrete samarbejde med udbydere, virksomheder og arbejdsmarkedets parter Det er centralt for de nordiske lande, at den kompetence-politiske indsats for at fremme livslang læring imødekommer både arbejdsmar-kedets kompetence-krav og det moderne samfunds behov for sammenhængskraft. ” [Halldór Ásgrimson, Generalsekretær, Nordisk Ministerråd]

17. Tak for ordet! • Briankjaer.andreasen@ru.rm.dk