170 likes | 421 Views
Hvad er evidens?. Lasse T. Krogsbøll, læge Det Nordiske Cochrane Center. Læringsmål. kunne forklare hvorfor der er behov for forskning i stedet for blot klinisk erfaring kunne forklare hvilket forskningsdesign der generelt er bedst egnet til interventionsforskning, og hvorfor
E N D
Hvad er evidens? Lasse T. Krogsbøll, læge Det Nordiske Cochrane Center
Læringsmål • kunne forklare hvorfor der er behov for forskning i stedet for blot klinisk erfaring • kunne forklare hvilket forskningsdesign der generelt er bedst egnet til interventionsforskning, og hvorfor • kunne forklare vanskelighederne ved at bruge observationelle studier til at vurdere interventioner
Hvordan ved man om en behandling virker? • Tro/tradition? • Individuel klinisk erfaring ? • fra en enkelt patient • fra mange patienter gennem et langt lægeliv • Biologiske rationaler? • Klinisk forskning?
Individuel klinisk erfaring? • Eksempler: • Hippokrates havde god erfaring med sin teknik til at sætte folks skuldre på plads. • Kloge koner har gennem tiderne haft god erfaring med urter som behandling af diverse lidelser. • Læger har gennem 2000 år, frem til midten af 1800-tallet haft god erfaring med åreladning.
Antioxidanter Cochrane review (Bjelakovic et al 2010): 67 randomiserede forsøg, 232.550 deltagere. - nedsætter ikke dødeligheden -vitamin A, beta-caroten og vitamin E øger muligvis dødeligheden
Kort om forskning i medicinske intervention • Observationelle studier • Tværsnitsstudier • Case-control studier • Økologiske studier • Kohorte studier • prospektive • retrospektive • Eksperimentelle studier
Randomiserede forsøg Alle • Hvad? • tilfældig fordeling af forsøgsdeltagere til grupper • Hvorfor? • for at skabe sammenlignelige grupper • og dermed for at undgå forkerte resultater Helbreds-tjek Intet helbreds-tjek
Hvad skal der til før et screeningsprogram virker? • Skal kunne opdage sygdom ’tidligt’ • Skal kunne forbedre prognosen • i forhold til hvad? • Skal have acceptable skadevirkninger • hvad er acceptabelt?
Case • I en stor by bliver alle voksne tilbudt et årligt helbredstjek. • Man sammenligner dem der har modtaget et eller flere helbredstjek med dem der ikke har. • Dødelighed og sygelighed efter 10 år viser sig at være væsentlig lavere i den gruppe der har fået helbredstjeks. • Hvad kan vi konkludere?
Hvem deltager i helbredstjek? • Waller et al (1990) foreslog patienter i almen praksis mellem 35-64 år (n=2211), at planlægge et helbredstjek i nær fremtid. De sendte påmindelsesbreve efter 4 måneder. • De fandt at: ”The likelihood of acceptance of an invitation to attendwasinverselyrelated to the patient’scardiovascular risk for all factors measured, except age”
Hvem deltager i helbredstjek? • Pill et al (1988) inviterede 1570 mænd og kvinder i alderen 20-45 til helbredstjek hos deres læge. • De konkluderede: ”Offeringcohorts of patients additional screening services is unlikely to beefficientoreffectivesince it is the low-riskpeoplealreadyknown to the doctorwhoare most likely to attend”.
Konklusion • Screening, inklusive helbredsundersøgelser, bør evalueres i randomiserede forsøg