Viden(skabs)teori

1. Viden(skabs)teori Kilde: Gleerup, J. Viden(skab)steori & Alvsvåg,H Hvor bevæger sygpleien sig hen – mod viden eller klogskab

2. Eksplicit viden • Videnskabelig faglig viden • Viden der kognitivt tilegnes via sprog, bevidsthed, teorier og symboler. • Eksplicit, generaliseret og afsituationaliseret viden formuleret i bøger, artikler, på Internet og i databaser. • Skole – eller uddannelsesformidlet • Globaliseret – uafhængig af tid og sted

3. Viden som proces • Tavs, personlig, situations- og kontekstbundet viden som viser sig i handling • Viden anskuet som indlejret i kroppen, i arbejdsrutiner i hverdagslivets praksis´er og i sociale fællesskaber • Viden som bl.a. udvikles/synliggøres under professionsudøvelse • Michael Polanyi, Donald Schön & Jean Lave og Etienne Wenger

4. Innovativ emergerende viden • Den viden der kan opstå ved forskellige kulturers / professioners / aktørers aktive samspil. Det er en viden som er af en anderledes karakter end det, de forskellige aktive parter hver især bidrager med, en viden der overskrider hver parts definerede ståsted

5. Positivisme • Målet er at beskrive (empiri) og forklare (logik) verden m.h.p. at kunne forudsige og handle • Videnskaben stræber efter at finde frem til lovmæssigheder og ordne disse systematisk i større sammenhænge, teorier • Videnskab bygger på eksperimenter, intersubjektivt kontrollerbare observationer og på ræsonnementer baseret herpå (deduktion og induktion) • Gyldig viden skabes via overholdelse af bestemte kriterier for eksperimenter og erkendelsesprocesser • Enhedsvidenskab. Der er ikke grundlæggende forskel på metoder, begreber og genstande inden for de forskellige videnskaber

6. Hermeneutik • Målet er at fortolke og forstå hvad der giver mening for mennesker gennem fortolkning af meningsfulde fænomener • Fokus er på intentioner, mening og meningsdannelse • Forståelsen tilvejebringes gennem en gradvis og dialogbaseret sammensmeltning af forskellige forforståelser, menings- og betydningshorisonter • Via en fortolkningsproces (som ofte beskrives ved hjælp af termen ”den hermeneutiske cirkel”) arbejdes der i hermeneutikken med de forskellige horisonter der, i en given situation, er på spil, hen i mod det mål, at få disse horisonter til at smelte sammen Læs mere i Birkler, Jacob ”Videnskabteori” kapitel 6 ”Forståelse” s. 93 til 111

7. Kritisk teori • Erkendelsesinteresser (læs mere) • ”Objektivitet” fordrejer, dækker over og varetager interesser • Målet er at frigøre enkelte individer eller hele samfundsgrupper og klasser ved at bevidstgøre om forskellige bagvedliggende forhold (fra fornuftig selvudvikling til kritisk bevidstgørelse) • Den herredømmefrie samtale (diskursen) hvor det bedste argument kan vinde på en tvangfri måde (myndiggørende dannelse) er i fokus

8. Episteme, techne og phronesis • Episteme: • videnskabelig viden om det kontekstuafhængige, det der er det samme på tværs af forskellige situationer, forskellige kulturer og handlesammenhænge • Techne: • praktiske færdigheder, det at kunne de håndværksmæssige og tekniske greb der skal til for at realisere bestemte mål indenfor en given praksis • Phronesis: • praktisk handlingsklogskab, det at kunne aflæse den konkrete situation, se hvad der er det rigtige og gode at gøre og have evnen til at realisere det i handling • Alvsvåg skitserer i hendes artikel hvordan der består en konflikt imellem hvorvidt den håndværksmæssige viden techne i sygeplejen ideelt skal være funderet i begrebet episteme eller i begrebet phronesis, med andre ord; skal fundamentet være kontekstuafhængige handleforskrifter eller skal fundamentet være kontekstsensitive helhedsvurderinger • Model

9. Klogskab Klogskab Holdninger Handlinger Skønnet Bedømmelse Handlingsfornuft Opfindsomhed MORALSK DYD PRONESIS TECHNE Fortrolighedskundskab: ”det som kan forholde sig anderledes” ”overvejelser” ”det mangfoldige, komplicerede og nyancerede” Det kliniske blik: ”sammensmeltning af viden og klogskab” Praksis Tid mislykkes Sanser Erfaring Refleksion lykkes Etik,værdier Handleregler Viden TECHNE EPISTEME Påstandskundskab: ”det som ikke kan være anderledes” ”bevis” Videnskab Alvsvåg, H: "Hvor bevæger sygplejen sig hen - mod viden eller klogskab”

10. Tavs viden og refleksion-i-handling • Begrebet tavs viden, eller personlig viden, refererer til en viden som ikke er eksplicit, som ikke kan udtrykkes i ord, men som findes, og som er bundet til en konkret person • Begrebet refleksion-i-handling peger på den vidensform som nogle professionelle udvikler igennem udøvelse af deres profession, • refleksion i handling foregår ikke ved at konkrete situationer håndteres i lyset af en forud udarbejdet manual, som siger hvad der skal gøres i en konkret situation af en bestemt type, • refleksion i handling har en mere intuitiv fleksibel dialogisk karakter. Den professionelle prøver sig frem med forskellige måder at definere situationen på. Disse mulige rammer, at se situationen i lyset af, opbygges via erfaring og ligger som en del af den professionelles personlige og kontekstrelaterede handleberedskab • Michael Polanyi, Donald Schön

11. Situeret læring • Begrebet blev udviklet for at pege på, hvordan det at lære en praksis ikke adækvat kan beskrives som blot et spørgsmål om at lære et givet antal klart definerede teknikker • Viden er udviklet og indlejret i personer, lærende fællesskaber og kulturer • Læring foregår altid et konkret sted og har altid at gøre med konkrete mennesker (situations- eller kontekstbundet) • Læring i praksis handler om deltagelse, det er via deltagelse i den sociale praksis, at man lærer det man skal kunne. • Man lærer ved at se og ved at øve sig og man erhverver sig samtidig en gradvist ændret identitet, idet man går fra periferien af den konkrete praksis og ind imod centrum. • Jean Lave og Etienne Wenger

12. Konstruktivisme • Alt eller dele af den menneskelig viden skal forstås som noget der konstrueres. • Enten er virkeligheden selv konstrueret, eller også er menneskets erkendelse af virkeligheden konstrueret. Virkeligheden konstrueres enten af den menneskelige bevidsthed, sproget eller de sociale fællesskaber. • En radikal konstruktivisme vil hævde, at selv den naturlige verden (sådan som den fremtræder for os) er konstrueret af de begreber og teorier som vi bruger til at ”se med” når vi undersøger naturen. • De videnskabsteoretiske refleksioner bliver altså til overvejelser over, hvordan vi erkender virkeligheden, og hvorledes disse erkendelsesmåder er styrende for vores oplevelse af verden • Erkendelse er altså særlige konstruktioner af virkeligheden Læs mere! Hvad er grisen?

14. Moderne systemteori • Det moderne samfund forstås som et stadigt mere uddifferentieret samfund, hvor forskellige institutions- professionskulturelle systemer selvstændiggør sig med hver deres særlige syn eller optik på virkeligheden • Selvskabende (autopoetiske) systemer konstruerer ud fra hver deres forforståelse eller indre skemaer deres særlige billede af verden • F.eks. Niklas Luhmann (1927 – 98)

15. Diskursteori • Et perspektiv hvor man ser på hvordan ord begreber og betydning er organiseret indenfor bestemte rammer. En diskurs er ”en bestemt måde at tale om og forstå verden på” (Jørgensen & Phillips s.9) • Diskurser, talemåder og begrebsdannelser sætter nogle særlige muligheder og specielt grænser for, hvad der inden for et specifikt område kan siges og gøres • F.eks. Michel Foucaults (1926-84)

16. Emergensteori • Fokus er her på hvorledes verden gennem vores aktive samspil er under udvikling og bliver til • Viden bliver her til via et relationelt åbent samarbejde, hvori vi transcenderer eller overskrider vores forforståelse m.h.p. at åbne os for det nye, der er undervejs eller under tilblivelse • Det er ikke de forskellige subjekter eller systemer/ diskurser, men relationen mellem dem der er afgørende for deres selvforståelse og gensidige udviklingsmuligheder • Opgaven er at samle eller koncentrere den viden, der i nutiden er relevant for at forbinde fortiden med fremtidens problemstillinger via en skabende relation eller erfaringshorisont

17. Episteme, techne og phronesis • Episteme: • videnskabelig viden om det kontekstuafhængige, det der er det samme på tværs af forskellige situationer, forskellige kulturer og handlesammenhænge • Techne: • praktiske færdigheder, det at kunne de håndværksmæssige og tekniske greb der skal til for at realisere bestemte mål indenfor en given praksis • Phronesis: • praktisk handlingsklogskab, det at kunne aflæse den konkrete situation, se hvad der er det rigtige og gode at gøre og have evnen til at realisere det i handling • Alvsvåg skitserer i hendes artikel hvordan der består en konflikt imellem hvorvidt den håndværksmæssige viden techne i sygeplejen ideelt skal være funderet i begrebet episteme eller i begrebet phronesis, med andre ord; skal fundamentet være kontekstuafhængige handleforskrifter eller skal fundamentet være kontekstsensitive helhedsvurderinger • Model

18. Erkendelsesinteresser • Naturvidenskaberne • Ledet af en teknisk eller beherskende erkendelsesinteresse • Knyttet til arbejde d.v.s. bearbejdning af det naturgivne m.h.p. af tilfredsstille menneskelige behov • De humanistiske videnskaber • ledet af en praktisk forstående erkendelsesinteresse • Knyttet til interaktion og samhandlen m.h.p. at tilvejebringe en gensidig forståelse og indforståethed eller enighed • Samfundsvidenskaberne (er eller bør) • Ledet af en frigørende erkendelsesinteresse • Knyttet til en kritisk eller samfundsforandrende praksis