En hverdag med kvalme og madlede

1. En hverdag med kvalme og madlede Workshop med SIG emesis og SIG ernæring Landskursus for kræftsygeplejersker Munkebjerg, Vejle 2009

2. Menu Apetizer – oplæg om kvalme og madlede ved SIG EMESIS Forret – oplæg om smagsændringer og appetitløshed ved SIG Ernæring Hovedret – Case drøftelse i grupper Dessert - Sygeplejehandlinger

3. SIG til...... Kvalme og opkastning – årsager, fysiologi Definition – kvalme og opkastning, madlede Graduering af kvalme og opkastning Kvalme – et begreb med mange facetter/vinkler der kan påvirke hverdagen

4. Årsager til kvalme og opkastning hos kræftpatienter • Cytostatika og strålebehandling • Lever-, knogle-, og hjernemetastaser • Væske- og elektrolytforstyrrelser (Mg og Ca)‏ • Obstipation • Medicin (opioid, digitalis, antibiotika)‏ • Appetitløshed/smagsforandringer

5. Årsager til kvalme og opkastning hos kræftpatienter • Hungerkvalme • Fysisk blokering af mavetarmkanalen (gastrointestinale tumores, ileus)‏ • Sondeernæring • Smerter • Træthed • Mundhulegener (stomatit, svamp, sekret)‏

7. Hvad er kvalme ? Definition af kvalme: subjektivt symptom som beskrives som ubehag, trang til opkastning, trykken/rumlen i maven, manglende lyst til mad og drikke, ikke-observerbart fænomen Objektive symptomer – aktivering af sympatiske nervesystem: klamt svedende, bleg, indesluttet, brækfornemmelser, takykardi, øget sekretion af mundvand, hyppige synkebevægelser,

8. Definitioner • Akut kvalme/opkastning 0 – 24 timer (under det 1. døgn efter kemoterapi)‏ • Sen kvalme/opkastning er 24 timer efter og oftest max. 5 dage efter sidste dag for indgift af kemoterapi • Forventningskvalme/opkastning er dagene (1-2 dage) forud for næste kemoterapi

9. Gradering af opkastninger(CTC)‏ • Grad 0 Ingen opkastninger • Grad 1 1 opkastning i døgnet • Grad 2 2-5 opkastninger i døgnet • Grad 3 Mere end/lig med 6 opkastninger i døgnet • Grad 4 Behov for parenteral ernæring, intensiv behandling

10. Graduering af kvalme(CTC)‏ • Grad 0 Ingen kvalme • Grad 1 Generer ikke normale, daglige aktiviteter. Du kan klare at spise og drikke. • Grad 2 Generer normale daglige aktiviteter. Der kan med besvær indtages små mængder mad og drikke. • Grad 3 Der kan ikke indtages mad og drikke, der er behov for tilskud af iv. væske

11. Kvalmeanamnese • Subjektive data – patientens oplevelse/erfaring f.eks. fra tidl. graviditet, transportsyge • Objektive data – underernæret, obstipation, dehydreret, alder, køn m.m. • Psykologiske data – patientens psyke • Laboratoriedata – elektrolytbalance, levertal etc. • Medicinske data – andre diagnoser, morfika, infektioner, metastaser m.m.

12. Madlede • Patienten har lyst til mad, men når maden serveres har patienten mistet lysten til mad

13. SIG ernæring • Smagssansen - anatomi & fysiologi • Smagsændringer • Appetitten • Appetitløshed • Den sociale & kulturelle appetit

14. Smagssansen • 5 smagskomponenter • Sødt, salt, surt, bittert & umami • Smagsstoffer registreres af smagsløg på tungen & i svælget • Smagsløg er løgformede sække , o,o5 mm – indeholder sanseceller • Antal af smagsløg individuelt/ ca.10.000 • Antal af smagsløg reduceres med alderen

16. Smag & anatomi • Smagsløg – specialiseret sanseceller med kemoreceptorer • Receptorceller via kranielnerver primære smagscortex i insula • Den orbitofrontale cortex stor betydning for lugtesansen. Samordning med til at give smagsindtryk flere nuancer

17. Smagsændringer • Smagsændringer ses pga. : • Reduceret antal smagsløg ved tungeatrofi & underernæring • Ved direkte/indirekte påvirkning af slimhinde i mund & svælg • Genopbygning af slimhindeceller sker over tid • Ernæring en vigtig faktor r.t genopbygning

18. Smag & appetit • Smagssansen – en kombination af synsindtryk, lugt, madens konsistens & temp. • Ændrede smag & lugtesans afgørende for graden af appetit.

19. Den fysiologiske appetit • Sult & mæthed styres fra det appetitregulerende center i hyporthalamus • Sultcenter & mæthedescenter indeholder receptorer følsomme for glucoseindholdet i plasma. • Modtager desuden impulser fra ventriklen med besked om ventriklens fyldningsgrad

20. Appetitten er mere end.. • Appetit er mere end en sultfølelse • Appetitten er et sanseindtryk der har betydning for oplevelsen af måltidet • Indtryk som fremmer eller hæmmer appetitten på det individuelle plan

21. Appetitløshed.. • Kræftsygdom ofte ledsaget af en stressmetabol tilstand /inflammatoriske processer i kroppen • Kan medfører en ”fysiologisk appetitløshed ” • Nedsat appetit ofte en kombination af manglende sultstimulation eller tidlig mæthedsfornemmelse.

22. Den sociale & kulturelle appetit • Mad = Identitet • Biologi & kulturelle forestillinger mødes i det enkelte menneske • Måltider forener mennesker • Måltider markerer fællesskaber overalt i det sociale liv • Mad er bundet til sociale relationer & sammenhænge . • Traditioner & identitet er på spil

23. Gruppe diskussion • Case drøftelse de næste 20 min.

24. Hvad kan kræftpatienten forvente efter afsluttet kræftbehandling? • Afstemning af forventninger til fremtiden... • Hvor længe vil kvalme/madlede vare? • Hvilke justeringer oplever andre patienter, det kræver i hverdagen efter afsluttet behandling? • Hvornår kan jeg forvente igen at spise normalt? • Hvad skal jeg spise? Hvad må jeg spise? • Paradoksalt er mange af vores kostråd direkte modsætninger til sund kost – hvordan skal vi og patienten tackle det?

25. Hospitalet Hverdagslivet • Små hyppige måltider, gerne 6-8 dagligt • Protein- og fedtholdige mad og drikkevarer, evt. skånekost • Spis hvad du kan lide, og tænk ikke på at tabe dig • Mad er en ”kamp”/pligt og overvåges – ro og tid? • Ryge forbud – hvad med rådgivningen? Muligheder for motion? Drik gerne vin eller alkohol – der er kalorier i! • 3 store måltider om dagen • Spis 6 om dagen • Spis fedtfattig og fiberrigt • Kend din vægt og dit blodtryk • Mad koster penge • Samvær med andre inkluderer ofte mad og drikke (og hygge)‏ • Husk motion, minimer alkohol, undgå rygning

26. Information & kommunikation • ”Vi handler alle i overensstemmelse med vores overbevisning” Det betyder at • ”ny viden bliver ofte kun accepteret hvis den kan tilpasses patientens eksisterende forestillinger ” • For at ændre skal patienten være overbevist om at det nytter, at det er muligt.

27. Kompetence & skabelse af empowerment.. • Inddragelse i beslutninger om eget liv • Styrker & ressourcer • At sætte i stand til & give evne til

28. At frembringe motivation.. • Motivation er relationel • Mobilisering af den indre motivation til handling. • Samarbejde - ikke konfrontation • At frembringe - ikke installere • Autonomi - ikke autoritet

29. Konklusion – SIG til! Sygepleje til en kræftpatient som i hverdagen har kvalme/madlede/appetitløshed/smagsforandringer omfatter, at du hører, hvad patienten siger og i samarbejde med patienten handler derefter! Du får svar, som du spørger!

30. Hjælp til patienter og sygeplejersker • Pjece – kvalmedagbog: ”SIG til” • SIG EMESIS og SIG Ernærings hjemmeside • Se www.dsr.dk/fagligselskab/kræftsygeplejersker

31. Litteratur Jensen og Johnsen (2004): Sundhedsfremme i teori og praksis, Bent Falk(1998): At være der hvor du er. Markussen, Kristin (2005): Kvalme. En sykepleiefaglig utfordring. Hawthorn J, Espersen B. T(2001): Når patienten har kvalme og kaster op. Lotte Holm (2005): Mad, mennesker & måltider.