Ny indsigt Truede børn og unge ”Social opdrift” Vordingborg 24.11.2005

1. Ny indsigt Truede børn og unge ”Social opdrift” Vordingborg 24.11.2005 Kan misbrugsområdets tunge sociale arv brydes? Forskningsleder Bo Ertmann Teori og Metodecentret www. teoriogmetode.dk Teori og Metodecentret

2. Hvad vil jeg berøre i dag • Grundlæggende uenighed om brugen af social arv i socialt arbejde • Tidlig indsats? • Stemplingsrisiko? • Interventionsgrundlag? • Etik? • Hvordan er børn og unge? Teori og Metodecentret

3. Forløbsundersøgelsen fra SFI En af grundene til, at mange børn ikke får en grundlæggende hjælp til at løse deres egne og familiens problemer, er formentlig, at man overser de mange mindre børn, der har det svært. Man regner måske med, at de vil vokse fra deres problemer, eller at de, hvis de får lidt mere opdragelse, når de bliver større, vil få det bedre, eller at der på anden vis pludseligt opstår forbedringer. Man overser, at en del – men ikke alle – af de børn, der har mange problemer i 2003, allerede i 1999 var synlige som børn, der havde det svært. Det var bl.a. børn, som oftere end andre børn blev drillet eller slået, og børn, som mødrene fandt svære at opdrage. Nogle af disse børn blev allerede i 1996, hvor de var 6 måneder gamle, karakteriseret som vanskelige af deres mor. Hvis målet er at modvirke negativ social arv, kunne en vej være tidligt at rette opmærksomheden mod de vanskeligt stillede, mindre børn og deres livsvilkår. Else Christensen 7 års Børneliv (2004:13) Teori og Metodecentret

4. Børn med mange problemer i forløbsundersøgelsen 4 pct. piger og 6 pct. drenge er børn med mange problemer. (gennemsnitligt 5 pct.) Knap halvdelen af de 5 pct. kommer fra ressourcesvage eller delvist ressourcesvage familier (ca. halvdelen fra hver af de to familietyper), mens resten kommer fra ressourcestærke familier. Set i lyset af, at 20 pct. af familierne er karakteriseret som helt eller delvist ressourcesvage, er der således tale om en markant øget risiko for, at børnene fra disse familier har alvorlige vanskeligheder. Else Christensen 7 års Børneliv (2004:13) Teori og Metodecentret

5. Forløbsundersøgelsen om social arv Det kan således dokumenteres, at børn, der vokser op i familier med væsentligt færre ressourcer end flertallet, også personligt har større risiko for flere problemer, end deres jævnaldrende har. Vi kan også konstatere, at halvdelen af de børn, der har store vanskeligheder i dagligdagen samtidig har forældre, der selv har det så svært (er så ressourcesvage), at de formentlig ikke har overskud til at give børnene den nødvendige hjælp. Børn med store problemer, som kommer fra henholdsvis ressourcesvage og delvist ressourcesvage familier, må derfor antages i større grad end de øvrige børn at have risiko for negativ social arv. Begrundelsen er, at børnene i ringere grad end andre børn kan forvente, at forældrene har ressourcer til at løse problemerne Else Christensen 7 års Børneliv (2004:13) Teori og Metodecentret

6. Ejrnæs m.fl.: Sammenhæng mellem far eller mor ramt af min. ét problem og de unges ”egentlige” sociale problem Faktiske og beregnede tal Kilde: Danmarks Statistik på MNC data Sociale problemer, sundhedsproblemer og kriminalitet 155.000 børn født 1966 / 1973 og deres forældre ∞ 500.000 danskere ( 9 %) Teori og Metodecentret

7. Ejrnæs m.fl. (2005): Risiko-styrkemål for hvert af de 6 barn / unge problemer * Der er tale om gennemnit for de 26 værdier for hvert far/ mor problem ** Der er tale om summen af forklaringsbidrag fra de 2 x 13 ”egentlige” far / mor problemer der hos MNC optræder i hans ætiologiske fraktion ”samlede model” Teori og Metodecentret

8. Kun få af de unge, der senere udvikler problemer vil blive opfanget • (lav sensitivitet på 1,2 -2,6 %) • Meget få af dem som blev anset for at være i farezonen, udviklede • problemer ( lav positiv prædiktiv værdi på 0,5- 7,7 %) • Selv med en tænkt fjernelse af de årsagsfaktorer der optræder vil • kun reducere problemforekomsten med 1,5 – 4,2 % • Over 95 % af alle problemtyper ville være uberørt af vores indsats Teori og Metodecentret

9. Ejrnæs m.fl. Social opdrift - Social arv (2005) • For hvert 100 børn vi kontakter ved vi, at kun 8 senere vil udvikle et problem • Vi ved næsten ikke noget om, hvilket problem det pågældende barn har særlig risiko for at udvikle ( om det er vold, øvrig kriminalitet, psykisk lidelse, misbrug etc.) • I forhold til WHO´s checkliste for hvornår en screening kan anbefales • er der problemer med: • Problemernes hyppighed • Sikker identifikation af problemtilfælde og frikendelse af raske • Bivirkningerne - risiko for stigmatisering og selvopfyldende profetier Teori og Metodecentret

10. Teori og Metodecentret

11. Andelen af børn anbragt udenfor eget hjem i de nordiske lande Danmark 9,2 pr. 1000 Finland 6,3 pr. 1000 Island 5,4 pr. 1000 Norge 4,8 pr. 1000 Sverige 5,3 pr. 1000 Teori og Metodecentret

12. Andre voksne Mor Barn Andre børn Far Teori og Metodecentret

13. WHO undersøgelsen 25 pct. 25 pct. 50 pct. Due, Holstein & Ito: Helbred(1996): Sundhedsvaner og sociale forhold blandt 11-15 årige Teori og Metodecentret

14. de integrerede børn 64 pct. • de voksnes børn 17 pct. • kammeratgruppens børn 13 pct. • de isolerede børn 6 pct. • WHO undersøgelsen • de integrerede børn 64 pct. • de voksnes børn 17 pct. • kammeratgruppens børn 13 pct. • de isolerede børn 6 pct. Teori og Metodecentret

15. WHO undersøgelsen • de integrerede børn, der har let ved at tale med mindst en voksen og en type venner • de voksnes børn, der har let ved at tale med mindst én voksen, men ikke med venner • kammeratgruppens børn, der har let ved at tale med mindst én gruppe venner men ikke med voksne • de isolerede børn, der ikke har let ved at tale med hverken voksne eller venner Teori og Metodecentret

16. Teori og Metodecentret

17. Kompetencer Børn / børn - relationer Forældre/barn relation Kommunikativt komplekse Kommunikativt enkle Tvetydige, flertydige Entydige Relationer skal opnås Relationer er givne Ligeværd, samme position Uligeværd ,forskellig position Samme situation Forskellige situationer Samme udviklingsniveau Forskellige niveauer Oplevelse af lighed Oplevelse af forskellighed Arena for sammenligning Arena for tilpasning og og jævnbyrdig diskussion instruktion Kulturel produktion Kulturel reproduktion Ivar Frønes, 1998 Teori og Metodecentret

18. Risikofaktorer Fra indikatorer til faktiske risikoprocesser • Risikofaktorer virker indirekte • Fra statistiske sammenhænge til faktiske processer • Risiko skal ses specifikt og kontekstafhængigt Michael Rutter, 2000 Teori og Metodecentret

19. Evidens vedr. behandling af unge • For at forandre risikofaktorer i børn og unges omgivelser er det vigtigt at: • At etablere kontakter og opøve de færdigheder som er nødvendige for at fungere i et prosocialt børnemiljø, • Etablere færdigheder som er nødvendige for at lykkes i skolen, både når det gælder adfærd og faglig viden, • At unge får mulighed for at kontrollere og få indflydelse på aktiviteter uden at dette går ud over deres målrettethed • Familien inddrages i behandlingen og at relationen til forældrene forbedres • Tore Andreasen (1994) Teori og Metodecentret

20. Evidens når det gælder ændringsstrategier • Vælge en indsats som fokuserer på de rigtige mål for ændringerne, dvs. de risikofaktorer som er afgørende for børnene og de unges problematik, • Metoderne tilpasses efter børn og unges individuelle særkende og indlæringsstil • Medarbejderne har den rette uddannelse og træning samt er enige om hvordan børn skal behandles og mødes Teori og Metodecentret

21. Barrierer for forandring i den sociale indsats • Det lange tidsperspektiv • Det mangelfulde klientperspektiv • Den mangelfulde udredning af problemstillinger • Det tværfaglige apparats mangelfulde perspektiv på opgaven • Familiens komplekse situation som forandres over tid • Det snævre arbejdsperspektiv hvor der kun arbejdes med udgangspunkt i familien Teori og Metodecentret

22. Antagelser om forandring • Børn og unge kan kun forandre sig med afsæt i noget • kendt • Børn og unge forandrer sig fordi det giver mening i den • kontekst de er en del af • Jo større forandringspres jo mere kræves sociale • fællesskaber fordi det kræver afprøvning af praksisformer • de er usikre på • Hvis børn og unge skal gøre noget der er meget forskelligt • fra det de plejer at gøre bør du kunne dele ansvaret for en • frygtet fiasko med andre Teori og Metodecentret

23. Grundlaget for indsatsen • Social forandring skal baseres på motivation for forandring • Adskille risikofaktorer og risikoprocesser • Hvad oplever familie / barn selv som problematisk og hvor har de energi? • Tænke i balancer i stedet for absolutte normative størrelser Teori og Metodecentret