Skoleledelse – hvad virker?

1. Skoleledelse – hvad virker? Uddannelsesforum, Odense 3. november 2009

2. De gode eksempler • På de højt-præsterende skoler er der mere effektive ledere, som tager fat på problemer på skolen, går ud i klasserne, har formuleret retningslinjer for udarbejdelse af virksomhedsplaner og årsplaner med en høj grad af medarbejderinddragelse • De højtpræsterende skoler er kendetegnet ved et klart værdigrundlag. (Mehlbye m.fl. 2004)

3. Norsk forskning i PISA Pluss • Lærerne har en tendens til at være usikre på deres egen rolle som ledere og ansvarshavende for elevernes læring og læringsaktiviteter • Lærerne har en tendens til at sammenblande begreber som aktivitet og læring • Brugen af elevcentrerede metoder synes at kombineres med uklare forventninger i fagene. (Norwegian reports from TIMSS and PISA2003, 2006)

4. Evaluering af Reform 97 i Norge • ”Anpassad undervisning” – er mere retorik end praksis. Undervisningen domineres af det kollektive (Haug, 2004) • Der er et højt aktivitetsniveau i skolen, men en stor del har ikke tydeligt formål, savner systematik, og der er lave faglige krav (Klette, 2003) • Elever oplever undervisningen som afslappet men usystematisk. AFL har givet anledning til eftergivenhed (Dale og Wærness, 2003; Lyngsnes, 2003).

5. Evalueringer af norsk specialundervisning • Fastholdelse af skolens traditionelle undervisningsformer skaber et kunstigt behov for specialundervisning, og kun halvdelen af variationen i skolens behov for støtteindsatser kan forklares ud fra elevernes funktionsniveau (Skaalvik, 1999) • De specialpædagogiske interessenter har fortsat lov til at definere området (Nes og Strømstad, 2005).

6. Hvad skaber et inkluderende undervisningsmiljø i Danmark • Fleksibilitet i organisering af skolen • Viden om undervisningsdifferentiering • Skærpet løbende evaluering af progression • Tidlig indsats over for læse- og matematikvanskeligheder • Teamsamarbejde • Viden om specialpædagogiske principper og metoder • Tolerance over for forskellighed • Mulighed for støtte til ”det normale system” • Supervision fra ressourcecenteret og PPR • Ledelse og delegering af ansvar. (Egelund, 2003)

7. Indikatorer for et inkluderende undervisningsmiljø II • Brug af begrebet inklusion frem for rummelighed • Teamsamarbejde • Viden om undervisningsmaterialer og undervisningsmetoder • Velkvalificerede specialundervisningslærere • Tilgængelighed af AKT- og læseekspertise • Forebyggende indsats • Kort og koncentreret specialpædagogisk indsats • Supervision og støtte fra PPR • Godt forældresamarbejde • Brug af handle- og elevplaner. (Dyssegaard m.fl. 2007)

8. Indikatorer for et undervisningsmiljø der skaber personlig, social og faglig læring for alle elever i LP-modellen • Gode relationer mellem lærere og elever – og mellem elever • Tilstedeværelse af regler og håndhævelse af regler • Lærerne har evne til at lede klassen og læringsprocesserne • Undervisningen har et klart indhold, klare arbejdsmåder samt tydelig undervisningsdifferentiering • Der er et godt forældresamarbejde • Klar virkelighedsopfattelse og klare værdier hos lærere • Der ses udfordringer og krav til elever, der motiveres og mestrer kravene • Der er brug af forskellige former for opmuntring af prosocial adfærd. (Nordahl, 2005)

9. Hvordan verdens bedste skolesystemer blev verdens bedste – en kvalitativ analyse • Få de rigtige personer til at blive lærere • Gør dem til effektive undervisere • Sørg for, at skolerne er i stand til at levere den bedst mulige undervisning til alle elever - Eller på en anden måde: • Et uddannelsessystems kvaliteter kan aldrig overstige kvaliteten af dets lærere • Den eneste vej til at få bedre resultater er at forbedre undervisningen • Gode resultater kræver, at alle elever bliver bedre. (McKinsey & Company, 2007)

10. Overordnet i den internationale PISA 2006 undersøgelse – det som giver gode resultater: • Enhedsskole frem til 15-års alderen med lav social segregering • Megen tid, hvor der foregår læring, såvel i som uden for skoletiden • Ekstern monitorering af standarder med offentligt tilgængelige resultater • Høj grad af autonomi til at formulere budget og ressourceallokering på skoler. (OECD, 2007)

11. Hvad er det, der karakteriserer den gode lærer? • Relationskompetence • Evne til klasseledelse • Faglig kompetence Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet, Oslo Dansk Clearinghouse for Pædagogisk Forskning, 2008

12. Effektundersøgelsen af specialundervisningen • Specialpædagogisk bistand i Danmark er stærkt individuelt tilrettelagt • De mest effektive former er understøttet af lærere med specialviden og specialfunktioner • Inkluderende undervisning kræver en fast struktur • Elever med særlige behov trives ikke i en undervisning med meget individuelt arbejde • Segregering-/integrationsgrad er ikke afgørende for specialundervisningens effekt • Ledelsens intentioner når tit ikke ud til de enkelte lærere • Elever der afslutter skolegangen i specialklasser og specialskoler har det svært i det videre uddannelsessystem. (Egelund & Tetler m.fl., 2009; Mehlbye, 2008)

13. Koncentration af etniske elever • Ressourcestærke forældre begynder at tage deres børn ud af skoler, når den etniske koncentration overstiger 30% (Rangvid, 2008) • Etniske elever opnår bedst resultater ved koncentration under 10%, og danske elevers resultater forringes ved koncentration over 50% • Forventningsniveauet sænkes ved koncentration over 50%. (Egelund & Tranæs, 2007)

14. Klasseeffekten - A4 • Op til 30% ressourcesvage har ingen effekter • For de ressourcestærke er der ingen negativ indflydelse med mindre klassegennemsnittet er meget lavt • For de ressourcesvage er det bedst at gå i en klasse med få ressourcesvage Glavind, 2005

15. Klasseeffekten – Københavns kommune • Elevernes socioøkonomiske baggrund i PISA KK forklarer 24% - mod 15% i PISA DK • Ved mere end 40% tosprogede ”går det galt” • < 12% 505 • 12-37% 487 • > 37% 437 • Klassestørrelsen har ingen indflydelse Allerup m.fl. 2008

16. Anbefalinger fra USA 2009 • Der må højest være 40% minoritetselever i en klasse • Der må højest være 25% elever på eller mere end 1 år under niveau i en klasse.

17. Hvad er det, de frie etniske skoler kan i København? • Skolelederen er en central figur med stor synlighed • Høje krav til faglighed og disciplin • Tydelig individuel opfølgning på elevernes faglige udvikling – karakterer fra 1. kl. • Tydelig lektiekultur • Stor stabilitet i lærerkorpset og lavt sygefravær • Stor gensidig respekt • Modersmålsundervisning • Eleverne føler sig almindelige. (Københavns Kommune, 2009)

19. Meta-metaanalyse • Sammenfatter ca. 800 metaanalyser • Omfatter ca. 50.000 enkeltundersøgelser • Omfatter ca. 200 mio. elever • - Og hvad viser sig så at have effekt? Hattie, 2009

20. Hattie’s resultater • Reducer forstyrrende adfærd 0,86 • Feedback til elever 0,72 • Acceleration af de dygtigste 0,60 • Reading recovery 0,50 • Lektier 0,30 • Individuel undervisning 0,20 • Delt skole 0,10 • Åbne vs. traditionelle klasser 0,00 • Oversidning -0,16 • Skoleskift -0,34

21. Der er meget at tage fat på- og det meste koster ikke andet end lidt tankevirksomhed, mod og beslutsomhed Tak for opmærksomheden!