180 likes | 375 Views
Kick start dagen – introduktion til ”Kvalitative metoder” Forskningskursus for anæstesiologer. Introduktion ved Marlene Dyrløv Madsen, Doris Østergaard Dansk Institut for Medicinsk Simulation, Herlev Hospital.
E N D
Kick start dagen – introduktion til”Kvalitative metoder” Forskningskursus for anæstesiologer Introduktion ved Marlene Dyrløv Madsen, Doris Østergaard Dansk Institut for Medicinsk Simulation, Herlev Hospital Forskningstræning for anæstesiologer, Kvalitative metoder, 23. april 2009, Herlev Hospital
Kort og godt • Hvem er ansvarlig? • Rikke Gut, Karen Skjødt Hansen, Enheden for Brugerundersøgelser, Region H • Marlene Dyrløv Madsen, Doris Østergaard, DIMS • Hvad kan jeg bruge det til? • Patientsikkerhedsprojekter • Kvalitetsudviklingsprojekter • Uddannelse • Etiske dilemmaer • Kombination med kvantitative metoder • Præsentation af program for kurset
Den indledende nysgerrighed • Hvordan skal man tilrettelægge et rapporteringssystem i sundhedsvæsenet, hvis man vil sikre at personalet indrapporterer? • Hvad er patienternes holdning til og oplevelse af utilsigtede hændelser? Hvordan ønsker de at blive behandlet efter UH? • Hvordan er sikkerhedskulturen på en afdeling? Hvordan er sikkerhedskulturen på alle afdelinger i Region Hovedstaden? • Hvad er omfanget, karakteren og effekten af ”forstyrrelser, afbrud og travlhed” på sygehus afdelinger? • Hvad er sammenhængen mellem arbejdsmiljø og sikkerhedskultur og hvilken effekt har de på patientsikkerhed? • Kan personalet på en sengeafdeling se at patienter bliver kritisk syge patienter i tide? Hvordan kan man hjælpe? • Skal forældre være med ved operation af deres syge børn?
Definition af samfundsvidenskabelige metode ”Samle betegnelse for den eller de fremgangsmåder, vi vælger at arbejde efter, når vi søger at producerer viden om samfundet, dets institutioner, organisationer, grupper og individer.” ”Metode: læren om de fremgangsmåder, vi kan benytte, når vi skal indsamle, bearbejde og sammenfatte oplysninger så resultatet bliver viden.” ”…se årsager bag hændelser, meninger bag handlinger, og sociale og materielle strukturers betydning for individets meninger og handlinger.”
Forskelle og mål med kvalitative og kvantitative metoder (1)
Forskelle og mål med kvalitative og kvantitative metoder (2)
Kombination af metoder • Kombination af kvalitativ og kvantitative metoder • historisk kamp mellem gruppen af brugere af de to metoder • i dag anerkendes deres respektive styrker og egenskaber i højere grad • mere og mere udbredt at kombinere metoder • Kombinationen kan producere viden om fænomenets forskellige dimensioner eller fortolkninger • Forskellige typer data om samme tema kan understøtte pålideligheden og højne gyldigheden af undersøgelsens resultater
Forskellige undersøgelsesformål • Beskrivende • Centrale er beskrivende • Eksplorativ /problemidentificerende • Undersøge mindre eller helt ukendte fænomener • Forklarende / forstående • Forstående: Hvad er x? • Forklarende: Hvilke x er årsag til y? Hvilke y er konsekvens af x? • Diagnosticerende • Forsøg på at forklare allerede identificerede fænomener med henblik på fremtidige tilpasninger • Problemløsende /normativt • Anviser forslag til løsning af problemer • Interventionsorienterede • Gennemføre intervention, som man forsøger at måle effekt af
Flow i planlægning og afvikling af interview • Udvælgelse af emne (eget projekt eller øvelse) • Hvilken type interview? • Informationsmateriale til deltagere og andre interessenter • Udvælgelse af deltagere • Praktiske forhold - hvilke krav til rammerne? • Dataopsamling – hvordan? • Krav til interviewer (hvilke kvalifikationer?) • Interview guide – hvilke kategorier, hvilke typer spørgsmål? • Præsentation af oplæg i plenum • Prøv det!
Interview typer • Interview med enkeltpersoner • oplagt ved meget sensitive emner, eller afklarende, forklarende undersøgelser • forståelse af det enkelte individs livs-verden • Gruppeinterview: • gode til at skabe dynamisk debat, øger kompleksitet, skaber fornyet refleksion og input for deltagerne, mere spontanitet, gode som brainstorm og til at få nye ideer. • Fokusgruppe • diskussion/fokus omkring et bestemt tema • meget interaktion omkring et emne • gode til at undersøge menneskers fortolkninger, interaktioner og normer
Interview form • Struktureret interview • tester hypoteser • tester ofte en på forhånd udpeget teori • standardiserede interview = lukkede svarkategorier der minder om spørgeskema • rækkefølge af spørgsmål på forhånd givet • jo mere struktureret, jo mere involveret skal intervieweren være • Semistruktureret interview • veldefineret og forholdsvis detaljeret interviewguide • rækkefølge og forløb af interviewspørgsmål afhænger af dynamikken i interviewet • Udforskende interview • åbent og meget lidt struktureret • hovedformål at opdage nye dimensioner
Udformning af formål og problem • Udvælgelse af emne (eget projekt eller øvelse) • Baggrund og kontekst • Diskussion af undersøgelsen i ”forskningsgruppen” – ”hvad er det vi vil undersøge?” • Udformning af formål og problemformulering • Præsentation i plenum
Hvad har vi brugt de samfundsvidenskabelige metoder til? Marlene Dyrløv Madsen, Ph.d., forsker Doris Østergaard, dr.med Dansk Institut for Medicinsk Simulation, Herlev Hospital Forskningstræning for anæstesiologer, Kvalitative metoder, 28.-30. april 2008, Herlev Sygehus
Eksempler på forsknings undersøgelser • Valg af (interview) metode afhænger af formålet med undersøgelsen • Krav1 – interview før spørgeskema udformning • Eksplorerende og forstående undersøgelse • Gruppeinterview – semistruktureret • Samme målgruppe som spørgeskema • Krav2 – interview/brugerpanel med patienter • Forstående og problemløsende undersøgelse • Forskellige patient grupper • Sikkerhedskultur og arbejdsmiljø - triangulering af metoder • Beskrivende /forklarende / forstående undersøgelse • Interview og spørgeskema af samme målgruppe • ”Travlhed, forstyrrelser og afbrud” - observations og interviewstudie • Diagnosticerende, problemløsende -> interventions undersøgelse • Ikke deltagende observations studie, gruppeinterview
Uddannelse • Kritisk syg patient – interview og spørgeskema us. af personalets holdninger og viden (ph.d Lone Fuhrmann • Hjertestop team træning – interview og spørgeskema (ph.d. Peter O. Andersen) • Er danske medicinstuderende bekymrede i relation til deres fremtidige virke? – En spørgeskema undersøgelse. Ugeskrift for Læger 2007;169:45-50. (Signe N. Andersen et al.) • Forudsætninger fra udenlandske lægers kliniske arbejde. Ugeskrift for Læger Ugeskrift for Læger 2008;170:1833-1838 (Anja Mitchell et al.) • Goals, success-factors and barriers for simulation-based environments: A qualitative interview-study. Accepted in Simulation and Gaming 2008 (Susanne Molin et al.)
Igangværende projekter • Undersøgelse af hvordan uddannelsen i hjertestop foregår i region øst • Behov for efteruddannelse - DASAIM • Optimering af debriefing • Overgange – problemer med kommunikation når ansvar for patienten i den akutte situation skifter (Trygfonden) (interview, observationsstudier m.m.) • CRM/non technical skills integration i organisation på baggrund af analyse af behov – valg af metode • CRM/nontechnical skills integration i specialuddannelsen for anæstesiologer
Publikationer • Madsen, MD, Østergaard, D, Andersen, HB, Hermann, N, Schiøler, T, Freil, M. (2006). Lægers og sygeplejerskers holdninger til at rapportere og lære af utilsigtede hændelser og andre fejl. Ugeskrift for læger, 2006 Nov 27;168(48):4195-200. • Madsen, M.D. (2004a). Sikkerhedskultur på sygehuse - resultater fra en spørgeskemaundersøgelse i Frederiksborg amt, Risø-R-1471(DA) ISBN 87-550-3355-5 (p.46). Appendix (p.80) available at: www.risoe.dk/rispubl/SYS/syspdf/ris-r-1471_add.pdf • Madsen, M.D.; Østergaard, D., (2004). Udvikling af metode og værktøj til at måle sikkerhedskultur på sygehusafdelinger. Afrapportering af projekt om sikkerhedskultur og patientsikkerhed i Københavns Amt, Risø-R-1491(DA) (p.39). Appendix (p.60) available at: www.risoe.dk/rispubl/SYS/syspdf/ris-r-1491_add.pdf • Madsen, M.D., (2005). Spørgeskema om PatientSikkerhedsKultur på Sygehuse: Vejledning i Brug og Analyse: Opgave udført for Københavns og Frederiksborgs Amter, Risø-I-xxx(DA). (p.12) • Andersen, H.B.; Madsen, M.D.; Østergaard, D.; Ruhnau, B.; Freil, M.; Hermann, N., (2004). Spørgeskemaundersøgelse af patientholdninger til reaktioner efter utilsigtede hændelser. Delrapport 2 fra projekt om patientsikkerhed. Risø-R-1498(DA) (2004)(p.32). • Freil, M.; Ruhnau, B.; Hermann, N.; Østergaard, D.; Madsen, M.D.; Andersen, H.B., Resultater fra interviewundersøgelse af patienters holdninger til håndtering af utilsigtede hændelser. Delrapport 1 fra projekt om patientsikkerhed. Risø-R-1497(DA) (2004). • Østergaard, D.; Hermann, N.; Andersen, H.B.; Freil, M.; Madsen, M.D.; Ruhnau, B., Rekommandationer om reaktioner efter utilsigtede hændelser på sygehuse. Delrapport 3fra projekt om reaktioner efter utilsigtede hændelser. Risø-R-1499(DA) (2005). • Andersen, H. B., Madsen, M. D., Ruhnau, B., Freil, M., Østergaard, D. and Hermann, N. (2004) Do doctors and nurses know what patients want after adverse events? 9th European Forum on Quality Improvement in Health Care, Copenhagen.