Verden set fra en sagsbehandlers perspektiv

2. Verden set fra en sagsbehandlers perspektiv Oplæg til FADD om dilemmaer i den kommunale sagsbehandling på børneområdet

3. Hvad vil jeg sige noget om? • Sådan ligger (kommune)landet • En forvaltningspraksis præget af bureaukrati • For høje sagstal • Kompetenceskift • Kommunernes trængte økonomi • Den kommunale omstilling • Hvad er DS’ modtræk til udviklingen • Undersøgelse om faglighed og økonomi • Kortlægningen af døgninstitutionerne Foreningen af Danske Døgninstitutioner

4. Bureaukrati, bureaukrati, bureaukrati… • 17 % af socialrådgivernes tid går til kontakt til barnet og familien. • 83 % af socialrådgivernes tid går til øvrige, ofte administrative, opgaver. Foreningen af Danske Døgninstitutioner

5. Hvor ligger hunden begravet? • Problemet er ikke så meget lovgivningen – men mere en forvaltningskultur. • Kommunernes interne bureaukratiske organisering • Høje sagstal • Kompetenceskift • Administrative tidsrøvere Foreningen af Danske Døgninstitutioner

6. For høje sagstal • En socialrådgiver, som arbejder med udsatte børn og unge, har i gennemsnit 41 familiesager. • Dansk Socialrådgiverforening anbefaler 30 – 35 sager per socialrådgiver. • Det reelle sagsantal ligger således 17 % eller 6 sager højere end Dansk Socialrådgiverforenings anbefalinger. Foreningen af Danske Døgninstitutioner

7. Hvem bestemmer? • Kompetenceskift • Socialrådgiverne laver § 50 undersøgelser og på baggrund heraf indstillinger til foranstaltninger. • Et visiterende organ godkender indstillingen. • Mere bureaukrati • Flere alternative indstillinger. • Afslag på indstillinger. • Indirekte tvunget økonomisk sigte i indstillingerne. Foreningen af Danske Døgninstitutioner

8. Administrative tidsrøvere • Indberetning af anbringelser til Ankestyrelsen • Beregning af borgerens egenbetaling til anbringelsen • Tunge ICS skemaer • Skrive indstillinger og indhente godkendelser • Bevillingsskemaer • Samtykkeerklæringer • § 50 undersøgelser • Ansøgningsskemaer • Handleplaner • Journaliseringer af hvert skridt i en sag • Registrering af sager i op til tre forskellige IT systemer Foreningen af Danske Døgninstitutioner

9. De trængte kommunekasser • Kommunalreformens rationale: ”Den, der beslutter, skal også betale”. • 84 kommuner laver besparelser i deres budget for 2011. • Samlet ligger budgetterne for 2011 knap fem milliarder kroner under regnskabsniveauet for 2009. Foreningen af Danske Døgninstitutioner

10. Den kommunale omstilling • Kommunalreform + trængt økonomi = en omstilling af den specialiserede sociale indsats. • Den kommunale omstilling • Forebyggelse • Korttidsindsatser • Evidensbaseret forskning – hvad kan betale sig? • Gøre tingene billigere og anderledes Foreningen af Danske Døgninstitutioner

11. Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager April 2010

12. Hovedkonklusioner • Otte ud af 10 socialrådgivere oplever, at der er kommet mere fokus på økonomi i dag end for to år siden. • Hver anden socialrådgiver har oplevet: • At økonomien forringer deres mulighed for at varetage barnets tarv. • At økonomien spiller en større rolle i anbringelsessager end socialfaglige argumenter. • At fokus på økonomien forsinker iværksættelsen af foranstaltninger i børnesager. • Godt hver fjerde socialrådgiver har oplevet, at der ikke er råd til foranstaltninger – herunder anbringelser. Foreningen af Danske Døgninstitutioner

13. Konsekvenser for sagsbehandlingen • Bevillinger af foranstaltninger foretages i særlige udvalg langt væk fra barnet og familien. • De socialfaglige indstillinger gradbøjes, så der bevilges noget, der ligner, men som ikke er så dyrt. • Der er lange ventetider, før barnet får en foranstaltning – nogle gange op til halve år. • Kommunens egne tilbud skal benyttes, selvom de ud fra en socialfaglig vinkel ikke er optimale. Foreningen af Danske Døgninstitutioner

14. Flere konsekvenser… • Kommunerne hjemtager børn til egne foranstaltninger på trods af, at barnets netværk og tilknytning til skole, fritidsliv og kammerater et udenfor kommunen. • I nogle kommuner må 15 – 17 årige ikke anbringes, og de hjemtages fra socialpædagogiske opholdssteder for at blive genanbragt på eget værelse. • Der bevilges i nogle tilfælde dagbehandling, selvom det er døgnbehandling, der ud fra en socialfaglig vurdering er behov for. Foreningen af Danske Døgninstitutioner

15. Eksempler fra virkelighedens verden ”Jeg har november 2009 indstillet et barn til anbringelse på et socialpædagogisk opholdssted. Visitationsudvalget underkendte denne anbefaling og valgte at godkende anbringelse på en kostskole. Imidlertid er der ikke fundet en kostskole, der ønsker at modtage barnet pga. de udfordringer, barnet har. Barnet er endnu ikke anbragt d. 10. marts” ”Der skal iværksættes foranstaltninger i hjemmet i stedet for anbringelse på grund af, at barnet er 15 år, trods det faktum at de hjemlige forhold skaber store problemer for drengen” Foreningen af Danske Døgninstitutioner

16. Flere eksempler… ”Det er stort set ikke muligt at iværksætte efterværn. Der er meget fokus på ophør af foranstaltninger, når barnet fylder 18 år – udslusning skal planlægges fra det 16. år” ”Alle anbringelser og kontaktpersoner skal gennemgås, når der er underskud. Det er tidskrævende. Kriterierne for anbringelser og kontaktpersoner forhøjes, når der er underskud, og kan de udskydes til nyt budgetår, så sker det” Foreningen af Danske Døgninstitutioner

17. Økonomiens positive virkninger • Godt hver tredje socialrådgiver oplever, at fokus på økonomien kan kvalificere den socialfaglige indsats i konkrete børnesager. • Godt hver fjerde socialrådgiver oplever, at fokus på økonomien medfører en bedre kvalitet i kommunernes egne tilbud til udsatte børnefamilier. • Knap tre ud af fire socialrådgivere svarer, at fokus på økonomien medfører større opmærksomhed på forløbet og opfølgning i sagerne. Foreningen af Danske Døgninstitutioner

18. Kortlægning af situationen på de danske døgninstitutioner Dansk Socialrådgiverforening Januar 2011

19. Baggrund for undersøgelsen • Formål med undersøgelsen: en kortlægning af de ændringer på døgninstitutionsområdet, som kommunalreformen har bragt med sig. • Undersøgelsen er en opfølgning på den undersøgelse, der blev lavet i 2008 på døgninstitutionsområdet. • Undersøgelsen er lavet i samarbejde med FADD i uge 1 og 2 i 2011. • 78 institutioner har deltaget i undersøgelsen. Foreningen af Danske Døgninstitutioner

20. Undersøgelsens hovedkonklusioner • Stort set halvdelen af institutionerne har fået ændret deres målgruppe siden kommunalreformen. • Et stigende antal institutioner oplever nednormeringer i deres pladsantal. • Der er sket en mærkbar stigning i institutioner, der betaler overhead til kommunen. • Over halvdelen af institutionerne føler sig usikre eller meget usikre på deres institutions fremtidige drift. Foreningen af Danske Døgninstitutioner

21. Målgruppeændringer • Fra specialiserede tilbud bredt at varetage alle kommunens børn. • 1/3 mener, at nogle af institutionens faglige specialer er gået tabt med målgruppeændringen. • Den regionale forpligtigelse til at levere specialiserede ydelser bliver udfordret med kommunalreformen. Foreningen af Danske Døgninstitutioner

22. Nednormeringer og lukninger • Ankestyrelsen: Fra 2008 til 2009 er der sket et fald på 20 % i antallet af afgørelser om anbringelser. • I 2008 oplevede kun 4,7 % af institutionerne nednormeringer i pladsantallet – det er steget til 21 % i 2010. Foreningen af Danske Døgninstitutioner

23. Betaling af overhead • Betalingen af overhead går typisk til administration (lønsystemer), tilsyn og IT support. Foreningen af Danske Døgninstitutioner

24. Usikkerhed i den fremtidige drift • Hvad usikkerheden skyldes, kan undersøgelsen ikke sige noget om. • Et står dog klart: et miljø præget af usikkerhed om den fremtidige drift er hverken befordrende for medarbejderne, de anbragte børn og unge eller for institutionens faglige virke. Foreningen af Danske Døgninstitutioner