Uddannelse og velfærd - samspil med arbejdsmarkedet

1. Uddannelse og velfærd- samspil medarbejdsmarkedet 25. September 2014 Uddannelse og læring på arbejdspladsen Gestur Guðmundsson, Islands Universitetd (IS)

2. Gestur Guðmundsson, Islands UniversitetUddannelse– arbejdsmarked – velfærd, Svartsengi 25.9.2014 • Forestillingen om velfærd igennem brug af uddannelse på arbejdsmarkedet blev kanoniseret i begrebet humankapital • Et mødested mellem upræcis økonomisk videnskab, et ideologiserende sociologisk begreb og en popularitetshungrende politik • En eksakt, detaljeret sammenhæng er svær at påvise – hvilken uddannelse bidrager mest til økonomisk vækst på lang sigt? • Forestillingen om humankapital bruges skiftevis som argument for en ekspansiv uddannelsespolitik og for at optimere/minimere omkostninger ved at fremstille den nødvendige/brugbare humankapital

3. Gestur Guðmundsson, Islands UniversitetUddannelse – arbejdsmarked – velfærd, Svartsengi 25.9.2014 • Et langtidsholdbar dogma om humankapital: 90-95% af ungdommen skal fuldføre ungdomsuddannelse (upper secondary education) • Fordi folk uden ungdomsuddannelse har lavere løn, er mere arbejdsløse og har generelt dårligere livsbetingelser end andre • 90% har været målsætning for alle de nordiske lande i et kvart århundrede, men de har ikke nået højere end 70-85% • Ungdomsarbejdsløshed 2013 i lande hvor mindst 80% fuldfører ungd.uddannelse • Slovenien 10,1 • Finland 8,2 • Tyskland 5,3 • Holland 6,7 • Danmark 7,0 • Norge 3,5 • Portugal 16,5 • Irland 13,1 • Spanien 26,1 • Ungarn 10,2

4. Gestur Guðmundsson, Islands UniversitetUddannelse – arbejdsmarked – velfærd, Svartsengi 25.9.2014 • Sammenhæng mellem uddannelse og økonomisk vækst kan ikke måles via simple variabler • Den er kvalitativ, kontekstuel og foranderlig, dog nogle generelle sammenhæng • At unge får tidligt erfaring med arbejdsmarkedet • At omstillingsparathed stimuleres og internaliseres fra tidligt af • At arbejdslivet både udstiller forventede krav og tager imod udfordringen at bruge nye kompetencer produktivt. • Hvilket f.eks. er sket i IKT-brancher og kreative industrier.

5. Gestur Guðmundsson, Islands UniversitetUddannelse– arbejdsmarked – velfærd, Svartsengi 25.9.2014 Arbejdsmarkedsdeltagelse (employment rates) • I allelandeer arbejdsmarkedsdeltagelsenlavestblandtufaglærte og højestblandtuniversitetsuddannede, men man får et andet billedenår man sammenlignerdensamlede deltagelse mellemlande, • OECD-lande med højest arbejdsmarkedsdeltagelse • Island 83% • Schweiz 83% • Norge82% • Sverige 82% • Detreførstelande er allekendetegnet af at unge i disselandestarter deres arbejdsmarkedsdeltagelsetidligt(isærSverigeshøje deltagelse er nutruet af denhøjeungdomsarbejdsløshed)

6. Gestur Guðmundsson, Islands UniversitetUddannelse – arbejdsmarked – velfærd, Svartsengi 25.9.2014 • En hovedfokus på konferencen: praktikpladser i lærlingeuddannelsen • Andre forelæsere går mere i dybde og detalje • Mange ønsker at lære af tyske, svejtsiske, østrigske og til dels danske erfaringer – men det er ikke kun svært at lære af andres erfaringer – velfungerende lærlingeuddannelse bygger som regel på årtiers og måske århundredes indlejring af uddannelse i arbejdslivet • Men tilbagegang i lærlingeuddannelse i f.eks. Norge og Island kan vendes til en langsom vækst, bl.a. ved at betale firmaer for uddannelse og ved at lærlinge får praksis i flere firmaer med forskellige specialiseringer • Denne problematik er dog kun en del af ”læring på arbejdspladserne”

7. Gestur Guðmundsson, Islands UniversitetUddannelse – arbejdsmarked – velfærd, Svartsengi 25.9.2014 Den islandske model for indslusning på arbejdsmarked • Store børn og unge har altid arbejdet ved siden af skolen i Island • 2-4 måneders sommerarbejde var reglen for unge indtil fornyligt – det er meget mindre nu men til gengæld er deltidsarbejde vokset • Internationale begrænsninger af børnearbejde har efterhånden sat sig igennem, så arbejdspladserfaringerne kommer senere – og de er flyttet fra produktion til service. • ”Skoletræthed” og manglende økonomisk støtte til unge under uddannelse er negative tilskyndelser (Push) til stort frafald fra ungdomsuddannelserne • Mens erfaringer fra deltidsarbejde og et åbent arbejdsmarked er positive tilskyndelser (pull) • Halvdelen af ”frafaldselever” vender tilbage og færdiggør ungdomsuddannelse, halvdelen af svendeprøver bestås af folk over 25 • Validering af realkompetencer har ”boomet” i de seneste år og har modvirket det fald som er sket i erhvervsuddannelse af de unge

8. Gestur Guðmundsson, Islands UniversitetUddannelse – arbejdsmarked – velfærd, Svartsengi 25.9.2014 Krisen fra 2008 og ungdomsarbejdsløsheden • Fra 2007-8 til 2009 sprang ungdomsarbejdsløsheden fra 2% til 12-15% og allerede i begyndelsen af 2010 var langtidsarbejdsløshed (mere end 1 år) ved at blive udbredt, især blandt frafaldselever • Et af de vigtigste krisetiltag var at sætte ind overfor ungdomsarbejdsløsheden og målet blev at nå til alle unge med >3 måneders arbejdsløshed og bruge understøttelsen på noget aktivt • Helst at få dem tilbage på ungdomsuddannelse men ellers ind i virksomhedspraktik • En stor gruppe unge (svarer til 1/3 af en ungdomsårgang) tog en tørn på ungdomsuddannelserne, over halvdelen blev fastholdt • Men virksomhedspraktikken nåede kun i meget begrænset omfang til unge under 20

9. Gestur Guðmundsson, Islands UniversitetUddannelse – arbejdsmarked – velfærd, Svartsengi 25.9.2014 Hvor vil jeg hen med dette oplæg? • Det er en god og nødvendig ting at få flere unge igennem ungdomsuddannelserne, men det har en fjern, eller ingen, udsigt at få 90% igennem en kompetencegivende ungdomsuddannelse • Det er en god og nødvendig ting at styrke erhvervsuddannelserne og især virksomhedspraktikken, men man kan ikke forvente at faguddannelserne kan opfylde 90-95% målsætningen • Der er et segment af ungdommen på 10-20% som man bedst kan møde ved at sørge for kortere virksomhedspraktikker, give dem mulighed for kortere uddannelsesforløb, og med god vejledning give dem mulighed for at gennemgå ikke-standardiseret vekseluddannelse, som sikrer dem en solid forbindelse til arbejdsmarkedet og giver dem mulighed for at færdiggøre en ”ungdomsuddannelse” senere i livet