Gunhild Agger Aalborg Universitet Den historiske krimi – Dorph/Pasternak, Staalesen og Ekman

1. Gunhild AggerAalborg UniversitetDen historiske krimi – Dorph/Pasternak, Staalesen og Ekman IASS-konference i Riga/Daugavpils d. 7.-11.8.2012

2. Hvorfor den historiske krimi? • Udgangspunkt for genren, fx Mauritz Christopher Hansens Mordet på Maskinbygger Roolfsen (1839/40) og Steen St. Blichers Præsten i Vejlby (1829) • Genre i vækst, også i Sverige, Danmark og Norge • Mord til tiden. Forbrydelse, historie og mediekultur planlagt til udgivelse efterår 2012 på Aalborg Universitetsforlag

3. Den historiske krimi i forskningen 1 • Bertens, Hans & D’Haen, Theo (2001): Contemporary American Crime Fiction. New York: Palgrave. James M. Cain’sPast All Dishonor(1946) om 1850’erne, Robert van Guliks serie Judge Dee (1950’erne ff.) om Kina 660-670. Internationale gennemslag med middelalderkrimi (Ellis Peters, Eco m.fl.). Neutrale i deres vurdering • Knight, Stephen (2004): Crime Fiction 1800-2000. New York: Palgrave. Vurdering: ren kommerciel spekulation – ”A form of internaltourismmuchloved in England” (144)

4. Den historiske krimi i forskningen 2 • Scaggs, John (2005): Crime Fiction. London: Routledge. Typologisk tilgang: To slags historisk kriminalfiktion: I den ene – og mest udbredte – finder fiktionen sted i en historisk periode, der adskiller sig fra den, den er skrevet i. I den anden har fiktionen en samtidig detektiv, der undersøger en mere eller mindre fjern, historisk hændelse (125) • Browne, Ray B. & Kreisler, Lawrence A. (eds.): The Detective as Historian: History and Art in Historical Crime Fiction, Bowling Green State University Popular Press, Bowling Green 2000. ”Historical accuracy is a key factor in any historical fiction” “To be credible, crime fiction has to be authenticated by details” (175 og 4)

5. Fx middelalder-, renæssance-, oplysnings-, romantik og besættelseskrimi samt samtidskrimi Signalement af tid og miljø bærende Periodens modsætninger integreret i handlingen 1. Den historiske periodekrimi

6. Kriminalistisk gåde med strukturerende funktion Fx Mette Winges Novemberlys (1990) og Et udestående (2005):"En klunketidsroman" og "En provisorietidsroman" Gunnar Staalesens Bergenstrilogi (1997-2000): Et århundrede anskuet i mordets og forbrydelsens optik Svend Åge Madsen: Syv aldres galskab (1994): refleksions- og metaniveau 2. Den historiske roman, der indeholder en kriminalistisk gåde

7. Mange variationer: direkte kausal linje kommentatorspor forståelsesramme og resonansbund Kerstin Ekmans Händelser vid vatten (1991) Jo NesbøsRødstrupe (2000) Arne Dahls Dödsmässa(2004) Gretelise Holms Under fuld bedøvelse (2005) 3. Blandingskrimien (blander fortid og samtid)

8. Christian Dorph og Simon Pasternak: Om et øjeblik i himlen (2005), Afgrundens rand (2007), og Jeg er ikke her (2010) Tidsrealisme: ”Næsten alle, Anita kendte, var lige blevet skilt” (Dorph og Pasternak 2010: 9) Stedsrealisme: Café Victor. Hviids Vinstue. SAS-hotellet Mediekulturelle referencer: Madonnas Like a virgin og Prince’ Let us go crazy, Microsoft Den historiske periodekrimi: den samtidige

9. 1980’ernes lyrik som tidsdiagnostisk, mediekulturelt instrument • Martin Sommer modeleret over 1980’ernes trendsættende digter, Michael Strunge • M/S, der betegner en omvending af S/M • Digtsamlingen Stjernestemmerne • ”Anmeldelse” af ”Erik Skyum-Nielsen”: ”Martin Sommers Stjernestemmerne er en supernova om skriften og døden.” (Dorph og Pasternak 2010: 50) • Ældre referencer: Jens Baggesens udsagn ”zitrende i intetheden”, Labyrinten (1792-93)

10. Gunnar Staalesen: krimiforf. 1977 ff. Forbrydelsen i centrum Gåden: Hvem har myrdet konsul Carl August Frimann? ”Når en herre av konsul Frimanns status blir drept så å si på åpen gate, da blir jeg alvorligt bekymret for, hvilket århundre det er vi har gått inn i!” (Staalesen I 2002: 17). Mordet velegnet som optik på et polariseret samfund Krimigenren som igangsætter, fokaliseringspunkt og lukkemekanisme for en historisk roman 2. Den historiske roman, der indeholder en kriminalistisk gåde

11. 3. Blandingskrimien 1 • Kerstin Ekman fik med Händelser vid vatten (1993) Det svenska Deckarakademins pris i 1993 og Nordisk Råds pris i1994 • Kriminalromanen 30 meter mord (1959), Mordets praktik (2009) • Magnus Persson ph.d.-afhandling Kampen om högt och lågt (2002) og Lars Wendelius i artiklen ”En mångtydig kriminalhistoria” (1999): Krimigenren banaliserer langt fra plot eller stil, men tværtimod bidrager til kompleksiteten • Ekman: ”Jag är en gammal underhållningsforfattare. Det ska finnas en drivkraft i mina böcker, som gör att man läser vidare!” (Persson 2002: 218)

12. 3. Blandingskrimien 2 • Händelser vid vatten foregår på to tidsplaner, der er tæt vævet sammen af de ”händelser”, der finder sted ved Svartvattnet: • Händelse: anonymt samlebegreb • Det blik, optakten leverer – rekonstruktionens blik – passer til krimigenrens jongleren med fabula og sujet. Rekonstruktionen af hændelserne, tydeliggørelsen af forbrydelseshistorien (fabelen) gennem opklaringshistorien (sujettet) sker således i høj grad på 2. dels samtidige niveau. Suspense • Fungerer som katalysator for tidsbevidsthed, som er særlig markant i den historiske krimi • Forestillinger af kristen og mytisk karakter: Josef i brønden (vand som liv og død), dementi af samiske myter

13. Tidsskift med omhyggelig datering Mytisk lag: trekantshistorien om David, Urias og Batseba Rødstrupe anklager samfundet for "svik" Fortielsen fremkalder spaltning og forsøg på at skrive historien om Jo Nesbø: Rødstrupe

14. "FOSSILER, TÄNKTE HAN, ÖVERALLT FOSSILER." 2. Verdenskrig som en krig om olie Krigene i Irak som fortsættelse Den tidligere østspion, Andreas Beckers opgave: at skrive historien om Teknologisk samtidsbevidsthed Historisk tid og historiske begivenheder Forhistorisk tid: oliens oprindelse En minutiøs fortællerbevidsthed Arne Dahl: Dödsmässa

15. Danmarks tilstand tilskuerne i et teater i Moskva 2002 Bedøvelsesgas: DREAM Tidsbilleder fra den tyske og tysk-danske historie 1945 til 1999 Anklage for underbetoning af de marginales historie Gretelise Holm: Under fuld bedøvelse

16. Den historiske periodekrimi: fortiden bliver nærværende for et nutidigt publikum via dens forbrydelser; spejlingsfunktion mellem lighed og kontrast Den historisk-kriminalistiske gåderoman: forbrydelse som optik, refleksionsrum Den historiske blandingsroman: mere fri, kreativ, men også uforpligtende omgang med historien, jongleren med fabula-sujet, mytisk og historisk dybde, afsæt for ubekvemme spørgsmål ”Kulørt historie" og/eller rum for refleksion?