Selvejende institutioner i Danmark

1. Selvejende institutioner i Danmark Traditionelle vilkår for selvejende institutioners drift af sociale institutioner - Bistandsloven fra 1976: Udgangspunktet: Kommuner og amtskommuner kunne vælge at lade deres opgaver løse af selvejende institutioner ved at indgå en driftsoverenskomst med dem.. Der kunne alene indgås driftsoverenskomster med selvejende institutioner. Socialministeriet fastsatte en normaloverenskomst, som indebar at: Institutionens dimensionering fastsattes af kommunen Institutionerne kunne kun modtage klienter, som var henvist af kommunen Institutionens økonomiske vilkår fastsattes af kommunen Institutionens personalemæssige vilkår fastsattes af kommunen Overskud/underskud skulle tilgå/dækkes af kommunen

2. Selvejende institutioner i Danmark Krav til de selvejende institutioner: Hver selvejende social institution skulle have en egen bestyrelse Bestyrelserne skulle være ulønnede Bestyrelsernes incitament var alene ønsket om at løse sociale opgaver – et kald! Det offentliges (statens) incitament var en offentlig styring af al social virksomhed, der blev betalt af det offentlige.

3. Selvejende institutioner i Danmark Problemer: Selvejende institutioner Utilfredsstillende at være uden reel indflydelse på driften. Kommunerne Udviklingen i sociale problemer gav behov for alternative driftsformer. Generelt Opløsning af institutionsbegrebet

4. Selvejende institutioner i Danmark 1998-ændring: Der blev åbnet for at kommunerne fik løst deres driftsopgaver af andre end selvejende institutioner. Forudsætning Kommunerne: skulle fortsat have fuld indsigt i den enkelte klients forhold skulle sikre at betalingerne ikke indebar, at ”leverandøren” tjente ”for meget” ved at ”sælge” ydelser til kommunen generelt tilsyn fra beliggenhedskommunen På de store institutionsområder – institutioner for ældre og daginstitutioner for børn – fortsattes de hidtidige driftsformer i alt overvejende grad.

5. Selvejende institutioner i Danmark Aktuel udvikling: Friplejeboligloven giver hel frihed vedr. plejeboligers driftsform. Stramme vilkår der styres direkte at staten Driftsherren skal certificeres som egnet til at udføre pleje En snæver kvote for hvor mange der kan etableres pr. år Priserne for både plejen og beboernes husleje styres af staten Efter 10 års drift skal opgaven i licitation med den konsekvens, at selve ejendommen overdrages til en ny driftsherre på vilkår fastsat i lovgivning Interessen for at anvende friplejeboligloven er svag Private firmaer bliver for bundet Selvejende institutioner mener at den 10 årige driftshorisont er for kort Kommunerne ønsker kommunal styring af området og ikke statslig/privat styring

6. Selvejende institutioner i Danmark ”Røde tråde” på ældreområdet Det offentlige dækker omkostningerne til plejen af ældre – uanset boform – men efter det serviceniveau der er fastsat af kommunen og iht. loven, og efter kommunal visitation. Begrebet er indsnævret, så de ældre selv skal betale for deres bolig (med store støttemuligheder), medicin (også med store støttemuligheder!),deres mad, rengøring og vask. Det offentligt støttede byggeri er kvotebelagt og byggeomkostningerne stramt styret Staten ønsker konkurrence på området gennem ”frit valgs-ordninger” Staten ønsker privat drift som alternativ til offentlig drift, men vil ikke give slip på den offentlige styring af driftsvilkårene. Egentlig privatøkonomisk drift spiller endnu kun en rolle indenfor hjemmeplejen, men stadig på det offentliges betalingsvilkår. Selvejende institutioner organiserer sig i større omfang for at blive et tydeligt alternativ til både offentlig og privat drift. Forsikringsbetalt og helt privat betalt pleje har ingen nævneværdig udbredelse.

7. Teknologi i ældreplejen • Fast regelsæt styrer finansiering • Lov om almene boliger • Lov om friplejeboliger • Rammebeløb for byggeriets anskaffelsessum • Huslejen fastsættes til 2,8% af anskaffelsessummen • Balancebudget for driften af boligerne • Kontrakten mellem kommune og leverandør

8. Indlagte dilemmaer • Anskaffelsessum = stat/kommune • Drift = borgeren • Serviceloven bevilger personlige hjælpemidler • Leverandørens anskaffelse ifht. kravene til hjælpemidler AT

9. Kommuner har fokus • København, Odense, Ålborg • Krav til de selvejende om at gå i front = bedre rekruttreringsforhold! • IntelliCare ! Mobilitet, information og arbejdskraftbesparelse

10. 7 applikationsprojekter • Robotstøvsugere – koordineret indsats = programapplet for ældresektoren • Kognitiv støtte via høreapparat, besked om gøremål, aktiviteter m.v. • Monitorering af borgeren • Dokumentation og pårørendesamarbejde