Regulerende lovgivning 1

1. Regulerende lovgivning 1 Vibeke Kragh, VIA University College februar 2014

2. Aftalegrundlag Valg af kontraktsform • Fagentreprise: byggeriet udføres af en række – af hinanden kontraktsmæssigtuafhængige – entreprenører, der hver udfører arbejde inden for et enkelt fag (murer- tømrer - …) • Hovedentreprise: Bygherren kontraherer alene med en entreprenør, som over for bygherren har påtaget sig at udføre hele byggeriet og derfor hæfter for såvel byggeriets færdiggørelse som dets mangelfrihed. • Totalentreprise: Entreprenøren påtager sig såvel en ikke uvæsentlig del af projekteringsopgaven som udførelsen af byggearbejdet

3. Aftalegrundlag Valg af kontrakt • Valg af organisationsform afhænger bl.a. af: • byggeriets art • bygherrens tekniske sagkundskab • bygherrens evt. rådgiver • økonomiske overvejelser. • ”hæftelses”ønsker (betaling/mangler)

4. Aftalegrundlag Valg af kontraktsform • Ingen samlet lov • Aftaleloven • Købelovens gælder ikke for fast ejendom (dog i analogi) + for byggematerialer • Renteloven, forældelsesloven osv. • Byggeloven, miljøbeskyttelsesloven osv. • Tilbudsloven – v. offentlige/ offentligt støttede bygherrer og i øvrigt aftalt • Pris- og tidcirkulæret: statslige/statsstøttede bygherrer…. skal vedtages • -------------------------------------- • Agreeddocuments: AB 92, ABT 93, ABR 89 og AB -forbruger IKKE love – skal aftales

5. Aftalegrundlag Valg af kontraktsform Husk: Bygherre i et bedre Bolig projekt vil sædvanligvis være FORBRUGER Det betyder IKKE at AB-Forbruger skal anvendes som aftale grundlag mellem bygherre og entreprenør/håndværker, men det har indflydelse på gennemsalgskraften af visse bestemmelse feks. reklamationsreglen i AB 92 § 36 og voldgiftsbestemmelsen

6. Aftalegrundlag • AB-Forbruger • Udviklet i 2010 af Energistyrelsen, Dansk Byggeri, Tekniq, Håndværksrådet og Forbrugerrådet. • Der er udarbejdet en vejledning til ABF, som vil blive brugt som hjælp til fortolkning. Hvis håndværker og forbrugerbygherre indgår individuel aftale (ikke bruge ABF) vil aftalen sædvanligvis blive fortolket til fordel for forbrugeren, hvis der er tvivl om hvordan den skal forstås og vilkåret ikke har været gjort til genstand for individuel forhandling.

7. Forskelle fra AB 92 (som stadig kan bruges, også hvor bygherren er forbruger): • Priser skal angives incl. moms bortset fra dagbod • Det er op til parterne at aftale om der skal stilles sikkerhed. Hvis det aftales ophører den 1 år og 30 dage efter aflevering • Hvis der ikke aftales tidsplan skal arbejdet være påbegyndt og afsluttet inden rimelig tid • Entreprenøren har vejledningspligt overfor forbrugeren • Entreprenøren har pligt til at spørge ind til særlige forhold vedr. grunden – servitutter, forurening os. Hvis der senere dukker noget op skal forbrugeren betale evt. omkostninger som ekstraarbejde • Hvis et prisoverslag overskrides med mere end 15% skal forbrugerens stillingtagen indhentes. Hvis det ikke sker skal forbrugeren ikke betale hvad han kunne have sparet hvis hans stillingtagen havde været indhentet • Udgangspunktet er at betaling skal ske når arbejdet er afleveret, men andet kan aftales • Arbejdet er afleveret når entreprenøren har meddelt at det er færdigt eller afleveringsforretning er afholdt. Ved arbejder over 50.000 skal afleveringsforretning afholdes hvis en af parterne ønsker det. Entreprenøren har bevisbyrden for at arbejdet er afleveret. • Mangelsbegrebet ligner AB 92 s mangelsbegreb, men det er præciseret at bygningsreglementet skal overholdes. • Reklameres over en mangel inden 2 måneder efter at bygherren har eller burde have opdaget den er reklamationen rettidigt. Rettidigheden af en senere reklamation vurderes konkret. • Forældelse: 3 år fra opdaget eller burde opdaget mangel og max 10 år fra aflevering • 1 års eftersyn afholdes vedr. arbejder over 500.000,-. For arbejder under grænsen holdes 1 års eftersyn hvis en af parterne beder om det. Ingen 5 års eftersyn • Ingen voldgiftsbestemmelseAB-Forbruger-standardkontrakt

8. Aftalegrundlag Aftaleindgåelse • Kontraktsfrihed • U: lovgivningen bestemmer andet: lejelov, forbrugerkøb osv • mundtlige aftaler lige så bindende som skriftlige • U: Lovgivningen bestemmer andet: ægtepagter mv. • Bevisproblem ved mdtl. aftaler. • Hvad skal der til for at en aftale er indgået?

9. Aftalegrundlag • Den der giver et tilbud er bundet af sit tilbud fra det er • kommet til kundskab hos modtageren og indtil acceptfristen* er udløbet • En accept er rettidig hvis den er kommet frem til tilbudsgiver inden acceptfristens udløb. • * Længden af acceptfristen følger af aftaleloven, anden lovgivning eller konkret aftale

10. Aftalegrundlag • Hvordan beregnes acceptfristen, hvis den er fastsat i tilbudet?Accepten skal være kommet FREM inden fristens udløb Fristen regnes fra den dag, brevet er dateret, hvis det ikke er dateret fra poststemplets dato.Hvis mail fra afsendelsesdatoen.Hvordan beregnes acceptfristen, hvis den ikke er fastsat i tilbudet?Fristen er så lang som tilbudsgiver med rimelighed ville kunne forvente:Transporttid = transporttid for fremsendelse af tilbudet + betænkningstid, der afhænger af: varens art, aftalens økonomiske betydning, hvor komplicerede vilkårene er osv.Mundtlige tilbud skal accepteres straks, jf. § 3, stk. 2.

11. Aftalegrundlag • Hvorvidt binder en for sent fremkommet accept tilbudsgiveren? • HR: Kommer antagende svar for sent frem, anses det som nyt tilbud, jf. § 4, stk. 1. • U: Afsenderen af svaret går ud fra, at det er kommet frem i rette tid, og tilbudsgiveren må indse dette, jf. § 4, stk. 2, 1. pkt. • I så fald skal denne, hvis han ikke vil godkende svaret, uden ugrundet ophold give afsenderen meddelelse derom. Undlader han dette, anses aftale for sluttet, jf. § 4, stk. 2.

12. Aftalegrundlag • Hvorvidt binder et uoverensstemmende svar tilbudsgiveren?HR Svar, som går ud på, at tilbud antages, men som på grund af tillæg, indskrænkninger eller forbehold ikke stemmer med tilbudet, anses som afslag i forbindelse med nyt tilbud, jf. § 6, stk. 1. U Afsenderen af svaret går ud fra, at det er overensstemmende med tilbudet, og tilbudsgiveren må indse dette. I så fald skal denne, hvis han ikke vil godkende svaret, uden ugrundet ophold give meddelelse derom. Undlader han dette, anses aftale for sluttet med det indhold, svaret har, jf. § 6, stk. 2.

13. Aftalegrundlag Kundskabsøjeblikket Teglværket sender et tilbud på teglsten kr. 60.000 til murermesteren Murermesteren modtager tilbudet i postkassen Murermesteren læser tilbudet – Teglværket er bundet af tilbudet ”kommet frem” Kundskabsøjeblikket ”kommet frem” Afgørende for om rettidig accept – hvis ja: teglværket bundet Murermesteren (acceptanten) sender sin accept Teglværket læser accepten = Murermesteren er bundet af aftalen

14. Aftalegrundlag Kundskabsøjeblikket Teglværket sender et tilbud på teglsten kr. 60.000 til murermesteren Murermesteren modtager tilbudet i postkassen Murermesteren læser tilbudet – Teglværket er bundet af tilbudet ”kommet frem” Tilbagekaldelse: hvis Teglværket fortryder tilbudet kommet frem senest samtidig med at tilbudet er kommet til kendskab (”kommet frem”øjeblikket)

15. Aftalegrundlag Kundskabsøjeblikket Teglværket sender et tilbud på teglsten kr. 60.000 til murermesteren Murermesteren modtager tilbudet i postkassen Murermesteren læser tilbudet – Teglværket er bundet af tilbudet ”kommet frem” Kundskabsøjeblikket ”kommet frem” Afgørende for om rettidig accept – hvis ja: teglværket bundet Murermesteren (acceptanten) sender sin accept Murermesteren (acceptanten) sender sin accept – vil kun give kr. 50.000 Teglværket læser accepten – den er ikke i overensstemmelse med tilbudet = nyt tilbud fra Murermesteren. Teglværket kan afvise Murermesterens nye tilbud og er ikke længere bundet af sit opr. tilbud. Figurene inspireret af ”Juraens grundregler” Forlaget Drammelstrupgaard.

16. Aftalegrundlag • Hvorvidt binder et tilbud, hvori der er fejl? • HRDen, der har afgivet en viljeserklæring, som ved fejlskrift eller anden fejltagelse fra hans side har fået et andet indhold end tilsigtet, er ikke bundet ved erklæringens indhold, hvis den, til hvem erklæringen er afgivet, indså eller burde indse, at der forelå en fejltagelse, jf. § 32. • UfR 2000.60 H – blev der lagt vægt på at lavestbydendes tilbud var en halv million under det næstlaveste, som var på kr. 1.8. mio.

17. Kontaktinformation: Vibeke Kragh Tlf. 87554164 vik@viauc.dk