90 likes | 192 Views
Klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse Sparringsklyngebesøg. Lektor og forskningsleder Camilla Hutters Phd.stipendiat Susanne Murning. Dagens program. 10.30- 11.30 Projektstatus, refleksion og sparring 11.30 – 12.30 Fokus på forandring – hvad er det for en
E N D
www.cefu.dk Klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelseSparringsklyngebesøg Lektor og forskningsleder Camilla Hutters Phd.stipendiat Susanne Murning
Dagens program • 10.30- 11.30 Projektstatus, refleksion og sparring • 11.30 – 12.30 Fokus på forandring – hvad er det for en • forandring, projekter skal skabe? • 12.30 – 13.30: Undersøgelse og dokumentation. Hvordan samles data ind i projektet? Hvilke data er samlet ind? Hvilke planlægges indsamlet. • 13.30 – 14. Rundvisning på skolen
Projektindblik – forberedte spørgsmål • Hvad er det vigtigste, der er sket siden projektets opstartskonference? • Hvordan er processen dokumenteret? Kom med konkrete eksempler. • Hvad er den største udfordring i projektet lige nu? Form: Hvert projekt fremlægger i 15 min. Øvrige deltagere er ’reflekterende team’, noterer ting, der er vigtigt for videre projektforløb. Refleksionsgruppe fremlægger sedler (i 15 min) . Projektgruppe runder af: Hvad får de andres kommentarer os til at overveje?
Projekterne: Status, erfaringer og udfordringer • Organisering: Hvad er igangsat? Hvem er involveret – og hvor mange? Lærere? Elever? Øvrige deltagere? Hvad er projektets faser og tidshorisont? Hvordan og hvornår dokumentation? • Status: Hvor langt er projekterne? Er der foretaget ændringer? Hvorfor? Hvad er de næste faser? Hvordan og hvornår elevperspektiv /-inddragelse? • Erfaringer og udfordringer:Hvor er projektet nu? Hvilke erfaringer har I gjort jer i relation til projektets opstart? Hvilke udfordringer står I konkret overfor? Hvor er I i relation til at tænke elev-perspektiv og dokumentation ind i projektet?
Projekterne: Forandringsfokus • Hvad er det for en forandring projektet skal medvirke til? I forhold til hvilke af • projektets temaer (inklusion, klasserumskultur, fraværsbekæmpelse). • Projektfokus ved flere projekter: Hvad binder projekterne sammen, og hvordan • vægtes de • Hvilken effekt håber i at have skabt, når projektet er slut? • På hvilket niveau: individ, klasse eller skole • Hvordan skal forandringen konkret vise sig? (tegn på forandring) • Hvem skal gøre noget anderledes? • Hvad skal I gøre i projektet for at opnå denne forandring? • Hvordan kan eleverne inddrages i denne forandring? • Hvad vil andre gymnasier kunne lære, når projektet er slut?
Undersøgelse og dokumentation • Hvordan er processen dokumenteret indtil nu? • Har I besluttet hvordan og hvornår dokumentationen skal foregå – og om inddragelse af elevernes perspektiver? • Metode til inddragelse af elevernes perspektiv: Inspiration fra opstartsmødet i relation til metoder; logbøger, klasse-diskussion, fokusgruppeinterviews… • Udvikling af dokumentation og elevperspektiv? • Hvordan kommer I videre? Behov for sparring?
Inklusion, klasserumskultur og elevinddragelse I • Fra perspektiv til metode… fokus på • elevernes perspektiver og udbytte • Hvordan og hvornår inddrages eleverne?Problemidentifikation, udviklingsarbejde, dokumentation, afrapportering? • Inspiration fra opstartsmødet i relation til metoder; logbøger, klassediskussion, fokusgruppeinterview? • Det ideelle ift. problem og projektdesignet – og hvad er muligt? • Beslutninger – og hvad skal undersøges? • Behov for sparring? Evt. ved de kommende møder.
Metoder til at undersøge elevperspektiver • Gruppeinterviews: diskussioner, fortællinger, oplevelser = sociale gruppers fortolkninger, interaktioner og normer. Fokuseret socialitet. Indhold og interaktionsformer / forhandlinger. Optages (evt. med iphones) • Mindmaps: i mindre grupper eller på klassevis. Opmærksomhed på deltagelsesmønsteret – ikke hvem, men hvilke positioner / perspektiver. • Netværkskort. Hvem er sammen med hvem – hvornår, om hvad? Lav evt. et start og slutbillede. Har elevernes netværk rykket sig i løbet af projektet • Associationskort / billeder: oplevelser, følelser, før-nu-fremtid. • Observationer: noter, billeder, tegninger, optagelser. • Skriftligt: Dagbøger, non-stopskrivning, mindmaps, plancher mm (anonymt?) • Institutionsdata: Fx tal på fravær. Frafald, karakterer, trivelseundersøgelser, henvendelsesstatistik i studievejledningen.