160 likes | 250 Views
En anderledes skoledag for de yngste elever. Temamøde for skolebestyrelser. Hvorfor drøfter vi skoledagen?. Fordi vi har en målsætning om en folkeskole der gør alle vores unge i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Og faktum er, at 15-20 pct. af de unge
E N D
En anderledes skoledag for de yngste elever. Temamøde for skolebestyrelser
Hvorfor drøfter vi skoledagen? Fordi vi har en målsætning om en folkeskole der gør alle vores unge i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse Og faktum er, at 15-20 pct. af de unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse
Samtidig ved vi at: • motivationen for at lære falder, når eleverne bliver ældre • fællesskabsfølelse og social ansvarlighed bliver mindre når eleverne bliver ældre • individualiseringen efterhånden hæmmer betingelserne for læring og inklusion
Derfor er vi nødt til forholde os kritisk og nuanceret til de læringsmiljøer, som vi tilbyder vores børn og unge. • Er der noget, vi kan og bør gøre anderledes? • Indhold? • Metode? • Organisering? • Andet?
Forskningen viser, at læring fremmes ved: • et godt læringsklima • gode relationer mellem underviser og elev • en tryg og velorganiseret dag • undervisningens tilrettelæggelse og brugen af undervisningsmetoder.
Hvad vi er udfordret af? • Fremtidsforskerens bud på fremtidens samfund: • Informationssamfundet på vej mod innovationssamfundet • Informationsbearbejdelse – fremtidens vigtigste kvalifikation • Arbejdet med information bliver meget mere omfattende • Vi har ikke længere de samme jobs gennem hele livet • Der er brug for at lære hele livet • Samarbejde med mange mennesker, hele tiden!
Forskerens bud på, hvad eleverne vil få brug for i fremtiden. Kreativitet Sprog Sociale kompetencer Faglige kompetencer Kulturelle færdigheder Selvstændighed
Fra vores kvalitetsrapporter ved vi bl.a. at: opgaven med at differentiere undervisningen er fortsat en udfordring det er vanskeligt at tilrettelægge undervisningen, så den rammer alle på relevant niveau
Der er gode erfaringer med: • fælles undervisningsforløb, hvor lærere og pædagoger sammen skaber et varieret og sammenhængende lærings- og udviklingsmiljø til gavn for børnene • Det Brede Læringsbånd, hvor praksis bliver mere helhedsorienteret og præget af mangfoldighedstænkning til gavn for elevernes læring og udvikling • når der eksperimenteres med forskellige organiseringsformer og it i undervisningen
Vi ved altså meget om nutiden og forsøger at forstå fremtiden Hvordan kan vi blande den megen viden, så vi får den bedste læringscocktail? Vi har CL, læringsstile, anerkendende pædagogik, flowteori, professionelle voksne ………. - men har vi det rigtige glas at hælde det i?
Skoledagen i 1955, 1965, 1975 1955, 1965, 1975
..og i 2011 Klasseskema for 3C, 2011 MANDAGTIRSDAGONSDAGTORSDAGFREDAG DAN 14 DAN 14 BIL 58 N/T 14 MAT 14 DAN 14 DAN 14 BIL 58 N/T 14 MAT 14 MAT 14 ENG 14 ENG 14 MUS 20 DAN 14 MAT 14 MAT 14 DAN 14 MUS 20 DAN 14 BIB 14 HIS 14 IDR 1 DAN 14 KRI 14 KLA 14 IDR 1
Spørgsmål vi bør stille os selv Er 45 minutters moduler den bedste struktur? Er 90 minutters moduler den bedste struktur? Er fleksibilitet en god struktur? • Er 30 minutters middagspause godt? • Er tid til bevægelse og motion midt på dagen godt? Er den fagopdelte struktur hensigtsmæssig? Giver engelsk og fysik mening sammen? Kan vi kombinere leg og læring på nye måder?
Spørgsmål vi bør stille os selv Er kl. 8 den bedste mødetid for alle? Skal alle børn møde samtidig? Skal alle børn have fri samtidig? Kan man lære matematik imens man spiller fodbold? Er det godt at starte dagen roligt med læsning? Er det godt at starte med fysisk aktivitet?
Projekt Helhed • http://www.youtube.com/watch?v=VQDSSbS1VBU