Jesper Brandt Institut for Miljø , Samfund og Rumlig udvikling (ENSPAC) Roskilde Universitet

1. Dansk LandskabsøkologiskForenings20. årsmøde Frederiksberg, d. 25. oktober2012 NaturenidetintensivtudnyttedeagerlandDansk Landskabsforeninggennem 20 år – landskabetsstigendebetydning (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides) Jesper Brandt Institut for Miljø, SamfundogRumligudvikling (ENSPAC) Roskilde Universitet

2. Dansk Landskabsøkologisk Forenings 20. årsmøde Velkomst Dansk Landskabsøkologisk Forenings årsmøder siden 1992 Marginaljorder og landskabet – marginaliseringsdebatten 10 år efter (1992) Landskabsøkologiske problemer i kystzonen (1993) Naturbeskyttelse og det almindelige agerland (1994) Nye vinkler på kulturlandskabet (1995) Landskabet og de alternative driftsformer (1996) Naturkvalitet og landskab (1997) Transport og landskab (1998) Vandet i landskabet (1999) Træer i landskabet (2000/2001) Bynære landskaber (2002/2003) Den administrative inddeling og landskabet (2004) Byen, landskabet og planlægningen 2006) Vandet i landskabet - nye trends og politikker (2007) Hverdagslandskabet og den europæiske landskabskonvention (2009) Bynatur og byøkologi – fremtidige udfordringer (2010) Behov for en ny landboreform? (2011) Naturen i det intensivt udnyttede agerland (2012) Se mere om årsmøderne på www.landskabsoekologi.dk

3. Dansk Landskabsøkologisk Forenings 20. årsmøde Velkomst Zone I Zone III Øget differentiering og lokale sammenhænge i bondelandet: Den stjerneudskiftede landsby Zone II Zone I: Højbundsjorder – intensivering, homogenisering, strukturudvikling • Zone II: Marginaljorder • ekstensivering, naturgenopretning, • ’modurbanisering’ Kilde: Brandt, J. et al (2011): Behov for en ny landboreform? Jord og Viden, Årg. 156, 12, s. 14-16 Landskabsheterogenitet og landskabssammenhæng Zone III: Landsbymiljøet -labil zone for bosætning og landbrug. Rural idyl eller skodlandsby?

4. Dansk Landskabsøkologisk Forenings 20. årsmøde Velkomst

5. Dansk Landskabsøkologisk Forenings 20. årsmøde Velkomst Forman & Godrons Matrix-Patch-Corridor-model

6. Dansk Landskabsøkologisk Forenings 20. årsmøde Velkomst Udvikling af småbiotopforskningen i Danmark 1979: Kombineret speciale (geografi, biologi) med 4 studerende: Agerlandets småbiotoper 1981: Agerlandets småbiotoper i øst-Danmark. Metode og kvantitativ dokumentation for udviklingen af småbiotoper (13 områder á 4 km2 – Småbiotophistorie i5 områder). Sponser: Det jordbrugsvidenskabelige forskningsråd 1986: Småbiotoper som indikatorer for intensivering/ekstensivering af landbrug i Weichel moræne landskaber (26 områder á 4 km2). Sponser: Miljøministeriets marginaljordsprojekt 1991: Nationalt naturovervågningsprogram (32 områder á 4 km2). Sponser: Skov- og naturstyrelsen 1996: Empirisk grundlag for det tværfaglige projekt: Værdi, landskab og biodiversitet (32 ormåder á 4 km2). Sponser: Samarbejde mellem 5 statslige forskningsråd 2008: Særligt overvågningsprogram under det danske NOVANA (32 områder á 4 km2).

7. Dansk Landskabsøkologisk Forenings 20. årsmøde Velkomst Netto %-ændringer pr. år af lineære og areelle biotoper i 5 testområder i Øst-Danmark (20 km2) 1954-1996. 1954-681968-811981-861986-911991-96. Antal år i hver periode 14 13 5 5 5. Lineære biotoper (% ændr.) % af længde, pr. år - 0.6 - 2.3 - 1.3 -1.3 0.9. % af arealet, pr. år -2.9 2.5. Areelle biotoper (% ændr.) % af antal, pr. år - 0.5 - 0.8 -0.8 -0.8 0.3. % af arealet, pr. år 3.0 1.7. Lineære biotoper omfatter f.eks. Hegn, sten- og jordgærder, rabatter, skel, vandløb og grøfter. Areelle biotoper omfatter småskove(<2 ha), bevoksninger og små beplantninger, enkeltstående træer, permanent græs, små overdrev, gravhøje, moser, søer og vandhuller.

8. Dansk Landskabsøkologisk Forenings 20. årsmøde Velkomst Tak til vore samarbejdspartnere: Tolvmandssektionen under Landbrug og Fødevarer Danmarks Naturfredningsforening Økologisk Landsforening Friluftsrådet