1 / 15

Lektion 1 – 2. del

Lektion 1 – 2. del. Formål: Danne et teoretisk/empirisk overblik for de næste lektioner Hvordan identificerer vi ‘outsidere’? Hvilke grupper er der tale om i en lønmæssig forstand? Hvordan forklarer vi eksistensen af ‘outsidere’? Teorier med relevans for faget. Outsidere (1).

norris
Download Presentation

Lektion 1 – 2. del

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Lektion 1 – 2. del Formål: Danne et teoretisk/empirisk overblik for de næste lektioner • Hvordan identificerer vi ‘outsidere’? • Hvilke grupper er der tale om i en lønmæssig forstand? • Hvordan forklarer vi eksistensen af ‘outsidere’? Teorier med relevans for faget.

  2. Outsidere (1) • En residual definition: • Alle de individer, der på den ene eller anden måde ikke nyder samme løn og arbejdsvilkår som en ’typisk’ ansættelsessituation på det danske arbejdsmarked • En uhomogen gruppe: • Tæller både beskæftigede og ubeskæftigede • Tæller både socialt ekskluderede og socialt inkluderede i det danske samfund www.faos.dk

  3. Outsidere (2) Fagets udgangspunkt: de svage/ufrivillige gruppe • Løn og arbejdsvilkår • ’Working Poor’ (vi vender tilbage til dette) • Retten til sociale ydelser • Overenskomstberettigede ydelser (optjening, ikke dækket, ikke interesseret) • Beskæftigelse • Ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet (ind og ud af jobs) www.faos.dk

  4. Outsidere (lav løn) • Grupper og deres dynamik over livsforløb • Mest i ’salg, service og omsorgsarbejde’ samt ’andet arbejde’ + nogle selvstændigt erhvervsdrivende (restauranter og kioskejere) • De unge (midlertidig status, studenterjobs) • Immigranter (midlertidig status, når de får jobs – OBS lav beskæftigelse) • De ufaglærte (permanent, men gode muligheder for opkvalificering) • Kvinderne (både unge og gamle kvinder i lav løn men ellers midlertidig som andre grupper) • Konklusion: lav løn er som regel en midlertidig situation www.faos.dk

  5. Grupper med lav løn Det er de unge studerende, kvinderne og de ufaglærte, der er hårdest ramt af lav løn. Plus immigranter. Kilde: Westergaard-Nielsen, 2008 www.faos.dk

  6. Teorier om outsidere • De ’ufrivillige’ teorier • På den ene eller anden måde er arbejdsmarkedet struktureret i grupper, der i større eller mindre grad nyder beskæftigelsesmæssig og social sikkerhed • De ’frivillige’ teorier • Individer på arbejdsmarkedet fravælger i højere og højere grad de goder, som kollektive overenskomster og kollektive forsikringsordninger giver www.faos.dk

  7. De ’ufrivillige’ teorier (1) Segmenteringsteori • Arbejdsmarkedet består grundlæggende af et primært og et sekundært arbejdsmarked, hvilket resulterer i segmenteret jobstruktur • Det primære tilbyder gode jobs med høj løn, gode udviklingsmuligheder, høj beskæftigelsessikkerhed • Det sekundære tilbyder dårlige jobs med lav løn, ringe udviklingsmuligheder og lav beskæftigelsessikkerhed • Lektion 2 uddyber, hvorfor disse tendenser er tilstede www.faos.dk

  8. De ’ufrivillige’ teorier (2) Det fleksible firma • Virksomheder har internt en jobstruktur, der opdeler i kerne og perifere medarbejdere • Kerne medarbejdere er centrale for virksomheden og er funktionelt fleksible (kan tage mange forskellige opgaver på sig) • Periferi medarbejdere er ’undværlige’ og er ekstern numerisk fleksible (kan tages ind, når der er behov for dem) www.faos.dk

  9. De ’ufrivillige’ teorier (3) Insider/outsider teori • Interessemodsætninger i arbejdsstyrken • Insidere skaber outsidere ved at opstille barrierer for indtræden i gode jobs, eksempelvist: • Overenskomster der hæver minimumslønninger (83 % er dækningsgrad i DK) • Restriktiv afskedigelsesregler (relativt lav i DK) • Fagmonopoler (relativt stærk i DK) • Monopol på viden www.faos.dk

  10. De ’frivillige’ teorier (1) • Der er fald i faglig organisering (men ikke nødvendigvis i dækningsgrad) • Der er fald i A-kasseorganisering • Flere og flere fravælger goder i Den Danske Model www.faos.dk

  11. Organisering i A-kasserne Kilde: Due & Madsen, 2009 www.faos.dk

  12. Organisationsprocent Kilde: LO-Dokumentation 2008 www.faos.dk

  13. Fordelt på hovedorganisationer Netto tal for perioden 1996-2008 • LO: - 251.098 • FTF: + 20.947 • LH: + 352 • AC: + 36.947 • Udenfor: + 86.317 • Netto fald: + 106.535 - 5,5 % Kilde: LO-Dokumentation 2008 www.faos.dk

  14. De ’frivillige’ teorier (2) • Free-rider problematikken • Fagforeninger lider under at ikke-medlemmer nyder samme goder som medlemmer • Nye virksomheder organiseres måske ikke • Har været et stort problem i andre lande • Høj-konjunktur • A kasser lider under kortsigtet tro på (evig) høj beskæftigelse • Individualisme • Beskæftigede vil hellere klare sig selv gennem private sikringsordninger eller være helt uden www.faos.dk

  15. Perspektiverne • Lav løn og social marginalisering relativt begrænset i DK • DK har stadig 83 % dækningsgrad og potente parter på arbejdsmarkedet • Fagforeningerne er begyndt at vågne op til en forandret arbejdsstyrke, hvor organisering ikke kan tages for givet • Politiske signaler om ændringer af dagpenge berettigelse • MEN: Visse grupper kan stå svagt på arbejdsmarkedet www.faos.dk

More Related