Faglig læsning – en fælles ufordring

1. Faglig læsning – en fælles ufordring Hvor svært kan det være? Eleverne skal lære at læse og forstå hvert fags Fagsprog, så de forstår det og kan anvende det. Faglig læsning er tilegnelse af viden gennem læsning af tekst Alle fag er sprogfag. Alle lærere er læselærere. (EDUCATIONAL FAILURE IS LINGUISTIC FAILURE (Halliday 1995)) Danskkonsulent Dorthe Eriksen CFU Aabenraa Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

2. Faglig læsning • Faglig læsning er er literacy: læsning, skrivning og samtale om fagtekster for at kunne begå sig i tekstverdenener • Fagsprog er uncommonsense sprogbrug og vidensformer: tekststruktur og sproglige mønstre • Eleverne lærer sproget gennem mediering mellem elevsprog og fagsprog – synliggørelse af tekststrukturer og sproglige mønstre - Skrivning af hele tekster - Mundtlig formulering i sproglige helheder Caroline Liberg Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

3. For at forstå en tekst må man: • Have en god sprogforståelse, herunder en velfungerende ordgenkendelse, et godt ordforråd, en god syntaktisk forståelse og kendskab til sproglige mekanismer der binder sproget sammen de såkaldte kohærens- og kohæsionsmekanismer, også kaldet tekstbånd. • Have baggrundsviden – begrebet handler om den viden læseren bringer med til teksten; begrebet kan deles i ”viden om verden” og ”viden om tester”. • Have evnen til at danne inferenser (følgeslutninger) for at fortolke teksten • Have evnen til at danne relevante inder forestillingsbilleder. • Have et godt genrekendskab – herunder forstå tekstens opbygning • Have en aktiv læseindstilling – at ”tjekke” sin egen forståelse, dvs. være metakognitiv. • Merete Brudholm, Læsning. Teori og Praksis KvaN 2006 Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

4. Læsning L = A x F Afkodning er at oversætte tegn til talt ord Forståelse er at kunne uddrage og skabe mening Faglig læsning ”At være i besiddelse af en funktionel læsefærdighed vil sige, at man forstår, kan anvende og reflektere over skrevne tekster, så man kan nå sine mål, udvikle sin viden og sit potentiale og kan deltage aktivt i samfundslivet.” (OECD/PISA, 1998) Elementær læsekompetence Funktionel læsekompetence Andre/større krav – prøverne Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

5. Det krævende læsearbejde Abstrakt Konkret fisk fisk FISK Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

6. Læseteoretisk perspektiv For at støtte læring og imødekomme de lingvistiske udfordringer eleverne stilles overfor, er der behov for en orientering mod det sproglige, så alle elever, når de træder ind i klasserummets forskellige kontekster får mulighed for at udvikle deres lingvistiske resurser. Fokus på de sproglige forhold: • Hvordan sprog skaber indhold, • Hvordan bestemte teksttyper eller genrer kan struktureres • Hvordan bestemte leksikalske valg gør en tekst mere magtfuld end en anden. Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

7. Sprogligt svært eller fagligt svær? • Hvad er fagsprog? • Fagtermernes dynamik • Fagsprog - den vigtigste kilde til nye ord • Vi er alle både fagfolk og lægfolk • Formidlingsteknik – lette og svære tekster • Stilistiske og retoriske finesser  • Tekstopbygning – at fortælle en historie  • Engelsk i dansk – dansk sprogpolitik  • Talesprog, skriftsprog – skrevet talesprog  Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

8. Fagtekster i skolen. Et sprogligt vendepunkt: (alle fag er sprogfag) • forskellige fag har forskellige tekster • at lære et fag er at lære fagets sprog • arbejder vi nok med fagsprog i skolen? Et multimodalt vendepunkt: • et udvidet tekstbegreb • både skolens tekster og andre tekster består af megetmere end verbalsproget • forskellige traditioner i forskellige fag • har vi ”bare” vært optaget af verbalsproget? Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

9. Billeder og verbalsprog Bilder • opfattes mere umiddelbart • skaber hurtig kontakt med læseren • viser rummet – placering i forhold til hinanden • detaljer • farver Verbalsprog • fremstilling i et tidsperspektiv • beretning • forklaring • argumentation Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

10. Fagsprogets karakterisrika • Fagterminologi • Fænomener, ikke personer • abstrakt sprog • sjældne frekvente ord • ord som tilhører en kultur eller livsstil • lange ord • mange informationer indenfor sætningsgrænserne • definitioner • begrebshierarkier - taksonomi • mangel på et ’jeg’ • passiv udtryksmåde – manglende aktører (Maagerø og Skjelbred 2010) Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

11. Afgangsprøve i kristendom/historie Historie • At inddrage relevant viden om historie • Kronologisk forståelse • At analysere, fortolke og anvende kilder Kristendom • At uddrage det væsent-lige af en etisk, livsfilo-sofisk eller religiøs fremstilling, herunder vurdere hvilke spørgsmål, svar og værdier fremstillingen kan ses som udtryk for, samt skelne mellem fakta og tolkning • At relatere fremstil-lingen til fagligt stof • At anvende sine overve-jelser ud fra prøve-spørgsmålet,, i perspek-tiverendesammenhæng Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

12. Alle elever skal kunne beskrive, analysere, forholde sig til det opgivne stof og perspektivere: Taksonomiske niveauer: Viden om, kendskab til: Beskrive, definere, genkende, skelne Forståelse: Demonstrere, forklare med egne ord, give eksempler Anvendelse: Afprøve, konstruere, udnytte, afgøre, vælge klassificere Analyse: Finde, identificere, sammenligne Syntese: Kombinere, konkludere, organisere, udlede, abstrahere, foreslå Vurdering: Bedømme, evaluere, kontrollere, påpege Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

13. Historie Kernestoffet er dansk historie: Kronologisk overblik Kontinuitet og brud Samfundsstruktur og styreform Livsvilkår i samspil med kultur og natur Kulturarv og identitet Lokalt, europæisk og globalt perspektiv Den lille historie i den store. Faglig læsning: Brug af fagets ord og begreber Fremstillinger og kilder (genrer) Opmærksomhed på fagets tekster og tekststrukturer : Argumenterende Beskrivende Fortællende Statistikker, diagrammer mv. Billeder Kort Genstande, bygninger, stilarter Kulturlandskabet, byen Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

14. trinmål 2009Slutmål efter 9. klasse: Fysik/kemi: Undervisningen skal lede frem mod: • gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning • beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger • beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet • beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet • læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster • anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

15. Biologi: • identificere og formulere relevante problemstillinger samt opstille hypoteser • planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet • læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster • anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling • kende eksempler på biologisk forskning, der har udvidet menneskets erkendelse • anvende et hensigtsmæssigt fagsprog • formidle resultatet af arbejdet med biologiske problemstillinger • skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer. Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

16. Matematik: • deltage i udvikling af strategier og metoder i forbindelse med de matematiske emner • undersøge, systematisere, ræsonnere og generalisere i arbejdet med matematiske problemstillinger læse faglige tekster og kommunikere om fagets emner • arbejde individuelt og sammen med andre om behandlingen af matematiske opgaver og problemstillinger • arbejde med problemløsning i en proces, der bygger på dialog og på elevernes forskellige forudsætninger og potentialer. Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

17. Norsk undersøgelse:observationer i undervisningen • Der arbejdes meget med at aktualisere forforståelse/baggrundsviden • Teksten gennemgås kort for eleverne. • Selve læsningen overlades til eleverne • Efterarbejdet er meget relateret til løsning af opgaverne. Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

18. Vigtig pointe 1 • Arbejdet med læsestrategier bør blive en integreret del af det faglige arbejde • At arbejde med læsestrategier er at arbejde med faget og ikke noget der ”stjæler” tid fra faget. • Alle lærere er læselærere Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

19. Kendetegn ved ordvalg i fagtekster • Terminologi (addition, fotosyntese, sakramente, demokrati,) • Ikke – faglige abstrakte ord som ordner indholdselementerne i en tekst: Verber: relatere, konkludere, karakterisere Substantiver: resultat af, opsummering, karakteristik, Adjektiv: sandsynlig, relevant, systematisk Faste udtryk: i forbindelse med, med stor sandsynlighed for, i tilknytning til, i sammenhæng med. Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

20. “Teachers need to develop a set of powerful strategies that they can use with their students to help them learn to read mathematics text effectively. These strategies need to become an integral part of teaching” Thompson og Chappell 2007 Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

21. Fagenes begreber og terminologi Matematik: Når man fx skal angive noget, skal man ikke sladre. Og at bestemme noget i matematik er fx noget helt andet end at bestemme noget i klassens time. 1. Sproget er meget kompakt. Hvert eneste ord kan have en betydning for forståelsen. 2. Fagudtryk: Matematikken har sit eget sprog – et meget begrebstungt sprog. 3. Præpositioner: Om jeg tager på ferie i Grønland eller på Grønland, ødelægger ikke forståelsen. Men renten nedsættes til 4, renten nedsættes med 4 %, renten nedsættes fra 4 % er tre forskellige opgaver. 4. Imperativer: Aflæs, forstør, godtgør osv. Ord og sprogformer, som mange elever ikke møder så tit. 5. Passivformer: Der løbes, hentes, bringes osv. Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

22. Elementer i fagteksterNominalisering: Fænomenet nominalisering består i at processer får den grammatiske form som ting ellers har: fordamper kan omdannes til fordampning. (at omdanne ord til substantiv er (især verber og adjektiver omdannes) Forbrænding, flytning, dannelse, betydning, provokation, begravelse Er eksempler på ord der er dannet af verber: forbrænde, flytte, danne, betyde, provokere, begrav Hvordan laves de: føjer et suffiks til (endelse ing, -else –tion, -hed, -tet-skab) Ex: UV-stråling har også positive virkninger ud over at gøre os brune Biler forurener mere end tidligere. Bilforureningen er stigende Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

23. Elementer i fagtekstertaksonomi og begreber • Over- og undergrupper (taksonomi) Kulhydrat kulstof hydrogen oxygen • Abstrakte begreber fx relation, definition, beskrivelse, betydning, optagelse, indhold, • Sammensætninger ultraviolet, bølgelængde, fugleart, sandsynlighedsregning • Gammeldags ord kosten, vælling, enge, slynger, brunkul Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

24. Elementer i fagtekstersammensatte ord Sammensatte ord er ofte lange ord, som er udfordrende at afkode Ofte er ordene realiseringer af vigtig mening • Fagets terminologi: koordinatsystem, fotosyntese, etpartistat, forfatterstemme, solsystem. • Sammensætninger ved nominaliseringer, røngtenstråling, beslutningsvægring, trosbekendelse, spændingsopbygning, levevilkårsundersøgelse. Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

25. Skyer Man kan anskue fx skyer på mange måder: som oplevelser som man fastholder i et digt eller som fortællinger om skyen der gik morgentur. Men skal man vide noget om skydannelse på en faglig måde, dvs. som relationer mellem forskellige tilstandsformer af vand, så kræver det et fagligt sprog: varmtvandsafdampning. Det er fordelen ved nominalisering. Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

26. nominaliseringer: Fortætning, fordampning, sublimering, smeltning, frysning, tilstandsformer, dampform, vanddamp. Nominalisering er porten ind til fagtekster. Når processer kan omdannes til ting, som fx varmtvandsafdampning, så kan informationen beskrives på linje med alle andre ting i verden. Ind i geografien 7-9, s. 72 Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

27. Sættes flere nominaliseringer sammen i et og samme ord og måske også med flere substantiver, som i ordet varmtvandsafdampningsanlæg, så skal eleven virkelig på detektivarbejde og pakke de mange informationer i ordet ud så de kan ordnes i en procesrækkefølge som er mere tilgængelig for eleven. Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

28. Læsemåder og læseteknikker ved forskellige typer af tekster Kontinuerlige tekster Skønlitteratur, aviser, blade, lærebøger, fagbøger etc. (berettende, instruerende, informerende, forklarende argumenterende) • Overienteringslæsning • Skimming • Punktlæsning • Nærlæsning Ikke kontinuerlige tekster Ordbøger, tabeller, fartplaner, priser, hjemmesider, internet, grafer, diagram, kort, skema • Surfelæsning • Fokuslæsning • Skimming • Punktlæsning Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

29. Støt læseprocessen • Tekstsamtaler • Bliv fortrolig med læremidlerne • Bliv fortrolig med koderne • Skab en kontekst sammen (for hvem, af hvem, hvor, hvorfor, hvad) • Overskrifter – underoverskrifter • Forventninger • Frenhæv det man tror kan være vanskelig for eleverne i teksten (terminologi – fagets tegn) Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

30. Støt læseprocessen • At læse er mere end at læse verbaltekst – at kunne genkende, læse og forstå de forskellige modaliteter • At kunne læse de forskellige modaliteter sammen • Finne de gode læsestier • Samarbejde • Brud eller konflikt • Læse sammen Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

31. Støt læseprocessen • Medlæsing- modellering • At kunne læse på forskjellige måder, også læse langsomt • Læse højt • Kritisk læsning – criticalliteracy: at læse tekster ”mod hårene • Kan man se forfatterens plan? • VØL Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

32. Aktiv læsning/passiv læsning Passiv • Generelle læseinstruktioner Læs og lav noter. Læs og find de grundlæggende pointer. Aktiv • Specifikke læseinstruktioner Find og understreg alle tekstens referencer til atmosfæren. Navngiv alle elementer i diagrammet. Punktlæs på s. 3 og nærlæs historien om… Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

33. Køreplan til faglig læsning • Hvad er læseformålet? • Hvad ved jeg i forvejen? • Hvad skal jeg lære? • Hvilken læsestrategi skal jeg anvende? • Hvilken læseteknik skal jeg vælge?Er der nogle fagord, jeg skal have forklaret? • Hvordan er læseruten? • Hvordan skal jeg holde styr på det jeg læser? • Har jeg fået det forventede udbytte af teksten? Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

34. Læseaktiviteter i fysik Fysik: Prisma 7 Verdens byggesten http://www.emu.dk/gsk/fag/fys/ckf/fase1/1fokv/grundstoffer/index.html Før læsning: • Læseformål (VØL) • Faglige begreber: (evt post-it) Atomer er uhyre små. Grundstoffer og kemiske forbindelser. Det kemiske tegnsprog . ild, luft, jord og vand.Hovedgrupper. Perioder.Metaller/ikke metaller Metallers egenskaber .Atomets opbygning. Modeller af virkeligheden. Atomet – proton, neutron, elektron. Lav fagets ordbog/ordkendskabskort http://www.undervis.dk/teksttyper/ordkendskab.html • Læserute Hvad skal man læse først? Hvordan hører de forskellige tekstdele sammen? Tekstinformationer Overskrift Afsnitsoverskrift Billede Billedtekst Diagrammer o.l. Margentekst Fodnote Opsummering Nøgleord Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

35. Læseaktiviteter i fysik Under læsning: • Rollelæsning Oplæser Referenten Overskrifsmesteren Sammenhængsmesteren • Stil spørgsmål • Streg alle ord under der giver viden om atomer • Lave tankekort Efter læsning Quiz og byt / Flash Card Referat Videreformidling til ”nogen”. Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

36. Med et ordkendskabskort kan du sætte fokus på de ord eller begreber, der er nye for eleverne, og som det er vigtigt, at de forstår. Kortene er tidskrævende at bruge, derfor er det væsentligt, at det kun er de absolut vigtigste begreber, der føres ind i ordkendskabskort. Der findes mange varianter indenfor ordkendskabskort, og de kan selvfølgelig anvendes efter temperament Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

37. Efterarbejde/opgaver Resume Log Reformulering – skrive i anden genre, skrive til/fortælle for yngre elever. stille spørgsmål fra den læst tekst til andre elever Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

38. Opgaver Synliggør hvad det er eleverne skal lære Synliggør (indirekte) læsekompetencerne Hente information: Hvem? hvad? Hvor? Hvornår? Tolke og drage slutninger: Hvorfor? Hvordan? Reflektere: Hvad mener du? Diskuter. Fremmer opgaverne gode varierede læsestrategier?(førforståelse, spørgsmål undervejs, metarefleksion, opsummering) Fremmer opgaverne fagspecifik skrivning i varierede genrer og genrer som er relevante for faget? Fremmer opgaverne skrivning af sammenhængende tekster og sammensatte tekster? Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

39. Pointe 2 • Læsning er noget eleverne mener at have lært i dansk • Det er ikke en selvfølge at det de har lært i dansk i indskolingen og på mellemtrinnet har relevans for alle fag i overbygningen • Metakognition er vigtig. Der må kontinuerligt arbejdes med læsning i alle fag. Modelering og automatisering. • Skab rum for læsningen – skab læsesituationer med bestemte overskrifter/formål. (find fakta – vurder – hv – spørgsmål) Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

40. Pointe 3 opfølgning af læsningen - læsekonference • Lad eleverne læse højt for en lærer. • Bestem hvor ofte (en gang om ugen, om måneden, ----? • Stil spørgsmål – hvordan gør du når du læser? Hvad er det vigtigste i det du har læst? • Hav en læselog for hver elev hvor læreren skriver sine observationerne Dorthe Eriksen CFU Aabenraa

41. Opsamling • 1. pointe: Faglig tekstsamtale: - Individuelt – gruppe – i klassen - Både om tekstens tema og tekstens form - før læsning – under læsningen – efter læsningen - skrive for at lære – lær faglig skrivning • 2. pointe: læseundervisning i alle fag • 3. pointe: Opfølgning på elevens læsekompetencer (læsekonferencer) Dorthe Eriksen CFU Aabenraa