Dewey og uddannelse

1. Dewey og uddannelse I anledning af John Deweys 150 års fødselsdag Hans Dorf og Per Munch

2. Uddannelse!- hvor svært kan det være? Dewey gav svaret: Biologisk, sociologisk og pædagogisk: Samfundet eksisterer gennem ”videregivelse og kommunikation.” Kommunikationen påvirker de parter, der deltager I kommunikation får man en ”udvidet og ændret erfaring.” I et komplekst samfund (..) stiger behovet for formel eller intenderet undervisning”

3. UddannelseHvad er det så …? Uddannelse er ”(…) den rekonstruktion og reorganisering af erfaringen, som øger erfaringens betydning, og som forøger evnen til at styre de efterfølgende erfaringer.” ”(…) formålet med skoleuddannelsen er at sikre (…) en kontinuerlighed ved at organisere de kræfter, der sikrer vækst.”

4. UddannelseHvad er problemet …? At mange (stadig) mener, at uddannelse er noget helt andet: Forberedelse til fremtiden Udfoldelse af indre dispositioner Træning af særlige evner Væksten må have et ’slutmål’ Målet må styre og foreskrive praksis..

5. Mål uden slutmål-er det muligt? eksterne mål, status-quo orientering og reproduktion af klassesamfundet mekaniske aktiviteter og ”meningsløse” resultater mål som skiftende udsigtspunkter for interesseret og disciplineret aktivitet ikke uddannelser, men aktører har mål intentionel aktivitet er udviklende praksis eksempel: bjergbestigning

6. Paradigmekritikog rekonstruktion a priori mål og historiske mangelopfattelser kultur, nytte, viden, metode, sociale kompetencer, udvikling .. kritik af naturlig udvikling som mål naturlige potentialer: mål eller forudsætninger? – nødvendig sondring naturlige potentialer og social erfaring – falsk sondring socialisering af potentialer som begrænsning og som udvikling af erfaring kritik af social kompetence som mål anerkendelse af erhvervsmæssig kompetence som nødvendig a priori tilpasningskrav reproducerer magt og ulighed medborgerkompetence som ”medfølelse” for det fælles kritik af kultur som mål eksempel: inspector Morse og sergeant Lewis kultur og personlig udvikling som kultivering af naturlige potentialer udemokratisk at adskille kultivering og social kompetence kultur og social kompetence som aktiv alsidig og fælles udvikling af social mening – det deweyske bør

7. ProblemstillingerHar Dewey problemer? (ud)dannelse som sit eget uendelige mål – med hvilken begrundelse? naturen som fundament deliberation som demokratibegreb? interesseret problemløsning som universalkriterium for god uddannelse? relevans? ulige læringsforudsætninger nødvendighedens og den eksperimentelle friheds rige Kontinuitet og samspil – lærerens og stoffets retningssættende funktion? videregivelsen, den dannende kraft, den ”ukendte” horisont og den interesserede aktivitet teoriens funktion i praksis?

8. Oplæg til workshoppen Hvis praksis og virkeligheden ikke sådan lader sig styre, hvordan laver man så uddannelse – og måske særligt læreruddannelse?

9. Problemstillinger til workshopDeweys forståelse af læreruddannelse Bekendtgørelsen: Praksis og teori ’kobles’ Studerende: Teori må foreskrive praksis Erfaring opnås i en kommunikation, man selv medvirker i og påvirkes af. Hvad er teori egentlig i denne sammenhæng? Læreruddannelse som ”Apprenticeship ”eller ”Laboratory”