Misbrug – Ludomani, hash og alkohol

1. Misbrug – Ludomani, hash og alkohol Sociolog, ph.d.-studerende Christina VL Larsen cll@si-folkesundhed.dk

2. Overblik • Ludomani • Skadeligt alkoholforbrug • Hashmisbrug • Særligt udsatte grupper • Perspektiver for forebyggelse

3. Ludomani og folkesundhed • Forskning har siden 90’erne peget på behov for at se ludomani i et folkesundhedsperspektiv. • Få folkesundhedsprogrammer inkluderer forebyggelse af ludomani trods stigende forekomst.

4. Hvornår er pengespil et problem? Når spilleaktiviteten medfører skadevirkninger for spilleren selv, hans nærmeste og for samfundet. En person er ludoman… hvis pengespillet skader spillerens arbejdsliv, familiesituation og personlige gøren. Nielsen & Røjskjær, Ludomani – Karakteristika, psykopatologi og behandlingsforløb, Ringgården 2005

5. Hvordan måler vi pengespil og ludomani? • I Befolkningsundersøgelsen 2006-2010 er der spurgt til: Pengespil seneste år: Bingospil, Tips og lotto mm., spillemaskiner og kort/terningespil. Ludomani/problemspil: En kombination af 2 spørgsmål vedr. behov for at øge gevinster og hvorvidt man har løjet for venner og familie om tab og indsatser. Deltagerprocent: 63%; N=2189; Grønlændere; Alder: 18+.

6. Omfang og spillemønstre • 4 ud af 5 har spillet pengespil det seneste år. • Popularitet: • Tips og lotto mm. (M: 71%; K: 62%) • Bingo (M: 37%; K: 53%) • Kort og terningespil (M: 32%; K: 25%) • Spillemaskiner (M: 25%; K: 14%) • Geografiske forskelle på spillemønstre Tips og Lotto mm. spilles mest i byerne Bingo topper i Nord og i bygderne Kortspil og terninger populært i Øst og i bygder Flere spiller på spillemaskiner i Syd og Midtvestgrønland – flest i Nuuk og næsten ingen fra bygderne

7. Problemspil i procenter

8. Sociale forskelle og opvækstvilkår • Forekomsten af problemspil varierer afhængigt af køn, uddannelse og bopæl. Flere problemspillere blandt kvinder med kun folkeskole/GU sammenlignet med en længere videregående uddannelse. Flere problemspillere blandt mænd i byerne sammenlignet med mænd I Nuuk eller bygderne. • Forekomsten af problemspil er 3-4 gange så højt blandt voksne, der ofte oplevede alkoholproblemer i deres barndomshjem, sammenlignet med dem, der aldrig gjorde.

9. Alkohol og folkesundhed • Alkohol indgår i som tema i mange folkesundhedsprogrammer – også Inuuneritta I • To overordnede vinkler: Den enkeltes sundhed Sociale og samfundsmæssige konsekvenser af et skadeligt alkoholforbrug

10. Hvornår er et alkoholforbrug skadeligt? • Forskning viser indtag af 5 genstande el. mere ved samme lejlighed har skadelige konsekvenser. • Øget fokus på sociale konsekvenser af højt alkoholindtag • Nyt begreb: Passiv drikning!

11. Hvordan måler vi et skadeligt alkoholforbrug? • I Befolkningsundersøgelsen 2005-2010 er der spurgt til: Rusdrikning: Hvor ofte man har indtaget 5+ genstande ved samme lejlighed – set over det seneste år. Antal genstande, indtaget ved seneste lejlighed Skadeligt alkoholforbrug det seneste år (6 spørgsmål; CAGE-test) Alkoholproblemer i barndomshjem Deltagerprocent: 67%; N=2819; Grønlændere; Alder: 18+.

12. Omfang af skadeligt alkoholforbrug • 37% mænd og 26% kvinder havde et skadeligt alkoholforbrug iflg. CAGE Højere forekomst blandt voksne uden børn Højeste forekomst blandt 35-59 årige – lavest blandt 60+år Sociale forskelle mellem mænd og kvinder Højere forekomst blandt mænd byer og bygder sammenlignet med Nuuk Lavere forekomst blandt kvinder med længere videregående uddannelse sammenlignet med kun skoleuddannelse/GU. • I 1999 var forekomsten 31% blandt mænd og 16% blandt kvinder.

13. Omfang af rusdrikning • 61% mænd og 47% kvinder kan betegnes som rusdrikkere set med den internationale standard. Denne gruppe drak 5+ genstande mindst en gang om måneden, gennem seneste år. Højeste forekomst blandt 18-24-årige, herefter de 35-59-årige. Blandt kvinder var forekomsten højere i Nuuk sammenlignet med byer og bygder og højere blandt dem, der kun havde en skoleuddannelse/GU sammenlignet med længere videregående uddannelse.

14. Alkoholproblemer i barndomshjemmet • Forekomsten af skadeligt alkoholforbrug (CAGE) var 2-3 gange så højt blandt voksne, der af og til eller ofte oplevede alkoholproblemer i deres barndomshjem, sammenlignet med dem, der aldrig gjorde. • Forekomsten af rusdrikning (5+ genstande/mdl.) var 1,5 gange højere blandt voksne, der af og til eller ofte oplevede alkoholproblemer i deres barndomshjem, sammenlignet med dem, der aldrig gjorde.

15. Hashmisbrug • I Befolkningsundersøgelsen 2005-2010 er der spurgt til: Erfaringer med hashrygning og hyppighed af hashrygning seneste år. • Resultater: 11% blandt mænd og 8% blandt kvinder røg hash mindst 1 gang om ugen. Forekomsten af ugentlig hashrygning er 4 gange så høj i Nuuk sammenlignet med bygderne. Blandt kvinder er forekomsten højest blandt de 25-34-årige - blandt mænd de 18-34-årige. Deltagerprocent: 67%; N=2819; Grønlændere; Alder: 18+.

16. Hash og opvækstvilkår • Forekomsten af ugentlig hashrygning var 2,5 gange højere blandt voksne, der ofte oplevede alkoholproblemer i deres barndomshjem, sammenlignet med dem, der aldrig gjorde.

17. BlandingsmisbrugAlkohol og problemspil • Der er dobbelt så mange problemspillere(livstid) blandt mænd, med et skadeligt alkoholforbrug (CAGE) sammenlignet med øvrige mænd. • Der er flere problemspillere blandt rusdrikkere(5+ genstande/mdl.)sammenlignet med øvrige voksne - både mænd og kvinder.

18. BlandingsmisbrugAlkohol og hash • Flere ryger hash mindst 1 gang om ugen blandt voksne med et skadeligt alkoholforbrug(CAGE) sammenlignet med øvrige voksne. Dobbelt så mange blandt mænd 3 gange flere blandt kvinder • Der er dobbelt så mange, der ryger hash mindst 1 gang om ugen, blandt voksne rusdrikkere(5+ genstande/mdl.) sammenlignet med øvrige voksne.

19. Udsatte befolkningsgrupper • Væsentlig social og geografisk skævhed inden for flere typer misbrug. • Forskel på mænd og kvinder. • Skadeligt alkoholforbrug øger forekomsten af ludomani og hashmisbrug.

20. Udsatte befolkningsgrupper • For både alkohol, hash og ludomani gælder det, at alkoholproblemer i barndomshjemmet har stor negativ betydning. • Erfaringer fra projekt tidlig indsats viser, at der er en eller flere former for misbrug af alkohol, hash og ludomani i næsten alle familier – børn i disse familier udgør en særlig udsat gruppe.

21. Perspektiver for forebyggelse • Et misbrug kommer sjældent alene • Social ulighed • Forskellige problemer kræver forskellige indsatser • Trods fald i gennemsnitligt alkoholforbrug er omfanget af skadeligt alkoholforbrug steget – især blandt kvinder.

22. Perspektiver for forebyggelse • Misbrug ligger bag en stor del af de problemer børn, unge og familier står overfor. En opvækst uden alkoholproblemer i familien er afgørende • Det er vigtigt fortsat at se på borgernes muligheder for at få adgang til et godt og sundt liv. I både by og bygd og mellem regioner Mellem mænd og kvinder i alle aldersgrupper På tværs af sociale forskelle