Litterære tilgange og metoder

1. Litterære tilgange og metoder Biografisme, nykritik, strukturalisme, ideologikritik og psykoanalyse

2. Litterære metoder • Forholdet mellem analyse, fortolkning og perspektivering • Vi er hermeneutiske dyr… • Hermeneutikken er læren om fortolkningen • Den hermeneutiske cirkel – man skal cirkulere mellem delene og helheden • at overskride ens for-forståelse af teksten, fokus på skiftet mellem fordom og forståelse

3. Vendeltrappemetaforen

4. Dannelse og dansk ”Fagets arbejde er altså dobbelt-fokuseret: DE forståelsesformer teksterne udfolder og de forståelsesformer læserne udfolder i arbejdet med disse tekster. På den måde er litteraturundervisningens ideale grundfigur selvoverskridelsen – den selvfordobling, der er forbundet med at læse og forstå forskellige udtryk og med de muligheder, der herved skabes for indblik i en række kulturelt og historisk forskellige udtryks- og bevidsthedsformer, herunder elevernes egne.” (Mortensen)

5. Dannelse og Dansk Litterær dannelse ligger altså i refleksionen over andre fortællinger (i stiliseret form) og muligheden for derved at opretholde og skabe (udvikle) ens egen livsfortælling: Den personlige og kulturelle identitetsdannelse (obs. fælles mål)

6. Dannelse og Dansk Hertil arbejdes der i dansk med: • Læsning (konsumption) af tekster i bred forstand • Analyse og fortolkning af tekster i bred forstand • Produktion af egne tekster i bred forstand

7. Litterære metoder Den biografiske metode • Det genetiske spor – hvor, hvordan og under hvilke omstændigheder er teksten blevet til? • Det portrætterende spor – linjer i forfatterskabet: udvikling, brud, indbyggede konflikter og tematiske knuder

8. Litterære metoder Eks. H.C. Andersen: • Hans tekster fortolkes ofte biografisk • Den grimme ælling: Fortællingen om Andersens liv med opvækst i fattigdom i Odense, mange nederlag i KBH, og den forløsende anerkendelse til sidst, hvor forfatteren er en del af den kulturelite, han har stræbt efter at tilhøre.

9. Helle Helle: Rødby-Putgarden Autograf med Helle Helle (fra 9.20 min.) (fra 21.25) Interview om Rødby-Putgarden forfatterweb Den biografiske læsning af romanen er absolut en mulighed for at komme tættere på romanens betydning?! HH er selv vokset op i Rødby sammen med sin søster og sin enlige mor Hun har oven i købet arbejdet i parfumeafdelingen på færgen… Ok! Hvad handler bogen så om, når vi sætter os for at læse den biografisk ?

10. Nykritik ”Hvad er nykritisk nærlæsning? Det er tekststudium og –tolkning, der hviler på en omhyggelig, systematisk og nuanceret opfattelse af tekstens mindste dele, dens ord, ordforbindelser og billeder og disses forhold til tekstens overordnede helhedsdannelser, dens motiv, holdning og idé.” (Stein Larsen 2001).

11. Litterære metoder Nykritikken: • Værket/ teksten er autonom (autonomidoktrinen) • Det giver ikke mening at spørge efter forfatterens hensigter (den intentionelle fejlslutning) • Det fiktive univers må tale for sig selv • Fortælleren er den instans, der står mellem forfatter og det fiktive univers • Læsningen må starte i værket selv • De grundige nærlæsning af teksten på dens egne præmisser er i centrum

12. Litterære metoder • Værkets strukturelle lag må undersøges (strukturdoktrinen) • Stratamodellen: • Værkets grafiske lag • Værkets lydlige lag • Det syntaktiske lag • Det fortællemæssige lag (fortælleren) • Planstrukturlaget (real- og billedplan) • Storelementernes lag (miljø, personer, motiv, handling, konflikter og temaer) • Fortællerholdningens lag (værdier, grundfilosofiske holdninger i teksten) • Det livsbilledlige lag (livsfilosofi, tekstens udsagn om verden)

13. Nykritikken • Opposition til biografismen og måske især litteraturhistoriske læsninger • Væk fra subjektive læsninger, hvor værkernes betydning ligger i konteksten omkring værket (tilblivelse, forfatteren, kulturelle og politiske strømninger i samtiden) • Nykritikkerne ville sætte det enkelte værks æstetiske kvaliteter i centrum

14. Nykritikken Nærlæsningen ”må og skal perspektiveres, forlænges, fortsættes. Undværes kan den ikke. At sige noget så banalt og selvfølgeligt er ikke ganske overflødigt, da mange mener, at den er alternativ til psykoanalytisk, ideologikritisk, biografisk læsning m.v. Det er den ikke. Den er grundlaget for, at man overhovedet kan læse på disse måder.” (Stein Larsen i ”Litteraturens tilgange”) Det er nykritikken, der har fået dansklærerne til at stille sprørgsmålet: ”Hvor kan du se det i teksten?”

15. Øvelse • Vi samler en nykritisk analyse af ”Rødby-Putgarden” • Holdet inddeles i teams • Ekspert-puslespil • 1. det grafiske, lydlige og syntaktiske lag • 2. det fortællemæssige lag og planstrukturlaget • 3. storelementernes lag • Fortællerholdningens lag og det livsbilledlige lag • Eksperterne går tilbage til teamet og fremlægger i rækkefølge • Analysen diskuteres i teamet (efter alle har fremlagt!) • Kort opsamling på holdet

16. Strukturalisme • Den lingvistiske gren: sproget som tegnsystem, hvor tegnene er arbitrære • Tegn består af et udtryk og et indhold • Tegnenes indhold er den betydning, vi tillægger ordene • Ord har en denotativ betydning og en konnotativ betydning • Eks. hund, vovse og køter • Hvordan vi bruger sproget, hvilke betydninger vi tillægger ordene bestemmes af sociale vedtægter over tid – når man undersøger disse gældende sproglige lovmæssigheder, kan vi udlede en grammatik (et regelsæt over eks. det danske sprog).

17. Strukturalisme • Den litterære gren er optaget af at undersøge teksters menings- og forløbsstruktur – hævder, at fortællinger har en særlig narrativ grammatik • Fortællingerne har nogle grundstrukturer, der kan beskrives ud fra særlige tekstmodeller • Teksten består af et overfladeniveau (konkrete personer, handlinger, følelser etc.) og et dybdeniveau (funktionerne i fortællingen – fortællingens særlige grammatik) • Dybdeniveauet findes ved at anskue hele fortællingen som tegn, der skal undersøges på dets konnotative betydning • Anskuer teksten som autonom på linje med nykritikken

18. Aktantmodellen

19. Aktantmodellen • Vi skal skelne mellem overfladeniveau og dybdeniveau, når vi anvender aktantmodellen • I komplekse fortællinger er det tit ikke tilstrækkeligt med en udfyldning af modellen • Subjektets projekt kan ændre sig/ forskyde sig • Andre personer i fortællingen kan have subjekt-karakter (være initiativtagere) • Projektet kan være et på det konkrete plan og noget andet på det dybere livsbilledlige niveau • Ved abstrakte projekter er der tit ikke en tydelig giver

20. Øvelse • Diskuter med sidemanden: • Hvordan ser mulige aktantmodeller ud i forhold til romanan RP? • Hvad kan aktantmodellen bruges til i folkeskolen? • Vil I kunne bruge den? Hvorfor? Hvorfor ikke?

21. Betydningens grundstruktur

22. Betydningens grundstruktur Samtlige narrative analyser af tekster betyder, at man må foretage en kraftig reduktion af fortællingen– for derved at nå frem til kernen: • Hvad er betydningens grundstruktur i RP? • Hvilket konstituerende modsætningspar kan vi finde frem til? • Hvad er fortællingens betydningsmæssige kerne så?

23. Betydningens grundstruktur Modsætninger: Provins – storby Uddannelse – job på færgen Tine – Jane Tomhed – mening Tryghed – længsel Enlighed – tosomhed Gentagelsen – forandringen Liv – død Lidenskab – ligegyldighed Refleksion – væren i nuet/ det simple Varme – kulde (imellem mennesker)

24. Betydningens grundstruktur Autograf med Helle Helle (26.55) Jane tænker/ reflekterer over, hvad der er indeni Jane tænker om sig selv som en silo på en pløjmark Tine er varm, kærlig og omsorgsfuld Tine er også konkret tænkende – står for simplicitet Hvad er så betydningens grundstruktur i HH´s roman?

25. Betydningens grundstruktur … det ved vi ikke med sikkerhed, men vi kan forsøge at se tekstens tegn og undersøge dem på deres konnotative indhold. Fortælleren (1.pers. Indre syn hos Jane) udtrykker sig omkring en fornemmelse af tomhed, tomhed og længsel, efter noget hun ikke helt ved, hvad er. Hun søger det i eks. Abel og eventyret med ham. På den anden side er Tine, der ikke forstår Jane helt. Hun tror, at Jane udtaler sig om sin kropslige form, når hun siger, at hun føler sig som en silo. Vi ved ikke, om hun ville forstå hende, hvis hun forklarede sig, men ”mellem linjerne” ligger, at det gør hun ikke!

26. Betydningens grundstruktur Tryghed – længsel Bliver til tryghed over for frihed. Tryghed er fobundet med kærlighed, omsorg og varme. Frihed er forbundet med længselen mod det andet, det uvisse, det der kan udfylde tomheden (siloen). Modsætningerne er ikke tegnet særlig skarpt op, hvilket bliver tydeligt, når man forsøger at sætte dem ind i en S-model:

27. Èn S-model Frihed Tryghed -tryghed -frihed Fortællingen tager sit udgangspunkt i den stille hverdag i Rødby. Det der muliggør, at længselen efter friheden får næring (-tryghed) er Janes møde med Abel på færgen. Jane smager på friheden på sin rejse (eventyret) til Hamborg med Abel (frihed), for så at blive indhentet af virkeligheden, Abel har en kone og hun vender hjem til Rødby (-frihed), hvor folk stadig dør og alt er som det plejer at være (Tryghed). Fortællingen reduceres herved drastisk til at handle om Janes splittethed mellem trygheden og længselen efter friheden til at kunne fylde den indre tomhed!

28. Temaer ud fra modsætningerne

29. Dekonstruktion Strukturalistiske forenklinger giver kun mening, hvis man er åben over for, at alting også kan vendes om, og at delene i de enkelte modsætningspar i sig selv rummer en række indre modsætninger. Dekonstruktion er en retning, der anfægter modellernes værdi og brugbarhed! Vi kommer ikke videre ind på dette…

30. Kontraktmodel

31. Øvelse - parvist Udfyld en kontraktmodel for RP

32. Ideologikritikken • Læsning af litteratur har et formål: • At bevidstgøre læseren om de værdier og tendenser teksten giver udtryk for • At afsløre tekstens potentiale til enten at legitimere eller at kritisere magthavernes udbytning af underklassen (marxismen) • Relevans i dag: tekster siger altid noget om samfundet – hvad siger de? Hvordan siger de det? Hvilke perspektiver ligger der i udsagnet? • Kontekstens betydning for teksten fremhæves

33. Psykoanalyse • Freudiansk påvirkning • En slags dybdehermeneutik, hvor de dybere lag skal findes frem og fortolkes • Tekstens manifeste lag over for det latente lag • Typiske genrer: reklamer, gysere, kunstværker, erotik, fantasy, folkeviser og eventyr • Optræder oftest sammen med andre positioner – eksistens og samfund