Kvalitative metoder

1. Kvalitative metoder Laila Ottesen Master i Idræt og velfærd 2006/2007

2. Kvalitative metoder – en disposition • Generelt om kvalitative metoder v/LO • Metodeovervejelser ved brugen af observation og interview v/LO • Øvelser i grupper v/LO

3. Bestemte problemstillinger • Hvilken metode, man skal vælge afhænger af hvad der undersøges og hvilken type information man ønsker at få ud af undersøgelsen • I alle forskningsprojekter foretages der en lang række metodiske valg – det er vigtigt at alle disse valg åbent lægges frem så læserne kan vurdere dem

4. Evidens!? • Stigende politisk krav om evidens, om at alle effekter skal kunne måles – men hvad vil det sige at måle? • At måle forstås som i naturvidenskaben, som søger at påvise en årsagssammenhæng mellem to variable • Denne variabel tankegang er blind over for, hvad ting betyder for mennesker og hvordan de fortolker deres egen situation

5. Forskningsmetoder- forskningsdesign I • RCT = randomiseret, kontrollet forsøg = • En forsøgsgruppe • En kontrolgruppe • Lodtrækning • Blindet = forsøgspersonerne ikke kender til hvad de får af behandling/ikke • Formål: afdække om en intervention virker

6. Forskningsmetoder- forskningsdesign II • Kohorte undersøgelser = • To eller flere kohorte (større grupper af mennesker) • Kontrolgruppe • Indsamle så mange basisdata som muligt • Formål: afdække om en intervention virker

7. Forskningsmetoder- forskningsdesign III • Kvalitative undersøgelser • Casestudier • Aktionsforskning • Interview (fokusgruppe, dialoggruppe) • Observation • Brugerpaneler • Formål: undersøge hvorfor og hvordan en intervention virker + undersøger hvordan man kan fastholde et resultat

8. Virker det? • Administrative og beskrivende erfaringsopsamling er ikke nok • Skal helst være en kontrol eller sammenligningsgruppe • Evalueringen skal indtænkes i designet fra start af

9. Evalueringsdesign • Proces-evaluering = organisatorisk planlægning, om arbejdsgange og målgruppeanalyser – sociologer, antropologer, mfl • Effekt-evaluering = RCT studier - epidemiologiske og sundhedsøkonomiske metoder

10. Kvantitativt (positivisme): Hårde data Beskrive et fænomens udbredelse, kortlægge Generalisere Repræsentativt udvalg Store datamængder Statistiske analyser Dokumentation vha tabeller Kvalitativt (hermeneutik): Bløde data Beskrive et fænomens egenskaber i dybden Idealtyper og analytisk generalisering Udvikling af teorier og hypoteser Nøglepersoner Nuancer og individuelle forhold De to klassiske metodiske spor

11. Reliabilitet: Pålidelighed Kan målingerne gentages af andre forskere med samme resultat? Er målingerne foretaget korrekt? Validitet: Gyldighed Har man undersøgt det man sagde man ville undersøge? Har man gjort sit håndværk godt? Troværdig forskning

12. Hvad er kvalitative metoders styrker? • Forsøger at forstå og fortolke, betydningen af oplevelser og handlinger • Ser verdenen gennem de berørte personers øjne • Beskriver gruppers opfattelser af sig selv og deres sociale realitet • Giver detaljerede og helhedsprægede beskrivelser af den sociale realitet • Ser handlinger som resultat af livsverden • Den dobbelte hermeneutik (K.Buciek)

13. Hermeneutik • Tager udgangspunkt i vores forforståelse – vores for-domme (livsverden) • Vores for-domme udgøres af forskellige holdinger og opfattelser • + kendskab + teori • Vores samlede sum af for-domme udgør vores forståelseshorisont • Vi kan aldrig træde ud af vores forståelseshorisont, men den kan smelte sammen med andres horisonter

14. Tre hovedtyper af kvalitative metoder • Antropologiens: observation • Sociologiens & psykologiens: interview • Humanioras: Kilde, dokument- og billedanalyse, samt tekst- og diskursanalyse (K.Buciek og H.Olsen)

15. Om observation Om kunsten og håndværket at se!

16. Hvad er deltagende observation? • Observation blandt mennesker i deres egne ”naturlige” omgivelser • Der giver indsigt i forskellige sociale kontekster og situationer • Der fokuserer på samværsformer, social interaktion og kultur (Kristiansen og Krogestrup)

17. Hvad adskiller metoden fra den opmærksomme iagttager? • Et ikke kendt miljø!? • Ingen fælles baggrundsantagelser!? • Brug for væsentlig mere tid til at observere • Mere systematisk og grundig (K og K)

18. Fire idealtypiske feltroller • Den totale deltager • Deltageren som observatør • Observatøren som deltager • Den totale observatør To ex. Det klassiske antropologiske feltarbejde og Günther Wallraff

19. ”Stranger and friend” • Balancere mellem nærhed og distance • Going native x etnocentrisme • Niels Bohr: forskeren påvirker, iscenesætter eller konstruerer den virkelighed som beskrives gennem forskning. Det centrale spørgsmål er derfor ikke om vi påvirker, men hvad denne påvirkning betyder!

20. I. Faser og trin i deltagende observation • Formålet med undersøgelsen • Valg af observationstype: beskrivende, fokuseret eller selektiv observation • Afklaring af gruppe som skal observeres • Få adgang til feltet (gate-keepers) • Etablere et forhold til feltet (nøglepersoner, forskerrolle)

21. II. Faser og trin i deltagende observation • Observere, notere feltnoter og feltdagbog * • Evt. interviewe • Forlade feltet • Analysere data • Afrapportere * Se næste PP side

22. Feltnoter • Skriv notater undervejs eller hurtigst muligt efter observationen • Noter kan også optages på diktafon • Begge typer noter renskrives • Feltnoterne bør indeholde beskrivelse og begyndende analyser, men disse bør adskilles (referater x tolkninger) • I feltnoterne skal det fremgå, hvad der sker, hvornår det sker, hvem der gør hvad med hvem osv

23. Feltdagbog • Dagbogen eller journalen indeholder • Personlige oplevelser, ideer, frustrationer og problemer i forbindelse med observationen • Er et vigtigt redskab i analysen mht til den personlige bias

24. Om kvalitative interview Om kunsten og håndværket at lytte!

25. Flere typer kvalitative interview • Det uformelle interview (samtale) • Det faktuelle interview • Det journalistiske interview • Det terapeutiske interview • Det biografiske interview • Livsverdens interview • Fokusgruppe interview

26. Livsverden InterView • ”Et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener.” • Et ”Inter view” er en udveksling af synspunkter mellem to personer, der samtaler om et tema af fælles interesse. • (Steinar Kvale)

27. Det dobbelte perspektiv på det halvstrukturerede livsverdeninterview • Billedet kan ses som to ansigter: interviewer og den interviewede og interaktionen mellem dem • Billedet kan ses som en vase: der indeholder den viden der konstrueres mellem interviewerens og den interviewedes synspunkter

28. 7 stadier i en interviewundersøgelse • Tematisering: formål (hvorfor?, hvad?) • Design: planlægning af de 7 faser • Interview: interviewguide osv • Transkribering: fra tale til tekst • Analyse: vælg analysemetode • Verificering: reliabilitet og validitet • Rapportering: opfylde videnskabelige kriterier, etisk forsvarlig og læseværdig

29. Interviewet • Indhente forhåndsviden • Formål • Valg af interviewform (hvordan) • Valg af informanter • Kontakt til informanter (briefing) • Ressourcer + det tekniske udstyr • Interviewguide • Interviewsituationen • Debriefing af informanter • Analyse, rapportering, osv

30. Interviewguide 1: et godt spørgsmål • Et godt spørgsmål bidrager til vidensproduktionen og fremmer en god interviewinteraktion • skal være nemt at forstå, kort og fri for akademisk sprog • Begynder med hvad eller hvordan

31. Interviewguide 2: forskellige typer af spørgsmål • Indledende spørgsmål • Opfølgende • Sonderende • Specificerende • Direkte • Indirekte • Strukturerede • Tavshed • Fortolkende

32. Fra forskningsspørgsmål til interviwspørgsmål – 2 guider

33. De 6 analysetrin • In beskriver • In opdager nye sammenhænge • I fortolker under interviewet • Det transskriberede interview fortolkes • Geninterview • Handling

34. Metoder til interviewanalyse • Meningskategorisering • Meningskondensering • Narrativ meningsstrukturering • Meningsfortolkning • Ad hoc metoder

35. Reliabilitet: Konsistens i stedet for nøjagtighed (konsistens handler om åbenhed og konkrethed) Validitet: Hvorvidt metoden er i overensstemmelse med det valgte genstandsfelt Knytter sig til valgene undervejs Sandhedskriteriet som kohærens (sammenhæng) og som nytte Troværdig kvalitativ forskning

36. Forskningsetik fx SSF-vejledningen fra 1995 Pkt.1. Afhængighedsforhold kan påvirke god forskning Pkt.2. Undgå at volde besvær og krænke personer og befolkningsgruppers privatliv Pkt.3. Fortrolig omgang med oplysninger Pkt.4. Informeret samtykke Pkt.5. Offentliggørelse af forskningsresultater (kikken i kortene)

37. Øvelse 1.trin: Interviewrollen • Evaluer jeres rolle: hvordan var det at være interviewer? • Nævn tre ting du/I fandt vanskelige • Nævn gerne tre ting du/I havde succes med • Evaluer transskribtionsprocessen

38. Øvelse 2.trin: Interviewanalyse • Dele af et af de udskrevne interview analyseres fx via en ”kategorisering” og ”meningskondensering” • Evaluer denne proces på samme vis som interviewrollen • Gør jer nogle overvejelser over validitet og anvendelse af interview i en opgave