Hvad er en social organisation – og hvorfor? Akkreditering på det sociale område

1. Hvad er en social organisation – og hvorfor? Akkreditering på det sociale område Akkreditering og tillidsgæld Det sociales etik Etik som kompetence Konkretiseret etik: værdigrundlag

2. Akkreditering og tillidsgæld akkreditere verbum Bøjning-r, -de, -t Udtale[akʁεdiˈteˀʌ] eller [ɑkʁε-] Oprindelsefra fransk accréditer, af latin ad 'til' og credere 'tro' Myndighed akkrediterer nogen Give en medarbejder formel tilladelse, bemyndigelse, fuldmagt. Myndighed akkrediterer noget Officielt anerkende eller godkende en organisations kompetence i forhold til bestemte standarder: Sundhedsvæsnet akkrediterer hospitaler og evaluerer løbende ud fra kvalitetsstandarderne. Akkrediteringsinstitutionen akkrediterer nye og eksisterende uddannelser ud fra en række fastlagte kriterier.

3. Akkreditering og tillidsgæld kredit substantiv, fælleskøn Bøjning-ten, -ter, -terne Udtale[kʁεˈdid] Oprindelsefra italiensk credito, af latin creditum, perfektum participium af credere 'tiltro, betro, udlåne' Give henstand med betaling for købte varer eller tjenesteydelser – jvf. at give/få kredit, ”på klods”. Tillid til en persons troværdighed eller betalingsevne – antonym: miskredit.

4. Akkreditering og tillidsgæld debitor substantiv, fælleskøn Bøjning-en, -er, -erne Udtale[ˈdeːbitʌ] eller [ˈdeˀbitʌ] pluralis [debiˈtoːʌ] Oprindelsefra latin debitor 'skyldner', af debere 'skylde, stå i gæld til' Person, virksomhed eller organisation som skylder en kreditor penge – synonym: skyldner. kreditor substantiv, fælleskøn Bøjning-en, -er, -erne Udtale[ˈkʁεditʌ] pluralis [kʁεdiˈtoːʌ] Oprindelsefra latin creditor, af credere ’betro' Person, virksomhed eller organisation som har noget, ofte penge, til gode – synonym: fordringshaver, antonym: debitor.

5. Akkreditering og tillidsgæld kreditværdighedsubstantiv, fælleskøn Bøjning-en Udtale[kʁεˈdidˌvæɐ̯ˀdiˌheðˀ]eller[-ˌvæɐ̯diˌheðˀ] En persons, virksomheds eller et lands forventede evne til at kunne tilbagebetale lån. kreditværdigadjektiv Bøjning-t, -e Udtale [kʁεˈdidˌvæɐ̯ˀdi]eller[-ˌvæɐ̯di] Vurderet som værende i stand til at tilbagebetale lån og dermed værdig til at få kredit.

6. Akkreditering og tillidsgæld Tilliden i akkreditering Tillid er et relationsetisk begreb, der beskriver relationen mellem to parter f.eks. borger og socialarbejder – leder og socialforvaltning? Om man har tillid til en anden afhænger af, om man tror, at den anden kan og vil honorere den udviste tillid i forhold til givne omstændigheder. Tillid kan også forstås som en indstilling til livet og andre mennesker: At man vover sig frem, udleverer sig selv til den anden og derved risikerer, at den anden får magt over en.

7. Akkreditering og tillidsgæld Akkreditering som kontrol Kontrol og styring kan medføre (yderligere) mistillid: Kontrol er ikke ”neutral”, men bidrager ”aktivt” til at forme medarbejdere og organisation. Gennem mistillid skabes en kontrolleret og individualiseret medarbejderkultur: fokus på mål i forhold til den kontrol, man er underlagt tilpasser adfærd efter mål og tilhørende målsætninger ansvar for arbejde og organisation bliver sekundært Niklas Luhman ”Tillid – en mekanisme til reduktion af social kompleksitet”, 1968

8. Akkreditering og tillidsgæld Tillid og kontrol Kan akkreditering være både tillid og kontrol? Kontrol og tillid er begreber og mekanismer, som vi ser som indbyrdes uafhængige, der løbende må balanceres imod hinanden. Mere af den ene, medfører ofte mindre af den anden: Jo større tillid, jo mindre kontrol og omvendt.

9. Akkreditering og tillidsgæld Midte Midtens hverken-eller Hverken A eller ikke-A; enten A eller B; både A og B. Hverken A eller B: Negativ definition af midten C som afstandtagen fra det ensidige (perspektiv, tilgang) Midtens fylde Midtens C som kreativt alternativ. Midten som fylde i stedet for tomhed: Et punkt kendetegnet ved ligevægt og balance.

10. Akkreditering og tillidsgæld Perspektivers dynamik Mængdecirklerne svarer til enkelte perspektiver f.eks. tillid og kontrol (evt. fortrolighed, udvikling o.a. ledelses- og styringsperspektiver). Fællesområdet er det sociale tilbud og arbejde. Venn-diagrammet viser: Perspektiver er noget man vælger Muligheden for at skifte frem og tilbage mellem perspektiver To eller flere perspektiver kan være i anvendelse samtidig om samme genstand (det sociale tilbud og arbejde).

11. Akkreditering og tillidsgæld Spørgen med akkreditering Hvad er et socialt tilbud? Hvorfor er der sociale tilbud? Hvordan er I et socialt tilbud? Spørgsmålene kan besvares ved hjælp af forskellige discipliner med tilhørende sprog og begreber f.eks. pædagogik, sociologi, organisationsteori, psykologi. Det sociale tilbud etisk set: Beskrive og forstå sociale tilbud og socialfaglighed ud fra etisk teori og praksis. Mulighed for at indfange grund- og særtræk ved sociale tilbud og socialarbejde, som ikke gives i og med andre sprog og discipliner.

12. Akkreditering og tillidsgæld Akkreditering og integritet Integritet er et relationsetisk begreb (helhed) og dyd, hvor man ikke vil eller kan gøre noget, der strider mod ens grundlæggende overbevisning og holdning. Har sociale tilbud tilstrækkelig integritet til at fortjene myndighedernes tillid? Sociale tilbud kan beskrive, hvem man er, hvad man gør Man kan også vise (bevise), hvem man er, hvad man gør og dermed tydeliggøre sammenhængen mellem pædagogik og praksis, vision og strategi, værdi og handling m.fl.

13. Det sociales etik Lykke - aspekter af det gode liv 1) Ydre goder: Magt, rigdom og sundhed 2) Indre goder: Erkendelse og indsigt 3) Nydelse og lyst 4) Sociale goder: Velfærd, muligheder og rettigheder Aristoteles (384-322) ”Den nikomacheiske etik”

14. Will Kymlicka ”Liberalism, Community and Culture” 1989 Det sociales etik To forudsætninger for det gode liv (i) Vi lever vores liv i overensstemmelse med vores holdninger til, hvad der giver livet værdi. (ii) Vi har frihed til at sætte spørgsmålstegn ved vores livsværdier, så vi kan vurdere og ændre dem, hvis vi ønsker det.

15. Det sociales etik Socialfaglig etik Hvad er forskellen på en social-arbejder (pædagoger, omsorgs-arbejdere m.fl.) og en læge?

16. Det sociales etik Ledelse på etiske betingelser Etik er en nødvendig del af socialfaglighed: Medarbejdernes etiske bevidsthed og dømme-kraft er en forudsætning for at udføre socialt arbejde, som er fagligt forsvarligt og af kvalitet. Etik er en grundlæggende del af sociale tilbuds berettigelse, struktur og drift. Etik er en central ledelsesopgave i udvikling og drift af sociale tilbud.

17. Etik og værdier er på det sociale område mere end ”Organisatoriske rammer”: Hvis etik er en nødvendig og integreret del af socialfaglighed, så må etik være en del af såvel ”Fagligt grundlag” som ”Borgerrettede opgaver” i sociale tilbud. Fra ”Værdigrundlag” til etisk arbejdsgrundlag: ”Organisatoriske rammer”, ”Fagligt grundlag” og ”Borgerrettede opgaver” beror på socialetik og bør beskrives etisk. Det sociales etik Etisk arbejdsgrundlag?

18. Etik som kompetence Vilkår i socialt arbejde Etiske problemer og dilemmaer er vilkår i socialt arbejde. Selvbestemmelse/omsorgspligt Udvikling/skadesreduktion Hensyn til individ/fællesskab Socialarbejdernes evne til at afveje og balancere fagetiske værdier, der er i konflikt.

19. Etik som kompetence Dilemma En vanskelig situation, hvor vi har to eller flere valgmuligheder. Uanset hvad vi vælger, er resultatet ikke det, vi helst vil have. Der er gode grunde til at vælge både valgmulighed A og B. Men vi kan ikke vælge både A og B, og vi må træffe et valg. Vælger vi A, udelukker det B, vælger vi B, udelukker det A.

20. Etik som kompetence Etisk dilemma Etik og moral spiller ind, når vi skal vælge den bedste handling. Der er gode etiske og moralske grunde til at vælge både valgmulighed A og B, men et valg skal træffes. I det etiske dilemma skal vi prioritere og vælge mellem værdier, der er i konflikt med hinanden.

21. Demonstration Pædagogens pligt. Mortens selvbestemmelse. Pædagogens overbevisning. Mortens interesse/overbevisning. Pædagogens pligt. Mortens selvbestemmelse. Pædagogens overbevisning. ”Demonstration” Dilemma: ”Morten vil til demonstration” Mortens interesse/overbevisning Pædagogens overbevisning. Mortens interesse/overbevisning. Pædagogens pligt. Mortens selvbestemmelse. Blive hjemme

22. Etik som kompetence Tænke i alternativer Håndtering af etiske problemer og dilemmaer er en kreativ aktivitet. Dilemmahåndtering Håndtering af etiske dilemmaer kræver etisk bevidsthed, dømme-kraft og refleksion.

23. Etik som kompetence Midte Midtens hverken-eller Hverken A eller ikke-A; enten A eller B; både A og B. Hverken A eller B: Negativ definition af midten C som afstandtagen fra det ensidige (perspektiv, tilgang) Midtens fylde Midtens C som kreativt alternativ. Midten som fylde i stedet for tomhed: Et punkt kendetegnet ved ligevægt og balance.

24. Etik som kompetence Flow og balance En mental tilstand, hvor vi oplever os selv fuldt ud opslugt af det, vi beskæftiger os med. Flow er ekstase, fordi vi er ved siden af os selv. Vi glemmer os selv og ”bliver ét” med den aktivitet, vi udfører. En oplevelse af, at alt falder på plads, hvor tid og sted ophører, og vores aktivitet giver mening og nydelse, mens vi gør det. Mihály Csíkszentmihályi ”Flow: The Psychology of Optimal Experience”, 1990

25. Etik som kompetence Vilkår og dilemmahåndtering Beskrive (fremvise, demonstrere) det sociale tilbud og dets kvaliteter ud fra, hvorledes faglige og etiske problemer og dilemmaer håndteres i praksis. Udvikle og vedligeholde socialfaglige ledere og medarbejderes bevidsthed om og evne til at identificere, beskrive og håndtere fagetiske problemer og dilemmaer.

26. Konkretiseret etik: værdigrundlag Generel etik Universelle etiske værdier, som kan påkalde sig generalitet. ”ikke at slå ihjel” Afledte værdier og principper som respekt og (lige)værdighed. Menneskerettigheder fra 1700-tallet til FN’s erklæring i 1948.

27. Generel etik ... Samfundsetik Fagetik, professionsetik, brancheetik Organisationsetik Virksomhedsetik, tilbudsetik Personlig etik ... Konkretiseret etik: værdigrundlag Konkretiseret etik Udvalgte etiske værdier, principper og retningslinjer, som gælder inden for et konkret område.

28. Konkretiseret etik: værdigrundlag Personlig etik Det enkelte individs etik – livsværdier, som ofte er inspireret af dydsetikken og termer som retfærdig, ansvarlig, loyal, solidarisk... Hvilke egenskaber skal jeg være i besiddelse af for at være et godt menneske? For at leve et godt liv?

29. Konkretiseret etik: værdigrundlag Fagetik Etiske principper og retningslinjer, som gælder alle beskæftigede i et fag, en profession eller branche. Fagetik er ofte pligtetisk med klare anvisninger og retningslinjer for, hvad professionelle skal og ikke skal gøre i diverse situationer.

30. Konkretiseret etik: værdigrundlag Organisationsetik Værdier og retningslinjer, de ansatte i organisationen forventes at følge og arbejde i henhold til. Organisatorisk etik og værdier kombinerer gerne pligt- og nytteetik og har typisk et dobbelt sigte: Arbejdsgrundlag; de faglige værdier, der arbejdes ud fra Organisatorisk fokus; retningslinjer for den måde, man bedst og mest effektivt udfører arbejdet på eks. kommunikation og samarbejde.

31. Konkretiseret etik: værdigrundlag Virksomhedsetik (tilbudsetik) Værdier og retningslinjer, de ansatte i det enkelte tilbud forventes at følge og arbejde i henhold til. Virksomhedsetik i sociale tilbud er gerne pligtetisk, hvor man knytter etiske værdier og retningslinjer til den særlige målgruppe, de særlige opgaver, som tilbuddet har til opgave at løse.

32. Konkretiseret etik: værdigrundlag Københavns Kommunes værdigrundlag (1998) ”København er som Danmarks hovedstad... et kraftcenter for menneskelig, kulturel og økonomisk udvikling... Det giver Københavns Kommune nogle særlige forpligtelser og mulig-heder for at være udadvendt og udviklingsorienteret.Københavns Kommune er en offentlig servicevirksomhed... Kommunen skal være bevidst om kvaliteten i sine service-ydelser, og... møde brugeren med respekt, ligeværdighed, dialog og tillid. Københavns Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads præget af effektivitet, samarbejde og stadig udvikling... Kommunen skal være en virksomhed, hvor medarbejdernes ansvarlighed, engagement og initiativ værdsættes...”

33. Konkretiseret etik: værdigrundlag Fra Kommune til organisation og tilbud Københavns Kommunes værdigrundlag – lever man op til egne kvalitetskrav? Kan kommunen akkrediteres? Mulighed for at fomulere eget værdigrundlag ud fra kommunens bredt formulerede værdier; ”at møde brugeren med respekt, ligeværdighed [lighed, ligestillet], dialog og tillid”. Organisatorisk ved at konkretisere; ”en attraktiv arbejdsplads præget af effektivitet, samarbejde og stadig udvikling”.