1 / 15

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved udvikling af ”orphan drugs”

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved udvikling af ”orphan drugs”. v. Dorte Gyrd-Hansen Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU. Situationen i en nøddeskal:. Den enkelte PATIENT har – uanset hvor sjælden eller almindelig hans sygdom er – samme håb om at opnå sundhed.

sakura
Download Presentation

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved udvikling af ”orphan drugs”

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved udvikling af ”orphan drugs” v. Dorte Gyrd-Hansen Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU

  2. Situationen i en nøddeskal: • Den enkelte PATIENT har – uanset hvor sjælden eller almindelig hans sygdom er – samme håb om at opnå sundhed. • INDUSTRIEN er selektive i deres finansieringsstrategi – og vil kun investere i aktiviteter, hvor der er rimelig chance for at dække omkostningerne (og mere til). • Hvis SAMFUNDETS betalingsvillighed ikke overstiger omkostningerne – så skal der ikke udvikles og forskes i den pågældende medicin

  3. Lidt samfundsøkonomisk ”intuition” • Antagelse: der er begrænsede ressourcer – derfor har al ressource anvendelse en alternativomkostning • Den værdi som sundhedsgevinsterne har skal være større end værdien af den tabte sundhed (eller anden tabt nytte i samfundet – afhængig af finansieringskilde)

  4. Den rette kalkulation af samfunds-omkostninger og benefits • Ny behandling for den lille patientgruppe har uden tvivl stor værdi for samfundet i form af • Øget sundhed for patienterne • Øget arbejdsevne blandt patienterne • Eventuelt besparelser fordi nuværende behandling kan undværes • Samtlige ressourcemæssige konsekvenser skal medtages når vi tæller omkostninger: +pris – produktionsgevinser – besparelser

  5. Beslutningsregel: Benefits  netto omkostninger • Hvis omkostninger er større end betalingsvilligheden – så skal der ikke forskes og udvikles i ”orphan drugs” • En mulig situation: Benefits > omkostninger MEN industrien undervurderer samfundets benefits (=betalingsvilje) • En mulig situation: Benefits > omkostninger MEN der levnes ikke plads til en rimelig profit for industrien • Hvis usikkerhed vedrørende outcome af R&D er stor, så skal der kompenseres i form af højere profit

  6. Hvornår er udvikling af ”orphan drugs” rentabelt for industrien? • Omkostninger til R&D < n*(p-c) • Hvis n er mindre kræves højere profitmargin og dermed højere pris (p) • Omkostninger til R&D usikker – hvilket medfører stor usikkerhed med hensyn til pris • Hvis patientgruppens størrelse (n) er lille, så er der sandsynlighed for at at prisen overstiger betalingsvilligheden – og industrien ikke kan dække sine omkostninger

  7. Industrien er ikke altruistisk • Cream skimming problematik – ligesom bus-service i ydre områder. • Man har ikke incitamenter til at kryds-subsidiere, fordi det mindsker den samlede profit • Man satser på det sikre frem for det usikre. Ofte er dette ensbetydende med marginalt bedre produkter til patientgrupper, der i forvejen har gode behandlingstilbud

  8. Signaler til industrien vigtig • Signalerer vi som samfund at vi er villige til at betale for nye produkter som er lidt bedre end de gamle – tvinger vi ikke industrien til at tænke i nye markeder. Dette giver mindre risiko villighed. • Større risikovillighed vil alt andet give større incitament til at kaste sig ud i R&D rettet mod orphan drugs.

  9. Samfundets målsætninger • SAMFUNDET har en række hensyn at tage: • Optimering af sundhed givet de ressourcer der er til rådighed • Lighed i adgang til sundhedsvæsenet • De to målsætninger står ofte i modsætning –hvordan vægte mellem de to hensyn? • Hensyn til lighed kan give store alternativomkostninger –i form af tabt sundhed for andre patientgrupper.

  10. Hvordan defineres lighed? • Hensyntagen til de små sygdomsgrupper? • Og dermed villighed til at betale en højere pris for sundhed for disse grupper – i lighedens navn? • Hvor store er alternativomkostningerne – hvor meget sundhed går tabt andetsteds? • Er det en acceptabel lighed? – kan vi som samfund acceptere at en lille – veldefineret- patientgruppe bruger en stor del af sundhedsbudgettet?

  11. Hvordan prissætter industrien? • Industrien har typisk monopolstatus, dvs prisomkostninger v. R&D og produktion • Der er asymmetrisk information vedr. industriens reelle omkostninger – hvilket gør det svært at regulere • PRIS=samfundets betalingsviljefor effektiv behandling • Større sundhedseffekter – højere pris • Større produktionsgevinster – højere pris • Større besparelser – højere pris

  12. Hvis industrien har ”the upper hand”: • Så kan den samlede værdi i sundhedsvæsenet ikke øges – idet industrien vil høste gevinsten • Der er stor sandsynlighed for at omkostningerne bliver større end gevinsterne ….fordi ”samfundet”/politikerne står svagt i lyset af lighedsidealet, og industrien vinder ”tovtrækkeriet”

  13. Problemstilling • Industri usikker vedrørende samfundets betalingsvillighed  intet marked • HVIS samfundet signalerer ubegrænset betalingsvillighed  PRIS  • Politisk svært at sige nej til medicin rettet mod patienter, der ikke i forvejen har effektiv behandling (jf beta-inteferon sagen)

  14. Løsninger??? • Orphan drugs lovgivning • Længere periode med patent rettigheder (hvilket implicerer længere periode med PRIS>omkostninger – og dermed større mulighed for at dække R&D omkostninger, og derudover sikre sig profit) • Signal om betalingsvillighed (max PRIS) i patent perioden nødvendig for at reducere industriens usikkerhed, samt for at undgå at samfundet bliver ”taget som gidsel” • Usikkerhed om hvorvidt max PRIS i patentperioden kan dække omkostninger til R&D består

  15. Løsninger??? • Samarbejde mellem offentlige institutioner og private virksomheder • Har den fordel at det offentlige (muligvis) vil få større indsigt i de reelle omkostninger til R&D • Det offentlige kan være med til at tage beslutninger om R&D strategier – bl.a. ud fra omkostningshensyn. • Involverer aftale om profitmargin • Betyder at det offentlige påtager sig en del af usikkerheden. Den ligger ikke længere udelukkende hos industrien. Dermed kræves måske mindre profitmargin

More Related