Forelæsning om IT & TILGÆNGELIGHED

1. Forelæsning om IT & TILGÆNGELIGHED IT-Universitetet, København d. 22. oktober 2003

2. Disposition • Lars Nyberg & Jane Schjøth Dahl Jakobsen • Hvad er tilgængelighed? • Retningslinier • Automatisk evaluering • Tiltag

3. IT åbner op for en masse muligheder.

4. Netbank

5. Centrale problemstillinger • Muliggøre sameksistens i miljøer hvor der anvendes grafiske brugergrænseflader som led i almindelig kommunikation. • Tage særlige hensyn til folk med funktionsnedsættelse ved tilrettelæggelse af systemer og information, så alle uanset handicap kan få adgang eller ved at udarbejde særlige versioner af systemet og informationen som tilgodeser deres behov.

6. Tilbudsavis

7. E-handel

8. Mobil-telefon

9. Hvem? • Personer påvirket af en interaktions-nedsættelse, der har indflydelse på anvendelsen af informations-teknologi.

10. Interaktionsnedsættelse kan være: • Brugere med funktionsnedsættelser • Indebærer brugere med tab eller begrænsning af en eller flere evner som har indflydelse på deres muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod. • F.eks. Blinde og svagtsynede, farveblindhed, kognitive funktionsnedsatte, døve og hørelse funktionsnedsatte, motoriske funktionsnedsatte • Specielle bruger-grupper: • Børn, ældre, læsesvage, situationshæmmede brugere: f.eks. sproglige begrænsninger, eller midlertidig funktionsnedsættelse f.eks. Brækket arm el.lign. • Teknologiske begrænsninger: • Langsomme forbindelser, skærm-opløsning, telefonbaseret adgang til IT(wap), stemme-genkendelse, håndholdt udstyr osv.

11. Alle! • Jo ældre man bliver jo flere funktionsnedsættelser bliver man ramt af! • Typisk kendetegnet ved: nedsat syn og hørelse, reduceret motorisk funktionsniveau, nedsat evne til indlæring og håndtering af komplekse funktioner samt nedsat tempo. • Derfor: stort behov for øget marked for produkter/tjenester, som er designet for alle  ikke længere et niche-område gælder os alle!

12. Ældre Ifølge Eurostat: • Er 20% ~ mere end 70 millioner mennesker ældre end 60 år! • Vil tallet i år 2030 antallet være fordoblet

13. I 2000 vurderes der til at være mellem 11-13% personer med funktionsnedsættelser i Danmark. • Synshandicappede: Blinde, svagsynede og farveblinde: 51.000. • Døve: 4.000. • Døvblinde: 1.250. • Personer med kognitive funktionsnedsættelser: 75.000. • Personer med motoriske funktionsnedsættelser: 26.360.

14. Tilgængelighed ifm. IT indebærer:At alle mennesker uanset interaktionsnedsættelser skal kunne: • Orientere sig i et system • Navigere fra et sted til et andet i et system. • Foretage valg i et system. • Identificere, læse og forstå den information, som præsenteres i et system. • Udforske den information, som er indeholdt i et system.

15. Eksempler på kompenserende hjælpemidler • Talesyntese • Skærmlæser: ex. JAWS • Talegenkendelse • Punktdisplay (Braille-display) • Forstørrelsesprogram • Specialtastaturer og pegeredskaber • Øjenstyring

16. Problemer i forbindelse med IT 1. • Blinde samt personer med visse typer af motoriske funktionsnedsættelser kan have svært ved at benytte en brugergrænseflade, hvis det forudsætter anvendelse af mus, derfor skal alle brugergrænseflader kunne styres alene ved brug af tastatur. Blinde brugere kan ligeledes ikke forstå illustrationer, som ikke er beskrevet.

17. Problemer i forbindelse med IT 2. • Døve brugere kan ikke opfatte digitaliserede lyd, det er derfor nødvendigt at det samtidigt bliver gengivet i tekstlig form.

18. Problemer i forbindelse med IT 3. • Svagtsynede kan have svært ved at læse tekster med faste fonte, fontstørrelser og farver. Det skal derfor være muligt for brugeren selv at kunne vælge den ønskede sideopsætning.

19. Problemer i forbindelse med IT 4. • Personer med kognitive funktionsnedsættelser, ordblinde og læsesvage har især problemer med stor kompleksitet og informationstæthed.

20. Oftest fremkommende problemer • Struktur: Dokumenter med for meget formatering til styring af layout og præsentation og for lidt information om dokumentets struktur giver problemer. • Navigation: Der bør altid være muligt at navigere alene ved hjælp af tastaturet. • Alternative formater: F.eks information i form af billede og PDF-filer, lyd, applets og scripts skal være tilgængelige i tekst.

21. Eks. på bonus med tilgængelighed • Muliggør øget navigation via tastatur • Ergonomisk tilbehør: oprindelig udviklet mhp. folk med gigt eller med motoriske handicap • Talegenkendelse medfører fordele for alle, f.eks. i forbindelse med håndfri betjening og til dikterings-apperater. • Mere overskuelige brugergrænseflader: Undgåelse af tung/overflødig grafik • Flere tilgange til informations-teknologi udover pc’er.

22. Irsk-video om tilgængelighed • Jaws: Talebaseret skærmlæseprogram til oplæsnings- og skærmlæsningsfunktioner. Kan benyttes med div. talesynteser og punktdisplay. • Ældre personer og IT • Ordblinde (dyslexia) • Farveblindhed og farvekontraster • ATM-terminaler: afstand, ekstra trin, lysindfald.

23. Web Accessibility Initiative (WAI) • WAI er en del af W3C (World Wide Web Consortiium) • Formål: er at gøre Internettet brugervenligt for folk med funktionsnedsættelser • Web Content Accessibility Guidelines (WCAG)

24. WCAG 1.0 • Færdiggjort i maj 1999 • Den alle henviser til • Indeholder 14 retningslinier med underliggende kontrolpunkter • Kontrolpunkter er prioriteret fra 1 til 3

25. WCAG niveauer • Prioritet 1 skal overholdes for at et webstedet er tilgængeligt • Prioritet 2 bør overholdes for at fjerne betydelige barrierer for tilgængelighed • Prioritet 3 kan overholdes for at gøre det nemmere for nogle handicappede at bruge webstedet.

26. Kritik af WCAG • Rodet og svær at læse • Fokuserer mere på nogle grupper handicappede end andre • Teknologi har forandret sig siden 1999  WCAG 2.0

27. Netpublikationer 2.0 • Statens Information 1999 (Nu IT- og Telestyrelsen) • Statens Standarder for netpublikationer (ikke websteder)  ”Pligt” • Henviser til Hjemmesiders Tilgængelighed 1.1 (2000)  bygger på WCAG

28. Bedst På Nettets evalueringsgrundlag • Bedst på Nettet skal i perioden 2001 til 2003 foretage kvalitetsvurderinger af de offentlige hjemmesider. • Har øget deres krav til tilgængelighed i vurderingsgrundlaget fra 2003

29. NNG: Beyond ALT Text • Bygger på brugertest med 44 brugere • Konkrete problemer! • Antigrafik  hvad med læsesvage og kognitivt handicappede? • Viser brugertest problemer med hjælpemidler eller websider?

30. Section 508 Rehabilitation Act. • Rehabilitation Act 1998 • Amerikansk lovkrav til offentlige organisationer og samarbejdspartnere • Bygger på WCAG

31. Evaluering af tilgængelighed Retningslinier Abstrakt fortolkning Regler Konkret vurdering

32. Automatisk evaluering I • Interne egenskaber Kun afhængig af grænsefladen selv  Kan automatiseres. • Eksterne egenskaber Opstår imellem grænsefladen og omgivelserne  kan kun gøres semi-automatisk

33. Automatisk Evaluering II • Falske negativer Overser fejl  Evaluering er ikke komplet • Falske positiver Viser fejl som ikke er fejl  Evaluering er ikke korrekt

34. Automatisk evaluering III • Værktøjer kan ikke være bedre end de retningslinier de bygger på • En del interne egenskaber bliver endnu ikke evalueret • Evaluering af eksterne egenskaber skal formidles bedre

35. Tiltag for tilgængelighed • Handicap ingen hindring • Dansk Center for Tilgængelighed • EDeAN • Det Europæiske handicapår 2003

36. Handicap ingen hindring • Handlingsplan for handicappedes it- og telebrug 2002 - Videnskabsministeriet • ”Det universelle design” • ”Tilgængelige offentlige arbejdspladser” • ”Tilgængelig offentlig information”

37. Dansk Center for Tilgængelighed • Det overordnede mål er at medvirke til at forbedre tilgængeligheden i samfundet for alle, især handicappede og ældre borgere. • DCFT er pr. 1. oktober 2003 en selvejende institution i tilknytning til Erhvervs- og Boligstyrelsen.

38. EDeAN • EU: eEurope 20002 Action Plan”Participation for all in the Knowledge Based Economy” • “EDeAN is an ongoing initiative that has been created to help achieve the eEurope objectives and to stimulate activities in Europe within the area of Design for All, with particular focus on ICT and e-Accessibility.” • Anvendelse af WAI-retningslinier i medlemslande samt EU-institutioner

39. Europæisk handicapår 2003 • Formål: Styrke dialogen og forståelsen mellem handicappede og ikke-handicappede • EU-kommissionen har taget initiativ. Handicapårets danske nationalkomite består af repræsentanter fra Det Centrale Handicapråd, LO og DA.

40. SIGCHI • Special Interest Group on Human Computer Interaction • Den 5. november afholdes en workshop om Universal Usability – der udover at handle om Hands On Web Accessibility vil være opstartsmøde for en ny faggruppe om Universal Usability 5/11, Universal Usability Workshop: Hands On Web Accessibility, København www.sigchi.dk

41. Kilder • Web Accessibility Initiative og WGAG - http://www.w3.org/WAI/ • IT- og Telestyrelsen – www.itst.dk og www.netsteder.dk • Bedst på nettet - http://www.bedstpaanettet.dk/ • Handicap ingen hindring - www.videnskabsministeriet.dk/cgi-bin/doc-show.cgi?doc_id=135511&leftmenu=PUBLIKATIONER • Dansk center for tilgængelighed - http://www.dcft.dk/ • European Design for All e-accessibility Network - EDeAN - http://www.e-accessibility.org/ • Handicapår 2003 www.handicapaar.dk • Universal Usability - www.universalusability.org og http://www.otal.umd.edu/uupractice/ • Danmarks Blindebibliotek – www.dbb.dk • Center for ligebehandling - http://www.clh.dk/ • Rapport fra Arbejdsgruppen om tilgængelighed og grafiske brugergrænseflader - http://www.videnskabsministeriet.dk/cgi-bin/doc-show.cgi?doc_id=11205 • Software, Om Informationsteknologi og tilgængelighed, Danmarks Blindebibliotek 1999 - http://www.dbb.dk/Publikationer/software.asp