Lektion 9: Offentlig økonomi

1. Lektion 9: Offentlig økonomi • Repetition • Kapitel 13: Markedsfejl • Allokativ efficiens • Markedsfejl • Eksternaliteter • Omsættelige forureningstilladelser • Naturlige monopoler • Konkurrencepolitik

2. Disposition - fortsat 3. Gruppearbejde, Opg. 3, p. 76 4. Kapitel 14: Den offentlige sektors rolle • Mål • Midler • Omkostning ved offentlig intervention • Government failure 5. Gruppearbejde, opgave 2, p. 87 6. Kapitel 4: Offentlig sektor 7. Returnering af og kommentarer til opgave 2, p. 76 8. Mundtlig eksamen igen, igen 9. Meddelelse om PC-hjælpemidler, hjemmeeksamens opgaver og sidetal på slides…

3. 1. Repetition • Se hjemmeside • Kontanthjælpsmodtagere indgår ikke i arbejdsstyrken (men bemærk p. 98 i BØ – ’aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder’) • Hvorfor var det, at mange økonomer er skeptiske overfor minimumslønninger, fire års ret til dagpenge og efterløn? • Hvor stor en rolle spiller monetære (pengemæssige) incitamenter for, at I arbejder? Og hvis I skulle arbejde mere?

4. 1. Repetition • Er vi selv skyld i den løn, vi får? • Hvorfor er det så vigtigt for den nuværende og den tidligere regering, at det skal betale sig at arbejde? • Hvis renten falder for virksomheder, der befinder sig på et perfekt varemarked, vil de så øge investeringerne? • Hvis renten falder for virksomheder på et oligopolistisk marked, vil de så øge investeringerne? • Hvad ville der ske i virkeligheden?

5. 2. Kapitel 13 • 1. Om balancen mellem det offentlige og private – betændt politisk diskussion (+ starter på makro) • Skal grønt og frugt være billigere? • Eller er det folks eget ansvar, hvad de putter i munden? (Det frie valg…) • 2. Og om balancen mellem omfordeling og effektivitet • 3. Om økonomisk politik – om fordeling af tab og gevinster…(og dermed også om stemmer)

6. 2. Kapitel 13 • Fire forskellige holdninger til den offentlig sektor: • ubrugelig (en ekstrem holdning man stort ikke finder i Danmark) • skal være en natvægterstat (libertarianere) • skal gribe ind, når det er absolut nødvendigt (lærebogen) • er en integreret del af økonomien og kan slet ikke adskilles fra markedet (Poul) • hvor står de politiske partier?

7. 2.1 Allokativ efficiens • ’allokativ efficiens’ – et kærnebegreb – også i hjemmeopgave • Når man ikke - ved at omfordele (reallokere) ’ressourcerne’ (dvs. kapital og arbejde) – kan øge forbrugernytten – er på produktionsmulighedskurven • MC = P i alle industrier – det kan ikke betale sig hverken at formindske eller øge produktionen • Gælder kun under perfekt konkurrence – benchmark igen, igen (mere under kapitel 14) • A.E. kan virke som en ideologisk ladet hyldest til de frie markedskræfter • Hvordan kan et oligopol bidrage til allokativ efficens? (dette spørgsmål udtrykker en ny pædagogisk ide, jeg vil prøve at forfølge…)

8. 2.2 Markedsfejl • Man kan bruge den perfekte konkurrence model til at identificere: • Når markeder ikke er gode til at fordele ressourcerne effektivt: • Når der er monopoltendenser • Når der er ressourcer, der kan bruges af alle, men ejes af ingen • Offentlige goder osv.

9. 2.2 Markedsfejl • Markedet fungerer bedst ved varer, som er rivaliserende og ekskluderende – dvs. hvis kun én kan forbruge varer, og andre effektivt kan ekskluderes (holdes væk) • Fælles ejendom – ’natur’ – fare for overudnyttelse (rivaliserende) – løsning: , forbud, kvoter eller skabelse af ejendomsrettigheder • Offentligt goder er ikke rivaliserende og ikke ekskluderende – forsvaret, politiet

10. 2.2 Markedsfejl • Og de skal udbydes i det omfang vi er villige til at betale for dem over skattebilletten (det bestemmer/gætter politikerne…) – figur 13.2 • Herved kan vi undgå eksklusion, free riders og sikre en tilstrækkelig stor produktion af godet… • På hvilke måde forvrider (’distort’) biblioteker markedet for bøger?

11. 2.3 Eksternaliteter • Hvorfor hedder det eksternaliteter? • Markedet er referencepunktet (benchmark) – det udenfor er eksternt • Når omkostninger (negative e.) og fordele (positive e.) ved en transaktion/produktion ikke kan afgrænses til køber og sælger • Eksternaliteter kan påvirkes med tilskud og afgifter • Forurening den mest typiske eksternalitet • Kan også bekæmpes med omsættelige forureningstilladelser • Hvilke type eksternalitet er en udendørskoncert, som generer naboer til koncerten, og som man kan se og høre gratis uden for hegnet?

12. 2.3.1 Cost/benefit • Private omkostninger • de omkostninger, der bogføres af producenten • Samfundsmæssige (social) omkostninger: • de omkostninger, som bæres af hele samfundet • private omkostninger + 3. parts omkostninger • Optimal ressourceallokering er, hvor social marginal omkostninger = social marginal fordele

13. 2.3.2 Private og samf.mæssige omkostninger MCs Marginal eksterne omkostninger D MCp Pris, omkostninger p1 p0 Markedspris Fulde marginale samf.mæss. omkostn. Marginale private omkostninger q* q0 Produktion

14. 2.4 Omsættelige forureningstilladelser • Betaler for retten (en kvote) til at forurene • Disse rettigheder kan omsættes på et marked -> de der kan bekæmpe forureningen billigst gør det mest og omvendt • Så man får mest mulig forureningsbekæmpelse for pengene • Etik? • Forvridning af incitamentet til at gøre noget for miljøet af moralske årsager?

15. 2.5 Naturlige monopoler • At der kun er ’plads til’ en virksomhed på et givet marked (lokalt eller nationalt monopol) – af teknologiske årsager • Hvis teknologien ændrer sig -> mulighed for flere producenter • Naturlige monopoler har man nationaliseret eller reguleret – og mange er siden blevet privatiseret • Giv et eksempel på et naturligt monopol, som ’altid’ vil eksistere

16. 2.6 Konkurrencepolitik • Regulering af de naturlige monopoler en del af denne • Men handler ellers om at sikre et passende konkurrenceniveau – oligopolister skal løbende tilskyndes ti at konkurrere • Konkurrencetilsynet (tidligere monopolrådet) – skal give tilladelser til fusioner, der er monopollignende • Nært samarbejde med EU Kommissionen • Ret voldsomme bøder (Løgstør Rør sagen) • Sikrer markedet af sig selv konkurrencen gennem teknologisk fornyelse, entry osv.?

17. 3. Gruppearbejde • Opg. 3, p. 76

18. 4. Kapitel 14 Den offentlige sektors rolle • Oprindeligt kun to markedsformer monopol og perfekt konkurrence i lærebøgerne… • Var alle med på, hvad det vil sige, at mange økonomer anvender modellen for perfekt konkurrence som benchmark (og hvad ’benchmark’ er?)? • Bemærk box 14.1, 14.2 og figur 14.5 – tager udgangspunkt i perfekt konkurrence – på trods af at oligopolistisk konkurrence er mere almindeligt forekommende • Hvorfor? • Godt spørgsmål – har tænkt mig at spørge bogens forfattere om det samme… • Men hvad viser det?

19. 4.1 Mål • Mål for den økonomiske politik – mange – i kapitlet fokuseres primært på to: • Indkomstfordeling (retfærdighed) • Stabilisering (af indkomst og priser) • Undgå for store konjunkturudsving • Holde stabile priser (lav inflation)

20. 4.2 Midler • Skatter (direkte og indirekte) • Udgifter – her lønninger og indkomstoverførsler (investeringer?) • Gennem skatter og udgifter sker der en omfordeling • Regler (regulering, deregulering, re-regulering) • Offentlig ejerskab (offentlig produktion) • Uddannelse og Sundhedssektoren • Og ’performance’ (p. 313-14) – hvordan påvirkes væksten… (tager vi senere)

21. 4.2.1 Beskatningsprincipper • Progressiv • større sats ved større indkomstniveauer • Proportional • samme sats for alle indkomstniveauer • Regressiv • større sats ved mindre indkomstniveauer • Gennemsnitlige skattesats • samlede procentsats som den enkelte betaler • Marginale skattesats • skatten af den sidst tjente krone

22. 4.3 Omkostninger ved offentlig intervention • ’There is nothing as a free lunch’ – man kan ikke bare foretage en offentligt indgriben og så betragte det som gratis og uden sideeffekter – men hvornår er det så alvorligt, at man skal holde nallerne for sig selv? • Bemærk – af og til fremstilles ’markedet’ som bomstærkt – andre gange skrøbeligt som et lille barn…

23. 4.3 Omkostninger ved offentlig intervention • Negative effekter • Direkte eksterne omkostninger: Kan påvirke virksomhedernes adfærd uhensigtsmæssigt (bruger tid og penge, mindre innovation osv.) • Indirekte eksterne omkostninger • Effektivitetstabet ved en indirekte skat • Forvrider incitamenter

24. 4.3.1 Effektivitetstabet Grøn = statens skatteprovenue Rød = reduktionen i forbrugerover-skud Grå = Reduktion i producentover-skud Rød + grå = dødvægtstab ved indførelse af stykafgiften => allokativ ineffektiv S1 S Pris Tax E1 p1 p0 E0 p2 D q1 q0 0 Mængde

25. 4.3.2 Forvridning af incitamenter • For høje marginalskatter kan -> skatteflugt (fysisk eller bare midler) -> lavere skat kan give mere i skat • Høj marginalskat på ledig ved at gå fra ledighed til arbejde kan -> manglende tilskyndelse til at gå på arbejde –> lavere skat kan give mere i skat • Alt andet lige… • Trade-off mellem retfærdighed og effektivitet

26. 4.4 Government failure • Regerings/offentlig sektor fejl • Rigiditet – let at etablere efterløn – svært at fjerne – svært at overskue konsekvenser af regulering • Hvis vi antager, at regeringen maksimerer stemmer frem for at øge den økonomiske effektivitet

27. 5. Gruppearbejde • opgave 2, p. 87

28. 6. Kapitel 4 • En stor del af kapitel 13 og 14 repeteres relativt let forståeligt her (p. 86-90, 105-07,113-116) • Men der er også noget ekstra plus noget, der kan give anledning til diskussion • Bemærk når der ’beskrives’ problemer, så kommer holdningen gerne frem… • 3 typer af velfærdsmodeller – liberal, korporatistiske og den universelle • Den universelle – at alle er omfattet (derfor ogs+ børnecheck til alle) – også uden for arbejdsmarkedet – ingen må falde gennem sikkerhedsnettet

29. 6. Kapitel 4 • Centrale skattespørgsmål: • Race to the bottom – skattekonkurrence på selskabsskatteområdet • Mobile versus immobile beskatningsobjekter • Transfer pricing • Hvorfor betaler man skat af dagpenge og kontanthjælp i Danmark? • ’Hvis nedsættelsen af beskatningen øger arbejdsudbudet og dermed skatteindtægterne, kan skattenedsættelserne have et selvfinansieringselement’ (p. 107) - ikke fuldt selvfinansierende – viser undersøgelser

30. 6. Kapitel 4 • En betydelig omfordeling – større i DK end i England – tabel 4.9, p. 115 (Gini-koefficient…) • Bemærk note 34 p. 116 – hvis I ikke fangede det i kapitel 5… • Monetær finansiering (p. 118, note 39) – at lade seddelpressen dække underskud • Statsgæld her defineret som indenlandsk • DAU-saldoen – forskel mellem udgifter/indtægter • Finanseffekten – hvordan påvirkes efterspørgslen?

31. 7. Returnering af opgave 2, p. 76 • Dødvægtstab (jf. ovenfor) – skal vises på en figur – forbrugertab og producenttab ved en lavere produktion – figur p. 165 • Ingen ’economic profit’ (overnormal profit) under perfekt konkurrence • Diskuter hvilken af de tre konkurrenceformer den hyppigste? Alle snarere modeller frem for virkelige – ifølge bogen. • Hvad er en ’diskussion’?

32. 8. Mundtlig eksamen • Redegør for én teoretisk markedsform, som kan anvendes til at diskutere konkurrencen på virkelighedens produktmarkeder [god ide at tegne en kurve – god som huskeliste] • Anvend denne (eller en anden) markedsform til at diskutere argumenter for og imod at øge konkurrencen på virkelighedens produktmarkeder.