Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning

1. Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet

2. Nationalparkerne • Omfang og Karakter • Mål • Virkemidler

3. Wilhjelm-udvalget • Kritik fra OECD af dansk naturpolitik • EU har et mål om at biodiversitetsforringelsen skal være stoppet inden 2010 • Nationalparker foreslås som en ny strategi blandt flere

4. Nationalparkerne - omfang og karakter • De er relativt små og for få • Der er ikke lagt op til en zonering – stort set kun kerneområde • Man vil tilsyneladende klare sig med eksisterende virkemidler • Hvad skal der ske hvor der ikke er: fredet -NATURA 2000 - § 3 ?

5. Planlægningen idag • Er for grovmasket – målene er for bredt definerede og gælder for store zoner. Der kan ikke tages lokale hensyn • I relation til grundvandsbeskyttelse og NATURA 2000 (og vandrammedirektiv) laves der konkrete planer der går helt ned på bedriftsniveau • Naturparkerne er er også et skridt hen mod en mere konkret, lokalt forankret naturbeskyttelse

6. Natura 2000 • Fuglebeskyttelses og habitatområder • Udpegning for en række naturområder og arter på habitat- og fuglebeskyttelses-direktivernes bilag • Målet er gunstig bevaringsstatus • Der er en række naturvidenskabelige kriterier der beskriver hvornår gunstig bevaringsstatus kan opnås (areal, struktur og funktion, arter)

7. Kan vi nøjes med NATURA 2000 • Den almindelige danske forvaltning lægger vægt på at en flerhed af interesser skal varetages, f.eks kulturhistorie, æstetik, friluftsliv og selvfølgelig afveje bredere samfundsøkonomisk • Det er i modstrid med NATURA 2000 der er mere ”indskrænket” naturvidenskabelig i sin orientering • NATURRÅDET: Nationalparkerne må have bredere mål

8. Målsætninger • De er ganske enkelt endnu ikke til stede • Wilhjelm :”øge natur- og halvkulturarealernes størrelse således at der skabes sammenhæng mellem naturtyperne og der sikres en gunstig bevaringsstatus for naturtyperne og arterne i området, herunder sikring af kontinuiteten. Naturen vil desuden få bedre mulighed for at udvikle sig frit (fri dynamik) i disse større områder hvorved naturkvaliteten øges og naturens tilpasningsevne fremmes. • Hedegaard : ”at der er foreslået løsninger, der afgørende styrker naturen og dens muligheder for udvikling • Her kan man lære af NATURA 2000 der er ved at udvikle et system med detaljerede målsætninger, indikatorer og indsatsplaner

9. Hvad så fremover? • Hvilke virkemidler skal bruges i kerneområderne ? • Hvilke skal bruges i bufferzonerne udenom ?

10. Virkemidler i kerneområderne • Fredning • NATURA 2000 • Naturgenopretning • Pleje • Statslige opkøb • NATURRÅDET : Udvidelse af § 3 instrumentet i forhold til flere naturtyper og – som i skovene – ingen mindstegrænser

11. ”Bufferzoner” • Der skal ske en ekstensivering af arealanvendelsen og dermed ”stilles krav” • ”en afgørende styrkelse af naturværdierne i et område ikke kan gennemføres uden ændringer i arealanvendelsen” (Hedegaard) • Det er en forudsætning for at blive nationalpark ”at der er foreslået løsninger, der afgørende styrker naturen og dens muligheder for udvikling” (Hedegaard) • NATURRÅDET : Generel beskyttelse, ingen mindstegrænser samt aftaleinstrument og pålæg med kompensation + netværk og lokalt engagement !

12. Hvad skal der satses på? • Langt større områder • Fint med bottom-up, men der er også behov for overordnede mål • Udstrække NATURA 2000 tankegangen til hele parken (Mål, indikatorer og indsatsprogrammer) • Målene formuleres på et bredere grundlag (fleresidig mål) • Flere generelle naturbeskyttelsestiltag (naturtyper og mindstegrænser) så der er bedre grundlag for beskyttelsen

13. Balancen • Balancen mellem top-down og bottom-up • Vetoret ? • Pilotprojekterne kan godt trækkes hvis der er lokal modstand (Schmidt) • ”der skal virkelig meget til at stoppe et igangsat pilotprojekt” (Hedegaard)