Klippe-principper

1. Klippe-principper

2. Patterns • Continuity • Narrativ (dialog og action) • LS,MS,CU (ikke i web sammenhæng) • Exit / Entrance (’stram’ klipning) • ’Empty frames’ (’løs’ klipning) • SRS eller CU til POV • Montage • Amr. vs. Sovjet montage • Nyheder/fakta (Nyhedstrekant) • VO + statements • Interview + Narrativ (rekonstruktion)

3. LS, MS, CU a) Virker ikke godt på tv / web

4. MS, CU a) montage

5. Amr. Montage • Tidsrum (kalender, ure) • Produktionsprocesser (samlebånd) • Traileren er avancerede montager (referat, resume eller ’highlights’) • Musikvideo er ofte lyrisk/narrative montager (stil-domineret)

6. Amr. Montage • Tematisk billedesekvens der bryder med continuity-principperne • Sammenfatter komplekse hændelser • Kommunikerer effektivt og kort • Reduktion til ’essens’ • Analytisk og sektionel (typisk) • Dialektisk / konflikt montage (atypisk)

7. Amr. Montage • Tilstræber maksimal visuel spænding • Komposition afhænger mindre af rækkefølge end ’grafisk match’ • Grafisk match = klip på enkeltbillede æstetik og retningsvektorer • Enkeltbillede æstetik dominerer • Komposition • Lys • tekstur

8. Narrativ/storytelling • Dialog og action klip er fundamentet • Dialog sekvenser • Skal primært klippes så fokus holdes på dialogen og ikke på ’klipningen’ • ’Timing’ er vigtig da der ofte skal matches shots med forskellige tempi • Det bærende element (lyden) klippes først uden hensyn til billederne • Små pauser og sammentrækninger (ned til få frames) kan påvirke timingen

9. Dialog • Ved at bruge 2 video og audio spor kan de forskellige ’soundbites’ let flyttes rundt • Brug numeriske funktioner, istedet for mus • Med et klip ’selected’ vil ’+’ og ’-’ flytte klippet det antal frames der angives • Fx. +5 giver 5 frames frem • Luk øjnene og lyt til audio-sporet • Brug ’room tone’ til at skabe pauser

10. Dialog • Det visuelle spor klippes asynkront til lyden • Resultat: Vi ser ikke altid personen der taler • Der fokuseres på reaktioner (Moshukine) • Der benyttes ’split-edits’ • Der klippes aldrig visuelt i audio-pauserne ! • Centrale øjeblikke visualiseres ofte CU (Hvis optagelserne er korrekt tilrettelagt)

11. Indre tilstande • Her træder klipningen frem og fremstår mere som montage • Klip mellem LS og CU (objektiv og subjektiv visualisering) • Jumpcuts mellem fx. ’ophidelse’ og ’resignation’ kan intensivere • Kræver etablering af et ’mønster’ – 3 klip er ikke nok

12. Handlings sekvenser • Alt hvad der ikke er dialog eller mentalt • Fysiske bevægelser skal klippes usynligt og flydende (Continuity) • Motivbevægelse eller kamerabevægelse

13. Bevægelse • Kronologi • En dør der er på klem i det ene shot og næsten helt åben i det næste, er ikke kronologisk • Hastigheden skal være ens i begge shots før klippet opleves kontinuert • 1 frame (1/25 sek.) mellem klippene • Objektet kan altså ikke være på nøjagtig samme position i begge shots !

14. Klip på bevægelse • Grundregel: hvis du vil klippe mellem to forskellige shots af den samme bevægelse, så klip i selve bevægelsen • Find et synkroniserings-punkt i begge optagelser, lav et edit point og flyt det med ’roll edit’

15. Opmærksomhed • En tæt beskæring (CU, XCU) udelader store mængder information • Denne mangel på ’kontekst-information’ kan udnyttes til at skabe spænding • Udpræget brug af CU/XCU skaber informations underskud, kaldes også vidensfald • Manglende overblik er ofte i tråd med den reelle psykologi, som deltageren oplever

16. Dokumentaren • Følger i en vis udstrækning de narrative principper som kausalitet, kronologi. • præ-produktionen indebærer synopsis, strategi for argumentation, research interviews, beskrivelse af arkivmateriale etc. • Der optages 20-100 gange mere materiale end i den endelige version • Manuskriptet skrives på baggrund af gennemsyn af materialet

17. Dokumentaren • Skabes i højere grad gennem klipning • Undervejs klippes mange versioner, som danner grundlag for supp. Optagelser • B roll (dækbilleder) kræver research og fotografisk nytænkning • ’Fluen på væggen’, ’Undersøgende’ eller ’refleksive’ dokumentarfilm kræver forskellige metoder

18. Fakta fortælleformer • Fortælleformerne opstod i tv- sammenhæng i opposition til: • Den dramatiske film, melodramaet • Sensations journalistikken • ’Fortællende’ dokumentarfilm

19. Hovedtræk • Omvendt nyhedstrekant • Rækkefølgen er deduktiv – fra det generelle til det specifikke • Vidne udsagn fremføres på baggrund af den redaktionelle vinkling • Kommer vidneudsagnet først, kan vinklingen / tolkningen komme i fare • Vi opfatter information med udgangspunkt i det foregående

20. Intet skjules ! • Synsvinkler komponeres efter graden af ’overblik’ – redaktionen har flest kilder at trække på (globus/øje logo) • Den udsendte er ’up-to-date’ men har færre kilder / mindre overblik • Vidnet kommer med detaljer, men har ikke direkte henvendelse til kameraet

21. Troværdighed Talehieraki udvikles (ca. 1940-1980) Klassisk faktaform : • Præsentation via ’anchor man’ (blikretning mod kameraet, z-akse) • On location reporter (blikretning mod kameraet ) • Reporter voice-over Ofte undlades niveau 2 (reporter i felten)

22. Troværdighed • ’Vidensfald’ fravælges da der er tale om ’vidensformidling’ • Kronologi indebærer vidensfald • (’til sidst blev han så løsladt...’ dette er forbudt ifølge klassisk def.) • Referatet som fakta-genre benytter kronologi, men benyttes sjældent i fx nyhederne

23. Genrer • Fra pressen overtog man genrerne: • Nyhed (Oklahoma modellen vinder frem) • Baggrundsreportage • Biografi • Portræt • Stof-kategorier betinget af fortælleform • portrættet indeholder ikke et livsforløb fra vugge til grav, det gør biografien til gengæld.

24. Realismestilart ikke en genre • Den realistiske stil – André Bazin formulerede ’mise-en-scene’ filosofien i opposition til Sovjet montagen • Lange indstillinger/takes • Stor dybdeskarpehed • Få nærbilleder (udvælgelsen sker af modtageren ikke instruktøren) • Neutral lyssætning

25. LS / Totalen som den mest ’objektive’ beskæring • Den klassiske strid mellem montage og mise-en-scene(iscenesættelse) • problem for webvideo, da nærbilleder og montage virker bedst - induktiv logik • Med tiden vil problemerne løses og vi får balance i udtryksmulighederne

26. Dogmeen skole, ikke en genre • Realismen var en reaktion mod formalismen • montage eksperimenter og billedemanipulation • Dogme var en reaktion mod formalisme • Post-produktion effekter • ‘uægte’ følelser

27. Tv realisme • Ofte forvekslet med socialrealisme • I mange år har den realistiske norm domineret dansk tv • Først med udsendelser som ’Trigon’ og andre faktionsudsendelser fra begyndelsen af 1980'erne ændrede denne norm sig • Gradvis import af idéer via udenlandske undervisere på tv stationerne

28. Fakta-Stil Kendte stil-figurer: • Markeret ’udsigelse’ (channel ID / Brand) • Grafik, Jingles og studieværter • Voice-over dominans (ikke visualiseret afsender,radiojournalistik) • Oklahoma (korte indslag, primær aktion, tæt usynlig redigering) • Interview (fx. profilen) : SRS • Videregivelse af ’ordet’ (Studie/Felten) • Dækbillede-montage • Breaker (refleksion og identifikation) • Visualisering af begreber (stereotyper)

29. Fakta Direkte blik eller voice over Talehieraki Ingen subjektive indstillinger/kamera Vidensformidling Neutral stil (Realisme) Ingen selvbevidsthed Fiktion Ingen direkte henvendelse Flere fortællere kan modsige hinanden Subjektive indstillinger / kamera Vidensfald Ekspressiv stil Selvbevidsthed (modalitet) Fortællemæssige forskelle

30. Match af: Form (shape) Grafisk ’tyngde’ Motivplacering Motivfylde Lys (mørke) Farvetone (filter) Grafiske vektorer Index (indirekte) Klip efter Zoner Match af: ’Screen direction’ Bevægelser Blikretning Rum Centerlinje Cognitive map Tid Ellipser Årsag / virkning Grafisk vs. Continuity klip2D vs. 3D

31. Opgave • Besvar følgende spørgsmål: • 1. Hvad kendetegner den traditionelle måde at redigere en nyhed (BBC og DR) • 2. Hvordan adskiller Oklahoma-modellen sig fra BBCs • 3. Hvad er ’primær aktion’ • 4. I 1990’erne var den gennemsnitlige kliplængde ca. 12 sek. – holder det idag ? • - mål den gennemsnitlige kliplængde på 5 indslag fra dr.dk – skru ned for lyden ! • Find svarerne på 1,2,3 i følgende artikler

32. Det er energien der tiltrækker http://www.cfje.dk/cfje/vidbase.nsf/(VBFriTekstMultiDB)/F6D1C22D914A3EF7C125672E004CDF00?OpenDocument Link1: Ikke_lyd_redigeret: RealMedia: http://www.cfje.dk/cfje/multimedie.nsf/337420ad3e36b472c125671d003ea1e7/0d0eca0bc640424bc125673600737667?OpenDocument Link2: pan+zoom: RealMedia: http://www.cfje.dk/cfje/multimedie.nsf/links/Adskillige+zooms+og+panoreringer+RM Fortælleteknikker http://www.cfje.dk/cfje/vidbase.nsf/(VBFriTekstMultiDB)/907CAA7261BF3117C125672E004DEF2C?OpenDocument Lad Billedernes tale http://www.cfje.dk/cfje/vidbase.nsf/(UBFriTekstMultiDB)/DD8E42ED52BE8608C1256A6A004C2AD7?OpenDocument

33. Basic editing • Sæt såvidt muligt punkterne i ’real-time’ • In/out sættes næsten altid realtime når der klippes til lyd (musik, dialog) • Billedets rytme afhænger bl.a. af • Hastigheden i Kamerabev., objektbev., tale • Grafisk rytme (nem/svær gestaltning) • In/out sættes i viewer • Brug keyboard shortcuts (’i’ og ’o’) • Spoling (tilbage ’J’, frem ’L’) pause ’K’ • Brug ’m’ til at markere særlige punkter

34. Billede-rytme • Tapping (rytmisk anslag på tasten) • Sikre den rigtige rytme • stop anslag når hhv. In eller out nås • At slå takten til et levende billede kan være en god metode til at finde rytmen i særlige tilfælde • Fx. klipperytme til en voice over • Blinke metoden kan især bruges til dialog • Når meningen af en sætning er opfattet af hjernen vil man ofte blinke • Mental separation af tanker • I tilfælde hvor ansigtet er tydeligt kan blink afsløre det rigtige klippetidspunkt (Walter Murch) • Hvorfor ser man aldrig skuespillere blinke, realisme ?

35. Subclips • Et langt klip med mange forskellige indstillinger kan opdeles i subclips • Fx. forskellige versioner fra samme kameraposition kan ’skilles’ ad • Et alternativt til at logge sit materiale på forhånd • Der laves dog ikke en ny fil (referencer oprettes) • Et stort antal (20+) subclips der benytter samme masterclip kan medføre ustabilitet ! • Subclips kan have længere filnavne

36. subclips • Sæt in/out som normalt (viewer) • Opret subclip (æble + U) • Navngiv og opret evt. Kommentar • Med ’goto master clip’ (shift+F) kan de eksisterende in/out justeres • Med subclips kan ’reconnect media’, ’recapture’ og EDL ikke benyttes • EDL opretter en tekstfil med info om klip, som kan læses af andre platforme (on-line mastering)

37. markers Markér steder i et klip eller i en sequence • ’Clip markers’ vil følge med fra viewer til timeline • Timeline markers følger med over i DVD st pro • Når CTI rammer en marker vil en tekst vises enten i viewer eller canvas, men ikke under afspilning • I browseren vil markers vises som underkategori til klippet (fig. 5.13)

38. markers • Overvej om der er brug for at markere et bestemt sted i et klip, eller om du har brug for at huske et bestemt sted i din timeline • Sequence markers husker fx. et bestemt sted i det færdige musikspor, dialogen eller hvor en lyd-effekt skal lægges på senere • klip markers flytter med ned i timelinen, således kan du fx. matche en clipmarker med en sequencemarker • Derved kan du præcist matche noget midt i et klip (fig. 5.14)

39. markers • Navigation med markers • Shift + pil op/ned (jump between marker) • Gennemgang af råklip, sæt markers mens du ser det igennem • Noterer de problematiske steder • Arbejd systematisk igennem markers og slet dem een for een • Fx. Lydproblemer, farvekorrektion etc.

40. 3 punkts editering • Korte klip samles som ’perler på en snor’ • Source in/out + record in (automatisk rec. Out) • Dækbilleder af bestemt varighed • Sæt rec. In/out (fx. 5 sek. I et interview i timelinen) • Vælg enten source in eller out (kun et punkt er nødvendigt, da klippet skal vare 5 sek.!)

41. 4 punkter • Lad os antage at vi markerer in/out i et interviewklip (5 sek.) • Når vi markerer in/out i vores source (vieweren) er klippet kun 4 sek. in out Record source in out Løsning: ’Fit to fill’ vælges som ’editing style’ - i dette eks. vil det betyde ’slowmotion’

42. Editing style • Overwrite edit • Vil erstatte et evt. klip i tidslinjen i modsætning til at ’skubbe det frem’ • Som at overspille VHS-bånd (hvis der er noget på båndet i forvejen, slettes der indtil du stopper) • ’Target tracks’ bestemmer på hvilket spor, klippet havner (V1,V2,A1,A2 etc.) • Keyboard shortcut (F10) • Ændres i ’Keyboard layout’

43. Insert edit • ’skubber’ indholdet på ’target track’ frem, hvilket kan medføre sync. problemer • Hvis audio og video ikke ’klippes sammen’ • Insert edit har indflydelse på alle andre klip i tidslinjen (Ripple) • Bruges fx. til at indsætte en intro eller breaker midt i en færdig sequence

44. Timeline editing • I modsætning til ’trim-editing’ er timeline editing mere simpel og intuitiv • Single track • Alle klip kan byttes om (swap = Alt+drag) • Ripple/roll edit (R eller RR) • Transitions kræver at klippene er på samme spor (modsat premiere!) • A/B roll - alternerende mønster • klip er overskuelige, cutaways er nemme at flytte • Kræves der ’dissolve’ kan denne metode bruges i råklip, derefter flyttes klippene sammen og tilføres ’dissolve’

45. Linking • Da audio og video skal være i sync. bliver de opfattet som et spor • Med ’unlink’ (shift+L) kan video og audio splittes og giver mulighed for J og L cuts • Benyttes insert edit på ’unlinkede’ klip vil sync. skride (røde tal markere dette) • Benyttes ’ripple’ edit på enten audio eller video vil de sync. Skride (røde tal)

46. Øvelse 2 • Lav en ’Oklahoma’ version af CV’et • Bestående af en intro : ’B-roll’ med ’Clean-sound’ • ’In media res’ som vinkler indslaget • Dvs. Klippet skal vise vinklen på en effektiv og interessant måde • Det vigtigste skal først (fakta) – husk slutning • Følg tempoet i talen (punctuation) • Er det korte eller lange sætninger ? • Kan der klippes ’tættere’ ? • Klip så ’usynligt’ som muligt