1 / 29

FISK

FISK. 1ste skoleperiode HRS. BIOLOGI. Runde fisk. Hvirveldyr med gæller Vekselvarme. Flade fisk. 29.000 arter Strålefinnede fisk. Kategorier. Saltvands fisk. Lever og gyder hele livet i saltvand. Ferskvands fisk. Lever og gyder hele livet i ferskvand. Vandre fisk.

suchin
Download Presentation

FISK

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. FISK 1ste skoleperiode HRS

  2. BIOLOGI Runde fisk Hvirveldyr med gæller Vekselvarme Flade fisk 29.000 arter Strålefinnede fisk

  3. Kategorier Saltvands fisk Lever og gyder hele livet i saltvand Ferskvands fisk Lever og gyder hele livet i ferskvand Vandre fisk Lever i saltvand og gyder i ferskvand

  4. Celler vedbliver at forbrænde Muskler trækker sig sammen Giver stivhed Enzymer nedbryder bindevævet Fisken bliver blød og bøjelig Rokke og Pighvar modne ca. 1 døgn Modningstid?

  5. KVALITET

  6. KVALITET Filet kvalitet

  7. Sæsoner Før legetid Velnærede Saftspændte Værdifulde organer er bedst

  8. Sæsoner Fisken har lagt æg Bliver mager og usammenhængende i kødet Mindre egnede til stegning Betydning for gydetid og område: Vandtemperatur og saltindhold Efter legetid

  9. På rist, med knust is og afløb til smeltevand Indvolde fjernes starks (bakterie fyldte) Opbevarings temp. 0-2˚ Jo lavere temp. Jo længere opbevaring Opbevaring

  10. 30 – 50 % Hoved, hale, skind, finner og ben Fjernelsen af indvolde: Skæres fra ”gattet” op mod hovedet Fladfisk fra hoved mod hale Galden kan give bismag til kødet Skæl fra hale mod hoved Rens for blod i rygsøjlen Svind

  11. Næringsværdi • Vitamin A + D (Fede fisk) • Vitamin B ( Magre Fisk ) • Mineraler • Fosfor • Jod • Flerumættede fedtsyrer

  12. Flerumættede fedtsyrer • Forebygger hjerte/kar sygdomme • Nedbryder det ”dårlige” kolesterol • Fremmer væksten af det ”gode” kolesterol • Levnedsmiddelstyrelsen anbefaler at vi spiser fisk minimum to gange om ugen

  13. Fedtindhold Middelfede Fisk 2-8 g. fedt pr. 100 g. Havkat, helleflynder, hornfisk, pighvar, slethvar, ørred Fed Fisk Over 8 g. fedt pr. 100 g. Hellefisk, laks, makrel, sild, stenbider, ørred og ål Magre Fisk Under 2 g. fedt pr. 100 g. Gedde, havtaske, rødfisk, rødspætte, rødtunge, skrubbe, søtunge, torsk, tun

  14. Hygiejne Sildeorm ”dræbes” ved frysning Ingen botulisme Gode betingelser for Listeria ved saltning, Røgning og vakuum.

  15. Let, lyst kød Lever i vægtløs tistand = tunge knogler og muskulatur Kødet ligger i to muskelmasser Delt i en øvre og en nedre del Muskler løber normalt langs med rygsøjlen Består af flager (Lameller) på ca. 1 cm Bundet sammen af bindevæv (Protein) Fiskekød

  16. Stor muskelmasse, kun 3 % bindevæv Kort tilberedningstid, altid mørt kød Korte muskelfibre, let fordøjelige Få blodkar, pigmentstoffer = lyst kød Opbygning

  17. Protein indhold: 15 – 20 % Mineraler: 14 % Fosfor, selen, jod B12 og D vitaminer Fede fisk: A og D vitamin D vitamin fra fisk bør udgøre op til 35 % Nærings stoffer

  18. Enzymer i maven nedbryder fisken Udtag indvolde Bør fryses så tæt på fangst tidspunkt som muligt 3 timer efter fangst er afgørende for kvaliteten Indfrys før dødstivhed pga bakterier Væsketab under optøning Opbevares ved – 18 grader Frost

  19. Glasering: visse fisk og skaldyr glaseres med vand. Undgå harskning og oxidering Hjemme frost, iskrystaller for store Stort væsketab ved optøning. Fede fisk kort holdbarhed, 2-3 mdr. Magre fisk holdbarhed 4 – 6 mdr. Frost

  20. Fladfisk: 4 filet’er, steges hele Rundfisk, store 2 filet’er Evt. som koteletter Små fisk som hele med ben Store fisk som koteletter Udskæring

  21. Rødtunger og søtunger flås på begge sider Rødspætter på den mørke side. Ål flås Stenbider meget tykt skind Mange fisk kan steges med skin Disse fisk afskælles før stegning Flåning

  22. Lidt bindevæv, går nemt istykker Færdig når den bliver ugennemsigtig Kødet kan adskilles fra ben i lameller Kødet bliver fast Proteinerne koagulerer, trækker mælkehvidt puds ud. Tilberedning

  23. Dampning på rist. Fond ikke berøre emnet Pochering, lav temp i kort tid Court bouillon, især fede fisk Fiskefond Koges i 3x20 min. Ellers bitter Fiskefars bruges inden 24 timer Opbevares så koldt som muligt. Tilberedning

  24. Beskytter mod udtørring Stegeskorpe giver smag og holder på form Meunierestegt fisk, vendes i mel Paneret, vendes i mel, æg og rasp Orlydej, dej med øl og æggehvider Indbagt, i butterdej, saltdej, filodej Panering

  25. Kaviar fiskeæg Lakserogn – ørredrogn Stenbiderrogn – Dansk kaviar Stør – Ægte kaviar Beluga, ocetrova, sevruga, royal black Løje – Løjrum Torskerogn - Bukser

  26. I tun og makrel Nedkøling hurtigt efter fangst Let forgiftning, ellergisk reaktion 5-15 min. Efter indtagelse Rødme om mund og hals Evt. blærer i munden Hovedpine og opkast Histamin

  27. Konserveringsmetode Især fede fisk Varmrøgning – ved 70-75 grader Tørres og saltes først Koldrøgning – ca. 27 gr. I 12 timer Tørres og saltes først Lang holdbarhed Røgsmuld fra løvtræer: Bøg, el, ask og eg Røget fisk

  28. Kemien: Røg indeholder: Formaldehyd, Phenaler og syrer Virker hæmmende på bakterie vækst Udtørring af overfladen Virker hæmmende på bakterie udvikling Røget fisk

  29. Helkonserves, varmebehandlet lufttæt Opvarmes under tryk Halvkonserves, konserveret med sukker, Salt og syre. Kemisk konservering. Opbevares ved max 5 grader. Let konserves, tilsat 6 % salt Ph på over 5, opbevares ved max 5 gr. Dåser med buler kasseres. Kan indeholde gift stoffer. Konservering

More Related