Den gode historie + opsummering af ”Afsender - modtager og kommunikations-situationen”

1. Den gode historie+ opsummering af ”Afsender - modtager og kommunikations-situationen” Formidling, projektarbejdeog webdesign-E2011 Steen Filskov Andersen 4. oktober 2011

2. Opsummering …af pensum til d. 20. september. • Jan Krag Jacobsens: ”29 spørgsmål – En moderne retorik til planlægning af kommunikation.” • Lund & Pedersen: ”Det sku’ vær’ så godt.”

3. Oprindeligt 5 spørgsmål: Hvem siger hvad til hvem i hvilken kanal med hvilken effekt? Kommunikationsforsker Harold Dwight Lasswell, 1948 • 1997: 1. udgave: ”25 spørgsmål…” • 2011: 2. udgave: ”29 spørgsmål…” • 2035: ??? • Et praktisk stykke værktøj til enhver medieproduktion!

4. Svar på de relevante spørgsmål til din hjemmeside • Hav svarene liggende i baghovedet, hver gang der arbejdes på siderne. • Og tag spørgsmålene op til genovervejelse. • Svarene ændrer sig måske undervejs – og det må de gerne. • Motivationen holdes oppe når man har målet for øje. • Grundlæggende er der tale om overvejelser vedr. afsender, rekvirent, budskab, medie, modtager, udtryksform, økonomi, tid, proces, ressourcer, konkurrence m.m.

5. Én- eller tovejskommunikation • Mange medieproduktioner er envejskommunikation. • Afsender har ringe mulighed for at fåfeedback på det lancerede produkt. • En hjemmeside – og en blog i særdeleshed – behøver ikke kun at bestå af envejs-kommunikation. • Det er en løbende proces. • Brugerne kan kommentere på indlæg og indhold. • Kræver at der kommer interesserede brugere forbi sitet.

6. Målgruppen • De forventede modtagere af budskabet. • Det er en nødvendighed at vurdere, hvilke(n) målgruppe(r) man vil ramme med sit produkt. • Hvilke vaner, holdninger og forbrugsmønstre har din målgruppe? • Jo bedre man kender sin målgruppe jo bedre kan man kommunikere til (og evt. med) dem. • Opdeling efter: • Demografi (alder, bopæl, uddannelse m.m.) • Sociologiske eller livsstilsforhold (værdier og holdninger)

7. Mini-Risc / Minerva modellen • Bonusinfo: Risc står for ”Research In Social Change” Unge, der endnu ikke har besluttet sigog andre, der ikke passer ind andre steder

9. Hvilken målgruppe? Til hvilken tøjbutik? Prøv at beskrive de to målgrupper…

10. Ram målgruppen • Skab dig et billede af, hvordan din målgruppe tænker og føler i forhold til dit budskab. • Hvem identificerer målgruppen sig f.eks. med? • http://www.youtube.com/watch?NR=1&v=tDCzzQMC2n0 • http://www.youtube.com/watch?v=SNX_BO3cFs0 • Et gæt er at den typiske Ritter Sport-spiser er væsentligt ældre og mindre aktiv end personerne i reklamerne.

11. Personliggør din målgruppe • ”Persona” stammer fra græsk: ”Maske” • En maske som udvikleren kan tage på. • En beskrivelse af en fiktiv bruger. • Baseret på data indsamlet fra reelle brugere. • Kan optræde i scenarier, der virkeliggør brugen af medieproduktet for alle udviklere. • Beskrivelsen af en persona indeholder, hvad der kan virke som ligegyldige fakta.

12. Det retoriske kompas Hvor opleves medieproduktet? • En anden måde at forholde sig til ”Hvem siger hvad til hvem i hvilken kanal med hvilken effekt?” Hvilket indtryk af afsenderskal læser efterlades med? Sprogbrug, særlige forudsætningerhos modtager? Modtager Dispositionen af teksten- Nyhedstrekanten Dit eget formål – modtagers formål Bloggenren skal overholdes– mød modtagers forventninger Dine overvejelser om kurser og produktioner Formen skal tilpasses mediet - web

13. Brugernes adfærd på nettet

14. Læsemønstre på nettet • Brugerne bestemmer: • Spatialt og temporalt • Lokal navigation og global navigation • Tekster og billeder skimmes • Halvdelen går metodisk frem via menuer • Derfor: • Tekster på web skal være skimbare • Informationsarkitekturen skal være gennemtænkt • Andre tiltag?

15. Skimbare tekster • ”Sådan bevæger øjnene sig på en hjemmeside” – i nogle tilfælde, men det afhænger af konteksten.

16. F – formen i Googles søgeresultater • Også kaldet den gyldne trekant • Kan udnyttes til reklameformål…

17. … men formentlig kun i en periode. • Vanens magt, ”bannerblindhed” • Brugernes adfærd på siden ændres med tiden. Reklamer til højre på siden Reklamer i toppen af siden

18. Kulturelle og sproglige forskelle betyder at hjemmesider ikke afkodes på samme måde over hele verden. • Læseretning og sprogets opbygning. • Østerlændinge er holistiske – ser helheden.

19. Kom brugerne i møde • Brugerne falder under skimningen over ord og billeder, som fanger deres interesse. • Metoder, der udnytter dette: • Tag clouds • Fordele og ulemper? • Forslag til relateredeemner/produkter • Fordele og ulemper? • Andre metoder?

20. Gennemtænkt IA • Hierarkisk opbygget og gennemskuelig menustruktur. • Konsekvent sideopbygning. • Forklarende navngivning af labels i menuer. • Global(e) menu(er) som brugerne bliver trygge ved brugen af. • Nem vej ”hjem” og ”tilbage”.

21. Den gode internettekst • Opbygget efter den journalistiske nyhedstrekant. • Kort og inddelt i afsnit med egne overskrifter. • De enkelte afsnit skal kunne stå alene. • Og kunne læses i vilkårlig rækkefølge. • Overskrifter skal være sigende for det tilhørende indhold. • Punktopstilling øger skimmehastigheden. • Udnytter internettets muligheder for at sammenkæde relevant information – links.

22. Fang læserens opmærksomhed Sigende overskrift Med simple midler kan man sørge for at få sit budskab på nettet frem. Ved at benytte internettets nyhedstrekant, er det muligt at fange målgruppens opmærksomhed og fastholde de interesserede læsere. Man øger tekstens skimbarhed og lader læserne springe direkte til den relevante information. Fem tip til den gode internettekst. • Undgå fagsprog. • Undgå at skrive for abstrakt. • Undgå verbalsubstantiver. • Undgå passive formuleringer. • Hold lixtallet nede. Udsprunget af den traditionelle nyhedstrekant. Internettets nyhedstrekant er en tilpasning af den traditionelle nyhedstrekant til de nye elektroniske medier. Læs mere om at skrive til nettet på www.useit.com Internettets nyhedstrekant

23. Eksempel fra Berlingske • Det er dét du får at vide her • Overordnet konklusion • Vigtig information • Uddybelse af ovenstående • De hårde facts • Uddybelse af ovenstående • Historisk afrunding/perspektivering • Relevante links

24. Overskrifter • Gør læserne i stand til at springe direkte til det relevante afsnit. • Brug præcist og rammende ordvalg. • Skal sige mest muligt om indholdet i afsnittet. • Forestil dig at overskriften både bør indeholde relevante søgeord og at den kan tale for sig selv taget ud af sin kontekst og vist i en liste over søgeresultater. Eksempel fra Information: Overskrifterne er ikke præcise og siger ikke meget om indholdet. De kan ikke bruges til at springe hen til relevante afsnit.

25. Brugen af links • Overvej hvornår det er relevant at linke. • Vær ikke bange for at linke ud af sitet. • Bør åbne i ny tab eller vindue. • Vær konsekvent i navngivning, placering og udseende af links. • Jakob Nielsen's Alertbox, May 10, 2004: Guidelines for Visualizing Links: “To maximize the perceived affordance of clickability, color and underline the link text. Users shouldn't have to guess or scrub the page to find out where they can click. (…) Use different colors for visited and unvisited links.”

26. Placering af links • Kan placeres i et område på siden, hvor brugerne vænnes til at lede efter mere info. • Kan placeres i forbindelse med hvert afsniteller helt i bunden/toppen af artiklen. • Kan indlejres i teksten. Fremhævede citater bruges konventionelt i aviser og ugeblade. Eksempel på placering i top fra Information Eksempel indlejrede links fra Washington Post Eksempel på placering mellem afsnit fra Berlingske

27. Brødteksten • Skal skrives specifikt til internettet. • I henhold til internettets nyhedstrekant. • Brug erfaringssprog – ikke videnssprog • Skriv konkret og nærværende • Brug aktiveudsagnsord (ikke ing, -ning, -else, -sel, -sion, -tion) • Skriv aktivt – hvem gør hvad • Hold lixtallet nede. • Fakta vinder over blær.

28. Viden- og erfaringssprog

29. Aktive udsagnsord • Sætningsord (eller verbalsubstantiver) er udsagnsord, som er lavet om til navneord ved at tilføje endelser: • ”Politikernes bestræbelser på enighed i udvalget kom til at præge betænkningens formuleringer.” • Aktive udsagnsord (dynamiske og konkrete): • ”Politikerne i udvalget bestræbte sig på at blive enige før betænkningen blev formuleret.” • Fjerner man de aktive udsagnsord, presses en hel sætnings indhold ind i ét ord • Det sproglige udsagn bliver automatisk mere abstrakt og uigennemskueligt.

30. Konkret og nærværende Befordringsmiddeli stedet for køretøj Køretøj i stedet for motorkøretøj Motorkøretøj i stedet for bil Bil i stedet for personbil Personbil i stedet for folkevogn Abstrakt Konkret

31. Lixtal • LIX = Gennemsnit af antal ord pr. punktum i teksten + procentdelen af ord på 7 bogstaver eller derover. • 55 < + Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster. • 45 -54 Svær, f.eks. saglige bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser. • 35 - 44 Middel, f.eks. dagblade og tidsskrifter. • 25 -34 Let for øvede læsere, f.eks. ugebladslitteratur og det skønlitteratur for voksne • 24 > Let tekst for alle læsere, f.eks. børnelitteratur • Prøv at paste en tekst ind her: http://elkan.dk/sprog/iframe_lixberegner.aspx

32. Udtryksmåde på web • Mere uformel end trykt tekst. • En blanding mellem talesprog og skriftsprog. • Mere grammatisk korrekt end talesproget. • Vær konsekvent med udtryksmåden. • Brug samme termer, udtryk og opstilling på hele sitet.

33. Brugervenlighed • Overhold konventioner fra lignende sites. • Følg retningslinjer for skrifttyper, tekstfarve, linkudseende og længden af linjer. • Men hvordan laver man så et nyskabende og innovativt design af sin hjemmeside, når det er bedst, at den ligner alle de andre? • Tag udgangspunkt i velafprøvede designs. • Test og tilret både indhold, funktionalitet og design på repræsentanter fra målgruppen. • Test det igen!

34. De nye platforme • E-bogslæsere og tablets kan ændre den måde brugerne tilgår elektronisk tekst på. • Tekst på en Kindle læses 10.7% langsommere end trykttekstog på en Ipad6.2%langsommere. • Detervæsentligthurtigere end de 25% langsommere, somtekstpå en almindelig PC-skærmlæsesmed. • Lean-back og lean-forward. • Vil det også ændre, hvad man kan tillade sig at gøre med elektronisk tekst? • Hybridformater i dag • E-magasiner – fra bilka-avisen til Pandora e-mag.

35. Øvelse – omskrivfratryktil net • Grupper à to personer. • 12:00 Enkelvis: Hent og læs teksten fra: http://dl.dropbox.com/u/1983720/Tekst.doc • 12:15 Enkelvis: Find budskabet i teksten og overvej hvem modtagerne er. Skriv det vigtigste indhold ned i listeform. • 12:45 Enkelvis: Lav et udkast til en ny tekst baseret på den gamle men nu optimeret til brug på nettet. • 13:15 Sammen: Byt tekster og giv hinanden kritik. • 13:45 Enkelvis: Tilpas teksten baseret på kritikken og læg resultatet ud din blog.

36. 5-minutters recap • Brug fem minutter på at vurdere hvad de vigtigste pointer fra forelæsningen har været og skriv dem ned– nu!: Immediately After 1 day After 1 week After 2 weeks After 3 weeks