Hjerte- kredsløbssygdomme

1. Hjerte- kredsløbssygdomme 30. November + 1. december (Nu er det snart jul )

2. De hyppigste hjerte- kredsløbssygdomme For højt blodtryk Åreforkalkning

3. Lidt statistik Antal døde opdelt i typer hjertekarsygdom for 2011

4. Dødsårsag i fht. kræft

5. Højt blodtryk 90 – 95%: essentiel hypertension(Arv + livsstil, ikke-organisk) Arvelighed Miljø Saltindtagelse Fedme Stress Alkohol 5 – 10%: andre årsager (Sygdom + svangerskab, organisk) Nyresygdom (Renalhypertension) Karforsnævring, hormonelle forandringer (binyrer) Svangerskabsforgiftning

6. Essentiel hypertension Det høje blodtryk gør skade på kroppen. Symptomer: Hjertebanken Åndenød Synsforstyrrelser Hovedpine Blodnæse Blodopspytning Blod i urinen Træthed, svimmelhed og nedsat koncentrationsevne.

7. Komplikationer ved for højt BT Hypertrofi af hjertemusklen samt arteriolemuskulaturen (de tynde på ca. 1 mm) Især skader på hjerte, Skader på kapillærnettet i nyrer, hjerne, øjne Øget risiko for åreforkalkning og blodprop.

8. Længerevarende højt BT Hjerteinsuffience – ”hjertet kan ikke slå til” i længden Arteriolerne - bliver mere muskuløse Nyrerne – funktionen kan svigte (nyreinsuffience) Hjernen – blodprop og/eller hjerneblødning (apoplexi) Øjne – mikroblødninger i nethinden

9. WHO’s inddeling Stadie I: ingen organpåvirkning Stadie II: begyndende forandringer. Forstørret hjerteskygge, forstørret venstre hjertekammer, protein i urinen. Forandringer i nethindens kar Stadie III: svære organforandringer: hjertesvigt, nyresvigt og påvirkning af hjernen

10. Hvad er årsagen til skaderne? Hjerteinsuffience – ”hjertet kan ikke slå til” Hjertemuskulaturen vokser under belastningen, hvilket er en fordel i starten, men på sigt giver hjertet efter, under den vedvarende belastning. Øget modstand i arteriolerne, der trækker sig sammen for at undgå for meget blod til organerne. => Hypertrofi i arteriolerne.

11. Hvornår er BT for højt? Aldersbetinget middelblodtryk = (diastole + systole)/2 • Lettere forhøjet BT: 140–159/90-99 mm Hg • Moderat forhøjet: 160-179/100-109 mm Hg • Svært forhøjet: 180-+/110 mm Hg Mere præcis måling ved døgnmåling, da BT kan svinge meget.

12. Naturlig behandling af for højt BT Organisk lidelse kan behandles direkte. Ikke-organisk: ændring af livsstil og kostvaner • Spar på saltet… • Vægttab • Spar på alkohol og tobak • ”Geare ned”, mindre stress • Motion

13. Medicinsk behandling af for højt BT Vanddrivende (diuretika) -mindsker om blodvolumen og aflaster hjertet. Betablokkere Dæmper hjertets arbejde og virker afslappende på de sympatiske nervesystem. Ca-antagonister Blokerer for Ca binding i arteriolernes glatmuskulatur, afslappende. ACE-hæmmere Hæmmer omdannelsen af angiotensin I til II => ingen dannelse af aldosteron, der ellers sørger for at nyrerne kan tilbageholde den relevante mængde salt og vand. => øget dannelse af urin + evt. saltmangel. Angiotensin II receptor-blokker Hæmmer virkningen af angiotensin II, der ellers ville være karsammentrækkende på pulsårerne.

14. Lavt BT Symptomfrit lavt BT, regnes ikke for skadeligt. Ved en middelværdi på 60 mm Hg vil hjernens autoregulering af blodets gennemstrømning svigte. Dermed mangler hjernen ilt og bevidstheden kan mistes kortvarigt.

15. Årsager til kronisk lavt BT Essentielle (ikke-organiske) ? Ukendt årsag Symptomatiske (organiske) Hormonelle lidelser (binyrebarken, skjoldbruskkirtlen) Svigtende leverfunktion Afmagring, ondartede lidelser Febersygdomme Graviditet (2. og 3. trimester)

16. Årsager til akut lavt BT Pludseligt blodtab Uregelmæssig hjerterytme Psykisk eller fysisk stress Allergisk reaktion (anafylaktisk chok) Ændring i kroppens positur (fx rejse sig op)

17. Åreforkalkning Åreforkalkning og længerevarende forhøjet blodtryk forstærker hinanden.

18. Åreforkalkning Grundlægges formentlig allerede i 20-30 års alderen. Først efter 20-60 års udvikling, mærkes symptomerne. Øget risiko ved: Sukkersyge, forhøjet BT og forhøjet kolesterol.

19. Udvikling af åreforkalkning Skade på arterievæggen (endotel) Makrofag Kolesterolaflejring Rød blodlegeme Skumcelle (makrofag) Fedtaflejring (primært oxideret LDL)

20. Konsekvens af åreforkalkning Forsnævring af blodkar kan medføre: Brystkrampe – kortvarig blodmangel til musklen Andre organer: Hjernen, nyrerne, fordøjelseskanalen, leveren, lemmerne (især benene kan være medtaget).

21. Årsager til åreforkalkning Årsagerne er egentlig ukendt, men ens for unge og gamle. Mulige årsager kan derfor være: Sukkersyge, for højt blodtryk, cigaretrygere, højt indhold af triglycerider i blodet, for lidt motion, stress og så det at være mand.

22. Forkalkning af aorta 1 Normal aorta; de runde åbninger er afgange af arterier til bl.a. lever, tarm og nyrer. 2 Aorta med enkelte gule udfældninger af kolesterolholdigt fedt i aortas inderste lag. 3 Sent stadium af åreforkalkning med større og mere dybtgående fedtaflejringer, der flere steder er omdannet til kalkaflejringer.

23. Komplikationer Lidt af forkalkningen kan falde af og medvirke til dannelsen af en blodprop. En meget forkalket pulsåre har en svækket karvæg, hvilket kan medføre udposninger (aneurismer). Når aneurismerne springer kan det give et livstruende blodtab eller alvorligt beskadige et organ.

24. Aneurismer på pulsårer Forekommer også i hjernen

25. Forebyggelse Effektiv forebyggelse findes ikke… Kun begrænsning af risiko…

26. Andre kredsløbslidelser Åreforkalkning i benene Øget risiko for blodpropper. Benets pulsårer snævrer ind til ca. 1/3 før symptomer på iltmangel viser sig. Forkalkning i svulmelegemerne giver impotens.

27. Åreforkalkning i benene Vindueskigger syge Muskelsmerter i benene grundet iltmangel. - Periodiske smerter. Hudiskæmi Hudsmerter grundet iltmangel. Dårlig sårheling, kuldefornemmelse, koldbrand. • Kroniske smerter. Lindres ved at holde benet lavt. Arteriøse vs. Venøse sår Arteriøse har variabel placering + flere samtidig, mere smertefulde og dækker hele benet. Venøse er mest på den nederste 1/3 af benet.

28. Hjertets kranspulsårer Hjertet bruger 5% af kroppens blodforsyning. Forsnævring eller tillukning kan i værste fald medføre vævsdød.

29. Hjertekrampe – iltmangel til hjertet MÆND KVINDER Stikkende smerte i bryst. Muligvis brystsmerter som mænd. Ubehag i nakke, kæbe og ryg. Mavesmerter Forpustet Ekstrem træthed Kvalme • Trykkende smerte, sammensnørende og brændende. • Sidder bag brystbenet og stråler måske ud i venstre arm. Alternativt ud i højre arm, kæben, ryg og øverst i maven. • Svedtendens, åndedrætsbesvær og angst. Svimmel, træthed. • Varighed: 2 – 15 min. • Smerten fortager sig ved hvil eller indtag af nitroglycerin.

30. Årsager til hjertekrampe 90% Forsnævring af hjertearterierne grundet forkalkning. Ved 2/3 forsnævring af arterien, kan der opstå iskæmi. ?% Kramper i hjertearterierne. Ses ofte i kombination med forkalkning. ?% Forstørret hjertemuskulatur, hjertet kræver mere ilt, forkalkning => hjertekramper ?% Medfødte forandringer i hjertearterierne. Betændelse i aortaklappen.

31. Fra Lægehåndbogen Brystsmerter Basisoplysninger Definition Smerter af alle typer som patienten oplever lokaliseret i brystet/brysthulen Akut koronarsyndrom • Omfatter akut hjerteinfarkt og ustabil angina pectoris Forekomst Brystsmerter er en meget hyppig kontaktårsag i almen praksis Fordeling af årsag til brystsmerter som kontaktsymptom i almen praksis: • 50 % - Psykogene smerter og muskel-skeletsygdom • 15 % - hjerte-karsygdom • 15 % - sygdom i respirationsorgan • 15 % - gastrointestinal sygdom Hjertelidelser udgør op til 1/2 af patienter, som indlægges på sygehus for brystsmerter

32. Forløb af hjertekrampe • Stabil hjertekrampe Smerterne ændrer ikke karakter. Kan vare i mange år. • Ustabil hjertekrampe Smerterne tager til i varighed (mere end 15 min) Kan være forstadie til blodprop i hjertet • Blodprop i hjertearterien Kraftige og langvarige smerter. Lindres ikke af hvile eller nitroglycerin.

33. Behandling Nitroglycerin Udvider hjertearterierne + nedsætter blodtrykket (ingen effekt, muligvis blodprop) Betablokkere Dæmper hjertets arbejde og virker afslappende på de sympatiske nervesystem. Ca-antagonister Blokerer for Ca binding i arteriolernes glatmuskulatur, afslappende. ”By Pass”-operation Indoperation af en vene, så blodet ledes udenom forsnævringen. Ballonudvidelse En ballonform føres via en arterie i lysken, op til hjertet og ud til forsnævringen. Ballonen pustes op og presser forkalkningen udefter.

34. Film om forundersøgelse og ballonudvidelse: http://www.hjerteforeningen.dk/film_-_boeger_-_boeger/film/forundersoegelse_og_ballonudvidelse/

35. Blodprop i hjertet Årsag: aflukning af hjertearterien. Ca. 14.000 tilfælde om året. 25-30% dør. Den ramte hjertemuskulatur omdannes til arvæv Hyppigst i venstre hjertekammer. Giver nedsat hjertefunktion samt kan medføre hjertestop.

36. Symptomer ved blodprop i hjertet Pludselige og vedvarende smerter i brystet, der kan stråle ud til hals, kæbe og venstre arm. Følelsen af tryk, sammensnøring af brystet. Åndenød, bevidstløshed, angst. Hvæsende vejrtrækning, vand i lungerne.

37. Komplikationer Akut: Hjertestop. Langsomt/hurtigt hjerteslag. Rytmeforstyrrelser. Efterfølgende: Hjertet kan briste samt der kan dannes blodpropper som vandrer til andet væv. Nedsat pumpeevne. Øget risiko for hjertekrampe Udvikling af ekstraslag: hjertebanken, uro i brystet. Psykiske problemer.

39. Behandling af hjertestop Mekanisk Kunstig åndedræt + hjertemassage (ilt til hjernen) Stød (Genstart af hjertet) Medicinsk Ballonudvidelse, medicin mod blodpropper, smertestillende, vanddrivende, adrenalin, ilt.

40. Slagtilfælde (blodprop i hjernen) Årsager: Vandrende blodprop (fx fra hjertet) Blodprop ”on-site”, grundet iltmangel Hjerneblødning, brist af blodkar. Enten svækket kar eller aneurisme.

41. Symptomer på slagtilfælde Forbigående salgtilfælde og akutte har ens symptomer. Akut slagtilfælde Lammelse - med og uden tab af bevidsthed. Pupiller af forskellig størrelse Dyb, støjende vejrtrækning Kramper

42. Symptomer på slagtilfælde Indgriben med opløsning af blodprop gøre kun indenfor få timer. Skader i fx venstre hjernehalvdel, giver symptomer i højre side af kroppen. Lammelse, diverse former Nedsat eller manglende følesans Talebesvær (impressiv eller expressiv) Neglekt af skadet kropsdel

43. Gigtfeber Bindevævssygdom, der angriber led og hjerte. Hjerteklaplidelser optræder op til 20-30 år efter det akutte forløb. Symptomer Betændelse med hæmolytiske streptokokker. (Halsbetændelse eller skarlagens feber) Feber og utilpashed Springende hævelse/ømhed i større led Hjertesymptomer (høj puls, rytmeforstyrrelser, mislyd) Kronisk gigtfeber Tiltagende hjertesvækkelse pga. defekt hjerteklap.

44. Årsag til gigtfeber Bakteriel halsbetændelse – gruppe A streptokokker Autoimmun reaktion fra halsbetændelsen. Selve gigtfeberen viser sig ca. 2-3 uger efter halsbetændelsen.

45. Behandling af gigtfeber Akut Penicillin mod streptokokker Høje doser acetylsalicylsyre (NSAID, fx Panodil) Længerevarende penicillinbehandling. Kronisk Medicin til hjertet, evt. kunstig hjerteklap.

46. Nedsat hjertefunktion (hjerteinsufficiens) Defineret som: En tilstand med utilstrækkelig funktion af højre hjertehalvdel, venstre hjertehalvdel eller dem begge. 2 muligheder: • Sygdom eller svækkelse • For stor belastning

47. Svækkelse/sygdom i hjertet Åreforkalkning Blodprop i hjertet Infektion i hjerteklappen eller hjertemusklen Medfødt lidelse i hjerteklapperne - aorta- eller mitralklapperne.

48. For stor belastning (af hjertemusklen) Venstre hjertekammer: Forhøjet BT, medfødt aortaforsnævring Hele hjertet: Blodmangel, for højt stofskifte, graviditet, fysisk belastning. Kompensering af ovenstående: kredsløbet fungerer, dog måske med lidt nedsat kraft.

49. Symptomer ved hjertesvigt(Inkompenseret) Stasning – dannelse af ødemer Venstresidigt hjertesvigt: - Øget tryk i lungen kan medføre dannelse af arvæv (fibrose) • Blåfarvning af huden • Vejrtrækningsproblemer, især i vandret position • Hoste og opspyt • Træt, svimmel • Akut hjertesvigt kan medføre ødem => drukner

50. Symptomer ved hjertesvigt(Inkompenseret) Højresidigt hjertesvigt (lungehjerte): Kan opstå grundet modstand i lungerne, fx astma eller kronisk bronkitis. • Opsvulmede og spændte vener, fx halsen • Lavtsiddende ødemer, dejagtig konsistens. • Svært svigt => leverstaser eller væske i bughulen.