Arbejdet med åbne standarder – fokus på implementeringen af B 103

1. Arbejdet med åbne standarder – fokus på implementeringen af B 103 Oplæg ved 3. workshop for it-governance 21. februar 2007

2. Agenda • Anvendelse af åbne standarder i den offentlige sektor • Hidtil • Fremover • Hvad, hvem og hvordan?

3. Folketingsbeslutning B 103 • Folketinget vedtog den 2. juni 2006 folketingsbeslutning B 103 om anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige • Træder i kraft 1. januar 2008

4. Typer af standarder • Tre kategorier af it-standarder: • Tekniske standarder, • datastandarder og • metodestandarder (hidtil kaldet processtandarder).

5. Tekniske standarder • De tekniske standarder er i mange situationer usynlige for brugerne, men er en forudsætning, når der skal udveksles information mellem it-systemerne. Et eksempel er webservice-standarden SOAP. En åben standard, der tillader applikationer at kommunikere med hinanden. Et andet eksempel er standarder/formater for tekstbehandlingsdokumenter.

6. Datastandarder • Datastandarderne sikrer, at de begreber, der udveksles mellem it-systemer og deres komponenter, er entydigt defineret. Man kan sige, at datastandardisering handler om at blive enige om at tale det samme sprog i de forskellige offentlige myndigheder, så it-systemerne kan tale sammen

7. Metodestandarder • Metodestandarderne beskriver fælles fremgangsmåder og handler i høj grad om, hvordan og hvortil information sendes og behandles, samt hvordan informationer og systemer skal håndteres. Der er tale om en kategori af standarder, der i højere grad handler om mennesker og arbejdsprocesser end om de tekniske aspekter. Et eksempel på en metodestandard er Dansk Standard 484:2005 Standard for it-sikkerhed.

8. Den offentlige standardiseringsproces

9. Implementeringsrapport – hovedelementer • Afklaring af centrale begreber i interoperabilitetsrapporten. • Tilpasning af styringsmodellen for standardiseringsarbejdet. • Første sæt obligatoriske standarder – og business cases for disse. • Åbne dokument- og publiceringsstandarder.

10. Tilpasning af styringsmodellen for standardiseringsarbejdet • Klart beslutningsgrundlag for åbne standarder • Økonomiske konsekvensvurderinger • Tilpasning af OIO-kataloget • Ny kategori af obligatoriske standarder • Forøgede krav til kvalitetssikring og dokumentation • Revision af de eksisterende kategorier af standarder • Revision af vurderingskriterier. • Øget forankring og udførelse af standardiseringsarbejdet i alle ministerier. • Fortsat tværoffentlig forankring af standardiseringsarbejdet.

11. Undtagelsesbestemmelser – ”comply or explain” • Offentlige myndigheder skal anvende obligatoriske, åbne standarder, medmindre de kan påvise væsentlige grunde til ikke at overholde dem. • Et eventuelt fravalg må ikke være til skade for andre myndigheders udvikling af digitale løsninger.

12. Standarder der giver værdi Myndigheder, projekter, leverandører Strategiske projekter og arbejdet med OIO arkitektur og standarder Politikere og beslutningstagere Visioner og mål Fastlæggelse af standarder Implementering og anvendelse Få, strategiske beslutninger Værdi Bred, målrettet anvendelse

13. Faser i relation til standarder Hvad der skal til for at implementere B 103: Sæt af standarder, dokumentation, værktøjer Aktører: Udviklere, maskiner Værdi: Drift Behov: Præcise detaljer Værktøj: ISB, OIOSI Aktører: IT-ledere, arkitekter Værdi: Projekt/portefølje kvalitet Behov: Vejledning til krav om anvendelse Værktøj: Katalog, Arkitekturrammen / guider Kravspecificering Arkitektur Design Udvikling Implementering Styring Runtime Drift Aktører: Politikere, topchefer Værdi: Business case Behov: Overblik Værktøj: ITST hjemmeside Aktører: Leverandører, udviklere Værdi: Implementering / test Behov: Præcise krav og specifikationer Værktøj: ISB, Softwarebørs