Martin D. Munk, CMR, AAU-CPH cmr.aau.dk Social rekruttering til uddannelse

1. Martin D. Munk, CMR, AAU-CPHhttp://www.cmr.aau.dkSocial rekruttering til uddannelse SDU April 2012

2. Centre for Mobility Research (CMR) • Sociologi med særlig henblik på forskning i social mobilitet, uddannelse og livsløb • Intergenerationel reproduktion, stratifikationssystemernes forandring og samspillet mellem opvækstmiljøer, uddannelse og livsløb (herunder arbejdsmarked) • Undersøge de forhold der betinger børns og unges muligheder, dannelse, livschancer og succes.

3. Agenda social arvHvilke byggesten er de vigtigste? • Investeringer i en tidlig alder • Myter og fakta om social arv og uddannelse:Forældres uddannelse, stilling og deres indkomst er afgørende parametre • Hvad har betydning for succes i uddannelsessystemet/i skolen? • Hvad med kognitiv, kulturel, etnisk, social, ikke-kognitiv kapital • Betyder økonomiske ressourcer noget for gennemførelsen af uddannelse? Hvem får mest ud af en universitetsuddannelse? • Hvilke strategier er vigtige? • Unges forældrebaggrund: Betyder mindre for om man bliver akademiker eksempelvis sammenlignet med USA (50 % versus 67% af den samlede variation). McIntosh og Munk 2007: Journal of Population Economics 20. Generelt fald i afhængigheden af forældrebaggrund ifm valg og gennemførelse af uddannelse, her ungdomsuddannelse og videregående uddannelser

4. Overordnede pointer • Investering fra tidlig alder:Heckman og Jacobs 2009: Policies to Create and Destroy Human Capital in Europe m.fl. slår fast, at det samfundsøkonomiske udbytte af investeringer i børns og unges vilkår og uddannelse (i bred forstand) er større end senere hen i livet. • Det betyder, at familie- og uddannelsespolitikken er langt de vigtigste politikområder for velfærdsstaterne. • Vi ved, at Danmark og andre nordiske lande har større succes med at bryde den negative sociale arv i uddannelsessystemet, og det hænger formentlig sammen med relativ lav grad af social og økonomisk ulighed, høj grad af fælles sociale normer og grunddispositioner. Den varierer dog over tid.  • Vi ved at social baggrund har betydning for påbegyndelse af en universitetsuddannelse. Såvel kulturel ressourcer, sociale kompetencer som økonomi betyder noget for om påbegyndelse og afslutning af en videre uddannelse

5. It’s (Almost) All About the Money: Why Danish Children Do Badly in Test Scores (McIntosh and Munk submittedpaper) • Studie hvor vi undersøger 11-årige børns performance, • I analysen indgår af en helt masse baggrundsvariable: forældres uddannelse, indkomst, antal søskende, forældreholdninger angående værdien af uddannelse, og forældrenes opfattelse af kvaliteten af deres børns skole, om forældrene var skilt, separeret eller ej, hvor meget moderen arbejder, og børnenes generelle helbred, om børnene har emotionelle eller adfærdsmæssige problemer eller ikke kan koncentrere sig i skolen

11. Klarer Danmark sig godt eller skidt i international sammenhæng? Samlet set betyder unges forældrebaggrund mindre for om man bliver akademiker eksempelvis sammenlignet med USA (50 % versus 67%). McIntosh og Munk 2007.

12. McIntosh og Munk 2012 WP • Sammenligning af kohorter født i 1962 (1985) og født i 1982 (2005) • En gruppe af børn fra familier med ingen uddannelse relativt set har større chance for at få en akademisk uddannelse. • Vi finder dog at en gruppe af især drenge fra hjem uden uddannelse klarer dårligere, også over tid.

19. McIntosh og Munk 2012: fødselsårgange 1962 og 1982, mindre afhængighed af forældrebaggrund • Mellem 1985 og 2005 ændrede chanceforholdet sig markant når de der fik en gymnasieuddannelse og ingen ungdomsuddannelse sammenlignes (sammenholdt med fædre med mindst en gymnasieuddannelse og ingen uddannelse). • Akademisk gymnasium: Chanceforholdet gik for mænd fra en faktor 11 til en faktor 6½. Tilsvarende for kvinder, fra en faktor 6½ til godt 2!! • Påbegyndelse af universitetsuddannelse: Chanceforholdet gik for mænd fra en faktor 8 til 6,8. Tilsvarende for kvinder, fra en faktor 8 til godt 6,4. • Unge mennesker fra familier uden så mange ressourcer har fået bedre adgang til gymnasium og universitetsuddannelse og faktorer ikke relateret til observerbare familiekarakteristika er blevet mere betydningsfuld (formentlig generel social norm)

20. Hovedkonklusion • Vi viser, at unge mennesker fra familier uden så mange ressourcer har fået bedre adgang til gymnasium og universitetsuddannelse og vi fandt, at faktorer ikke relateret til observerbare familiekarakteristika er blevet mere betydningsfuld • Dette resultat tvang mig til at tænke over nye forklaringer for valg og færdiggørelse af uddannelse.

21. ”Negativraten” for børn af ufaglærte

22. ”Succesraten” for børn af ufaglærte

23. Andel af 25-29-årige fra ufaglærte hjem uden uddannelse Andel af 25-29-årige fra ufaglærte hjem uden uddannelse

24. Andel af 25-29-årige fra ufaglærte hjem uden uddannelse

25. Munk 2013 i: Comparative Social Research 30: Hvad driver unges valg og muligheder: • Hvad driver unges valg af ungdomsuddannelse? • I hvilken grad betyder kulturel kapital, kognitive and ikke-kognitive dispositioner, og skole-relaterede variable noget, samtidigt med at der kontrolleres for familiebaggrund? • ….Sprog, Smag, Attitude, Kropsholdning, Distinktive handlemåder (livsstil, uddannelsesstrategier, bosted, opdragelse, ledelsesform, organisering) • Ideen er at undersøge i hvilken grad kulturel kapital, systemet af dispositioner (kognitive and ikke-kognitive kapabilitet), og skole relaterede variables betyder noget, samtidigt med at der kontrolleres for familiebaggrund variable.

26. Betydningenaf forældres uddannelse for børns uddannelse

27. Highest attained or ongoing education in 2008 by mothers highest attained education in 2000

28. Byggesten • Den internationale forskning: kognitive og ikke-kognitive dispositioner har afgørende betydning for succes i skolen, uddannelsessystemet og senere hen på arbejdsmarkedet (TÆNK PÅ DET STORE FRAFALD PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE, Munk 2011 i ANTOLOGI) • Ikke-kognitive dispositioner: selvværd, glæde, evnen til at se realistisk på tingene, tro på egen formåen, selvtillid, mål-rationalitet, kunne se fremadrettet, emotionel balance, sensitiv og empatisk i sociale sammenhæng, ambitioner med eget liv, sociale kompetencer, grundighed, evne til organisering af hverdag, ambitiøs, overblik, loyal, stædig, praktisk, samarbejdende, imødekommende, punktlig, ordensmenneske, beskeden, inspirerende, grænsesættende

29. Earlier Studies • Part of the paper refers to Bourdieu and Passeron (1977), Bourdieu (1986, 2000), Aschaffenburg and Maas (1997), de Graaf and Kalmijn (2000), Sullivan (2001), Lareau and Weininger (2004), Wildhagen (2009, 2010) and Jaeger (2009, 2011) • Part of the paper is in line with Bowles, Gintis, and Osborne (2001), Farkas (2003), Borghans et al. (2008) • According to Borghans Bowles and Gintis (1976) were the first to introduce the concept of non-cognitive traits, but I would say that Bourdieu at the same time was trying to address traits by the system of dispositions or habitus.

30. Andre byggesten Familiebaggrund Etnisk oprindelse (Skolen) Kognitive færdigheder

31. Hvad viser forskningen? • Den internationale forskning peger på, at såvel kognitive færdigheder som ikke-kognitive færdigheder har afgørende betydning for succes i skolen, uddannelsessystemet og senere hen på arbejdsmarkedet, herunder også for børn, som er særligt sårbare eller udsatte med lavt selvværd eller ringe tro på at egen indsats spiller en rolle

32. Kulturel kapital, kognitive og ikke-kognitive dispositioner • Kulturel kapital er defineret ved tre hovedtyper, nemlig i form af institutionaliseret kapital, dvs. formel uddannelseskapital, titler og andre former for anerkendte færdigheder (legitimeret viden), objektiveret i form af ’kunstkapital’ (kunstværker, bøger, materialer) og endelig legemliggjort kulturel kapital (kropsliggjort i form af dispositioner/habitus): Dispositioner i krop og sind • Forældre diskuterer politik eller sociale spørgsmål med barnet (politiske dispositioner) • Antal bøger i hjemmet • I cannot sit still and read for more than a few minutes • Læsekompetencer • High brow kultur (fin kultur), antal besøg på museum

33. Andre karakteristika • Students don’t start work for a long time after the Danish lessons begins • Selvværd (self-esteem) • Most of my teachers really listen to what I have to say • If I decide not to get bad grades, I can really do it • I am hopeless in Danish classes • I have always done well in mathematics • ------------------------------------------------ • I like to try to be better than other students • When studying I keep working even if the material difficult

34. Ikke-kognitive dispositioner

35. Non-cognitive and school variables in 2000 by highest attained or ongoing youth education in 2008

36. Kulturel kapitalformer som betyder noget Forældre diskuterer politik eller sociale spørgsmål med barnet (politiske dispositioner) Jeg kan ikke sidde stille og læse i mere end i få minutter Finkultur, antal besøg på museum, men ikke alle former! Læsekompetencer

37. Reading score in 2000 by highest attained or ongoing education in 2008

38. Den relative betydning

39. Perspektiv for studier • Ikke kun rent deskriptivt og kausalt, men også normativt ift., hvorvidt det egentlig er et problem: skyldes denne andel af unge manglende information i registrene, da der i "virkeligheden" dækker over unge iværksættere, som ikke er tilknyttet nogle formelle sociale institutioner, eller er der rent faktisk tale om personer fra dårligt stillede hjem, hvis sociale deroute først så småt er ved at tage afsæt

40. Holland og Danmark (uddannelsesadgang) • Det kan i øvrigt konstateres, at der et sket et generelt fald i afhængigheden af forældrebaggrund, når det drejer sig om valg og gennemførelse af uddannelse, her ungdomsuddannelse og videregående uddannelser (resultatet er dog omdiskuteret, jf. studier • Den pointe som Schijf, Huibert, Dronkers, Jaap & van den Broeke-George, Jennifer 2004 dog viser er, at adgangen til den hollandske nobilitet ikke er blevet lettere over tid, som bl.a. formidles af eliteuddannelser • Se også Jens Peter Thomsen: Social differentiering og kulturel praksis på danske universitetsuddannelser Ph.D.-afhandling, RUC 2008

41. Uddannelseskapital i udlandet! Vi viser i et studie, at familier med højt rangerede sociale positioner i samfundet og med megen uddannelse, såvel blandt mødre og fædre, har børn som investerer i uddannelse på udenlandske universiteter. Dette kan bruges som en ekstra social markør såvel i forhold jobs i udlandet som i Danmark. Især det mændene som søger faglige udfordringer, medens kvinderne i højere grad følger med! (studiet dækker år i mellem 1987-2002)

42. Elite Education and Cultural Reproduction • Munk 2009 Acta Sociologica, • NEW study: Munk, Foged, Mulvad 2011 Dansk Sociologi; Munk, Poutvaara, Foged 2012 WP • How parental education and occupational status affect the likelihood of studying abroad, in elite or non-elite universities? • Comparisons with the effect of studying in home country university • Focus on Denmark; combination of register data and two unique surveys • What motivates those who study abroad? Transnational cultural reproduction strategies may work directly or indirectly • Analysis of stays longer than 5 years

43. Motivations to study abroad • Foreign university academically better: • Elite: 46% of men and 25% of women • Non-elite: 19% of men and 13% of women • Job opportunities abroad: • Elite: 34% of men and 23% of women • Non-elite: 27% of men and 24% of women • Prestige • Elite: 40% of men and 19% of women • Non-elite: 16% of men and 11% of women • Living together with partner • Elite: 12% of men and 37% of women • Non-elite: 10% of men and 35% of women

44. ……

45. Conclusions • Evidence on both cultural reproduction and social educational mobility • Parental education matters especially for elite education • Sons follow fathers and daughters mothers • For men, academic quality and skills, job opportunities abroad and prestige most common motivations to study in an elite university abroad; for women, living with partner most common motivation, except for women going to elite studies

46. Reproduktionsstrategier og rekonversionsstrategier • Fertilitetsstrategi • Arvestrategier (patrimony) • Uddannelsesstrategier, skolastiske strategier • Profylaktiske strategier (sundhed + biologi) • Økonomiske strategier (kort- og langsigtede) • Social investeringsstrategier (sociale relationer) • Ægteskabsstrategier • Sociodicy strategier (legtimering af domination) • Organisationsstrategier, Arbejdsstrategier • Udvandrings- og kosmopolitiske strategier (ny)