320 likes | 555 Views
Tegning af en parabel. I hånden. Tegning af en parabel. Light version. 1) Indsæt forskellige x-værdier i forskriften og lav et silleben. 2) Indtegn derefter punkterne i koordinatsystemet. 3) Forbind punkterne. x. y. Tegning af en parabel. Light version. Eksempel:. y = 1 ·x 2.
E N D
Tegning af en parabel I hånden
Tegning af en parabel. Light version 1) Indsæt forskellige x-værdier i forskriften og lav et silleben. 2) Indtegn derefter punkterne i koordinatsystemet. 3) Forbind punkterne.
x y Tegning af en parabel. Light version Eksempel: y = 1·x2 Man udfylder et sildeben med kendte værdier af x - og beregner herefter de tilsvarende y-værdier og indsætter i koordinatsystemet… 1 2 3 0 -1 -2 -3 4 1 4 9 0 1 9
Andengradsfunktionen Tegning af en parabel med kendt toppunkt Den grundige metode
Andengradsfunktionen Tegning af en parabel At tegne en andengradsfunktion/parabel kan sammenlignes med det at tegne en lineær funktion/ret linie: Andengradsfunktion: Lineær funktion:
Andengradsfunktionen Tegning af en parabel At tegne en andengradsfunktion/parabel kan sammenlignes med det at tegne en lineær funktion/ret linie: Andengradsfunktion: Lineær funktion: Hvis man kender et enkelt punkt på linien, kan man tegne hele linien ved at bruge hældningskoefficienten, a.
Andengradsfunktionen Tegning af en parabel At tegne en andengradsfunktion/parabel kan sammenlignes med det at tegne en lineær funktion/ret linie: Andengradsfunktion: Når man kender et bestemt punkt på parabelen, kan man tegne hele parablen ved at bruge ”hældningskoefficienten”, a. Lineær funktion: Hvis man kender et enkelt punkt på linien, kan man tegne hele linien ved at bruge hældningskoefficienten, a.
Andengradsfunktionen Tegning af en parabel At tegne en andengradsfunktion/parabel kan sammenlignes med det at tegne en lineær funktion/ret linie: Andengradsfunktion: Når man kender et bestemt punkt på parabelen, kan man tegne hele parablen ved at bruge ”hældningskoefficienten”, a. Lineær funktion: Hvis man kender et enkelt punkt på linien, kan man tegne hele linien ved at bruge hældningskoefficienten, a. Det punkt, man altid kender, er skæringen med y-aksen i (0,b).
Andengradsfunktionen Tegning af en parabel At tegne en andengradsfunktion/parabel kan sammenlignes med det at tegne en lineær funktion/ret linie: Andengradsfunktion: Når man kender et bestemt punkt på parabelen, kan man tegne hele parablen ved at bruge ”hældningskoefficienten”, a. Det bestemte punkt, der skal kendes, er toppunktet. Lineær funktion: Hvis man kender et enkelt punkt på linien, kan man tegne hele linien ved at bruge hældningskoefficienten, a. Det punkt, man altid kender, er skæringen med y-aksen i (0,b).
Andengradsfunktionen Tegning af en parabel At tegne en andengradsfunktion/parabel kan sammenlignes med det at tegne en lineær funktion/ret linie: Andengradsfunktion: Når man kender et bestemt punkt på parabelen, kan man tegne hele parablen ved at bruge ”hældningskoefficienten”, a. Det bestemte punkt, der skal kendes, er toppunktet. Lineær funktion: Hvis man kender et enkelt punkt på linien, kan man tegne hele linien ved at bruge hældningskoefficienten, a. Det punkt, man altid kender, er skæringen med y-aksen i (0,b). Linien tegnes ved at starte i dette punkt og så gentagne gange at gå 1 enhed ud i x-aksens retning og hældnings-koefficienten, a, op.
Andengradsfunktionen Tegning af en parabel At tegne en andengradsfunktion/parabel kan sammenlignes med det at tegne en lineær funktion/ret linie: Andengradsfunktion: Når man kender et bestemt punkt på parabelen, kan man tegne hele parablen ved at bruge ”hældningskoefficienten”, a. Det bestemte punkt, der skal kendes, er toppunktet. Parablen tegnes ved at starte i toppunktet og så gentagne gange at gå 1 enhed ud i x-aksens retning og a ganget med de ulige tal (1, 3, 5, 7, 9,…) op. Lineær funktion: Hvis man kender et enkelt punkt på linien, kan man tegne hele linien ved at bruge hældningskoefficienten, a. Det punkt, man altid kender, er skæringen med y-aksen i (0,b). Linien tegnes ved at starte i dette punkt og så gentagne gange at gå 1 enhed ud i x-aksens retning og hældnings-koefficienten, a, op.
Andengradsfunktionen Tegning af en parabel Kvadrattallene: De enkelte punkter på en parabel lægger sig tæt op ad kvadrattallene. Og da alle parabler blot er parallelforskydninger af den simple grundparabel, y = a·x2, tegnes de alle på samme måde. Som tidligere set, er værdien af a i virkeligheden det eneste, der giver variation i dens udseende (Grenene op eller ned, grenene stejle eller meget flade.)
Andengradsfunktionen Tegning af en parabel Kvadrattallene: De enkelte punkter på en parabel lægger sig tæt op ad kvadrattallene. Forskellen mellem de enkelte kvadrattal giver de ulige tal – se til højre… Ganger man disse forskelle med værdien a, får man de tal, som man skal gå op i y-aksens retning, hver gang man går 1 enhed ud i x-aksen retning. Stiger med:
Andengradsfunktionen Tegning af en parabel Kvadrattallene: De enkelte punkter på en parabel lægger sig tæt op ad kvadrattallene. Forskellen mellem de enkelte kvadrattal giver de ulige tal – se til højre… Ganger man disse forskelle med værdien a, får man de tal, som man skal gå op i y-aksens retning, hver gang man går 1 enhed ud i x-aksen retning. Stiger med:
Andengradsfunktionen Tegning af en parabel Kvadrattallene: De enkelte punkter på en parabel lægger sig tæt op ad kvadrattallene. Forskellen mellem de enkelte kvadrattal giver de ulige tal – se til højre… Ganger man disse forskelle med værdien a, får man de tal, som man skal gå op i y-aksens retning, hver gang man går 1 enhed ud i x-aksen retning. Stiger med:
Andengradsfunktionen Tegning af en parabel Kvadrattallene: De enkelte punkter på en parabel lægger sig tæt op ad kvadrattallene. Forskellen mellem de enkelte kvadrattal giver de ulige tal – se til højre… Ganger man disse forskelle med værdien a, får man de tal, som man skal gå op i y-aksens retning, hver gang man går 1 enhed ud i x-aksen retning. Stiger med:
Andengradsfunktionen Tegning af en parabel Kvadrattallene: De enkelte punkter på en parabel lægger sig tæt op ad kvadrattallene. Forskellen mellem de enkelte kvadrattal giver de ulige tal – se til højre… Ganger man disse forskelle med værdien a, får man de tal, som man skal gå op i y-aksens retning, hver gang man går 1 enhed ud i x-aksen retning. Stiger med:
Andengradsfunktionen Tegning af en parabel Kvadrattallene: De enkelte punkter på en parabel lægger sig tæt op ad kvadrattallene. Forskellen mellem de enkelte kvadrattal giver de ulige tal – se til højre… Ganger man disse forskelle med værdien a, får man de tal, som man skal gå op i y-aksens retning, hver gang man går 1 enhed ud i x-aksen retning. Stiger med:
Andengradsfunktionen Tegning af en parabel Kvadrattallene: De enkelte punkter på en parabel lægger sig tæt op ad kvadrattallene. Forskellen mellem de enkelte kvadrattal giver de ulige tal – se til højre… Ganger man disse forskelle med værdien a, får man de tal, som man skal gå op i y-aksens retning, hver gang man går 1 enhed ud i x-aksen retning. Stiger med:
Andengradsfunktionen Eksempel 1: Tegn andengradsfunktionen: y = 1·x2 + 4·x + 4 Tp = (-2,0)
Andengradsfunktionen Eksempel 1: Tegn andengradsfunktionen: y = 1·x2 + 4·x + 4 Tp = (-2,0) … herefter 1 ud og 1·1 = 1 op
Andengradsfunktionen Eksempel 1: Tegn andengradsfunktionen: y = 1·x2 + 4·x + 4 Tp = (-2,0) … herefter 1 ud og 1·1 = 1 op … herefter 1 ud og 1·3 = 3 op
Andengradsfunktionen Eksempel 1: Tegn andengradsfunktionen: y = 1·x2 + 4·x + 4 Tp = (-2,0) … herefter 1 ud og 1·1 = 1 op … herefter 1 ud og 1·3 = 3 op … herefter 1 ud og 1·5 = 5 op
Andengradsfunktionen Eksempel 1: Tegn andengradsfunktionen: y = 1·x2 + 4·x + 4 Tp = (-2,0) … herefter 1 ud og 1·1 = 1 op … herefter 1 ud og 1·3 = 3 op … herefter 1 ud og 1·5 = 5 op … og sådan kan fortsættes… Endelig spejles alle værdierne i symmetriaksen
Andengradsfunktionen Eksempel 1: Tegn andengradsfunktionen: y = 1·x2 + 4·x + 4 Tp = (-2,0) … herefter 1 ud og 1·1 = 1 op … herefter 1 ud og 1·3 = 3 op … herefter 1 ud og 1·5 = 5 op … og sådan kan fortsættes… Endelig spejles alle værdierne i symmetriaksen
Andengradsfunktionen Eksempel 1: Tegn andengradsfunktionen: y = 1·x2 + 4·x + 4 Tp = (-2,0) … herefter 1 ud og 1·1 = 1 op … herefter 1 ud og 1·3 = 3 op … herefter 1 ud og 1·5 = 5 op … og sådan kan fortsættes… Endelig spejles alle værdierne i symmetriaksen og parablen kan tegnes.
Andengradsfunktionen Eksempel 2: Tegn andengradsfunktionen: y = -2·x2 + 8·x + 1 Tp = (2,9)
Andengradsfunktionen Eksempel 2: Tegn andengradsfunktionen: y = -2·x2 + 8·x + 1 Tp = (2,9) … herefter 1 ud og 2·1 = 2 ned
Andengradsfunktionen Eksempel 2: Tegn andengradsfunktionen: y = -2·x2 + 8·x + 1 Tp = (2,9) … herefter 1 ud og 2·1 = 2 ned … herefter 1 ud og 2·3 = 6 ned
Andengradsfunktionen Eksempel 2: Tegn andengradsfunktionen: y = -2·x2 + 8·x + 1 Tp = (2,9) … herefter 1 ud og 2·1 = 2 ned … herefter 1 ud og 2·3 = 6 ned … og sådan kan fortsættes… Endelig spejles alle værdierne i symmetriaksen
Andengradsfunktionen Eksempel 2: Tegn andengradsfunktionen: y = -2·x2 + 8·x + 1 Tp = (2,9) … herefter 1 ud og 2·1 = 2 ned … herefter 1 ud og 2·3 = 6 ned … og sådan kan fortsættes… Endelig spejles alle værdierne i symmetriaksen
Andengradsfunktionen Eksempel 2: Tegn andengradsfunktionen: y = -2·x2 + 8·x + 1 Tp = (2,9) … herefter 1 ud og 2·1 = 2 ned … herefter 1 ud og 2·3 = 6 ned … og sådan kan fortsættes… Endelig spejles alle værdierne i symmetriaksen og parablen kan tegnes.