1 / 21

Hvem er de 'frafaldstruede' drenge? - ansatser, kategorier og perspektiver

Hvem er de 'frafaldstruede' drenge? - ansatser, kategorier og perspektiver. Uddannelsesforskning. Easy-to-do science is what those in physics, chemistry, geology, and some other fields do. Hard-to-do science is what the social scientists do and, in particular, it is what we

zena-smith
Download Presentation

Hvem er de 'frafaldstruede' drenge? - ansatser, kategorier og perspektiver

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Hvem er de 'frafaldstruede' drenge? - ansatser, kategorier og perspektiver Dion Rüsselbæk Hansen

  2. Uddannelsesforskning • Easy-to-do science is what those in physics, chemistry, • geology, and some other fields do. Hard-to-do science is what • the social scientists do and, in particular, it is what we • educational researchers do. • The science to help change schools and classrooms is • harder to do because context cannot be controlled. • Jf. Berliner (2002) Dion Rüsselbæk Hansen

  3. Biologisk forklaring • “Glem alt om kollektive beskeder i • klassen, for drenge er ikke indrettet til at • modtage dem. Piger skal du bare have • øjenkontakt til, så føler de, at du taler • direkte til dem. Men en dreng skal have • korte beskeder og kun én oplysning per • sætning. Vil man være sikker på at en • dreng forstår, skal man sige hans navn • og have kropskontakt”. • Jf. Knudsen (2008) • ”Når drengene ikke kan koncentrere • sig mere end 10-12 minutter, så må • de have et break til at få den • opsparede testosteron ud af kroppen, • så de kan koncentrere sig igen. Det • behøver pigerne ikke”. • Jf. Knudsen (2008) Dion Rüsselbæk Hansen

  4. Kritiske betragtninger • Internationale studier: • Ikke alle drenge underpræsterer og er frafaldstruede • Socioøkonomisk baggrund, geografi og social arv har stadigvæk betydelig indflydelse på pigernes og drengenes præstationer • Forskel i præstationer afhænger derfor ikke alene af køn • Maskuline og feminine konstruktioner spiller derimod en rolle • Ingen læringsstille passer bedre til drenge end til piger • Lærernes køn ingen umiddelbar indflydelse på pigernes såvel som på drengenes præstationer • Pædagogiske tilgange og forholdsmåder influerer på elevernes præstationer Dion Rüsselbæk Hansen

  5. Muligheder - opmærksomhed • De skoler, der formår at problematisere og ironisere over herskende og dominerende maskuline og feminine konstruktioner, har gode resultater med at forbedre elevernes trivsel og læring • Vigtigt at have blik for, at der er mange måder, man kan være pige og dreng på. • Uhensigtsmæssige konstruktioner: at man skal være dreng på en bestemt maskulin måde - kan medvirke til frafald • Erkende forskelle i stedet for at søge at eliminere og udviske dem Dion Rüsselbæk Hansen

  6. Måder at forholde sig på • Hvordan man som konkret elev forholder sig til sit køn • Hvilke kønspositioner tilbydes kulturelt såvel som i den • konkrete empiriske praksis? • Hvilke muligheder man har for at overskride traditionelle kønskategorier Dion Rüsselbæk Hansen

  7. Samfundsmæssig kontekst • Nye vilkår for at være individ • Mange krav til individet om et træffe valg, reflektere over valgene og samt styre dem med bestemte interesser for øje • Grænser for valgfrihed trods mange italesættelser indikerer det modsatte • Stadigvæk stabiliserende strukturer , kulturer og diskurser • Fx skal vi alle udvikle og lære livet igennem – fra vugge til krukke - en bestemt higen og stræben tilstræbes. • Der er mange måder at være individ, ung og elev på! • Forholdsmåder som erstatningskategorier i stedet for typer Dion Rüsselbæk Hansen

  8. Institutionel kontekst • Eks.: gymnasielovens § 2, stk.1, står der, at: “ Uddannelsen til studentereksamen er en 3-årig ungdomsuddannelse, som er målrettet mod unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion” Dion Rüsselbæk Hansen

  9. Identitetsdannelse • Mange andre potentielle årsager til at vælge en uddannelse • Identitetsdannelse (om end denne på nogle punkter skubbes i baggrunden til fordel for en tidlig afklaret og målrettet fremtid) • Livsmuligheder? Sværere at tro på uddannelse som vejen til et lykkeligt liv • Usikkerhed mht. fremtiden Dion Rüsselbæk Hansen

  10. Profylaktisk fornuft • Mange strategier lægges og udarbejdes for at undgå det uventede – at noget skal komme bag på os • Opkomstbetingelser søges styret • Samfundsmæssigt ↔ Institutionelt ↔ individuelt Dion Rüsselbæk Hansen

  11. Nye tendenser • Dramatisering af uddannelsesvalg • At tage en uddannelse er blevet en pligt og et uomgængeligt samfundsmæssigt krav • Ansvaret herfor individualiseres • Problemer, frafald og dårlige resultater (psykologiseres) • Tendenser og tilbøjeligheder til at se bort fra strukturer og de sociale relationer i uddannelserne • Flere mål og resultater skal nås på kortere tid. • Olympiske motto: Citius, Altius, Fortius (Hurtigere, højere, stærkere). Elev – uddannelse - samfund Dion Rüsselbæk Hansen

  12. Eksterne krav og forventninger • Vilkår for at være elev – hvad skal man kunne: • Være klar til at omlære – uddannelse vil forandre uddannelse • Styre sin læring og udvikling via selv-refleksion • Kunne italesætte sin læring, herunder hvordan man lærer bedst, og hvornår • Skal være bevidst om stærke såvel som svage sider • Skal være målrettet og fremtidsfokuseret • Skal dyrke sin særegne individualitet og samtidig være en teamplayer Dion Rüsselbæk Hansen

  13. Praksiskontekst • Klasserummet – positioneringer og magt – relationelle • forhold • Transmission af latente konflikter, views, fortolkninger og forståelser, der kan begrænse rationel adfærd • Betydningstilskrivning – begrundelser - løsninger • Etnicitet som bestemmende for undervisningsindhold Dion Rüsselbæk Hansen

  14. Empiriske eksempler • En lærer udtaler, hvordan det kan være problematisk at tage fat • i visse temaer, på grund af at der er elever med anden etnisk • baggrund til stede i undervisningen: • “især demokrati og terrorisme og i forhold til • islam. De diskussioner tør jeg simpelthen ikke at tage […] • jeg er bange for det er sprængfarligt” • Videre udtaler en anden lærer : • ”Jeg mener fx, at det er respektløst, at nogle af vores indvandrere taler arabisk med • hinanden inde i klasselokalet. For her taler vi altså et sprog, som alle kan forstå. Og en • naturlig reaktion er jo, at de taler om noget, vi andre ikke må høre, for ellers kunne de jo • lige så godt tale dansk, ik” Dion Rüsselbæk Hansen

  15. Opgør med myter • Myter – stabiliserer og normaliserer • Perform, protect, provide (maskulin myte) • At lærerens køn er afgørende for udfaldet i praksis • At nogle metode, teknikker eller arbejdsformer er mere overlegne end andre. Det afhænger af indholdet, der skal læreres, hvem der skal lære mv. • At der kan opnås magtfri, ligeværdige og udelukkende inkluderende læringsmiljøer Dion Rüsselbæk Hansen

  16. Distance, problematisering og ironi • Vi kan ikke afvikle kategoriseringer, og måden vi grænsesætter hinanden på. Vi inkluderer og ekskluderer ustandseligt. • Vi kan problematisere kategorierne, diskutere dem samt ironisere over dem, om end dette ikke er uden vanskelighed • Kategoriseringer er et udtryk for udøvelse af magt og samtidig regimerende for vores tanker, ideer, definitioner og handlinger • Kategorier kan forældes og dermed være lidet træfsikre empirisk set • Blik for forskellighed og accept heraf uden dermed at miste blikket for ensheder og ligheder – kræver balance • Se den anden som en konkret anden ikke en blot som en generaliseret anden Dion Rüsselbæk Hansen

  17. Fremadrettede perspektiver • Rettethed mod at gøre køn og etnicitet til mere flydende kategorier uden at de opgives • Blik for flere typer maskulinitet og feminitet • Vær opmærksom på elevernes sociokulturelle og -økonomiske baggrund uden den alene kan stå som forklaring for elevernes gøren og laden • Sans for de institutionelle betingelser og strukturer eleverne er influeret af og underlagt • Fokus på de diskurser, forståelser, ideer og antagelser som både elever og lærere bringer med sig ind i klasserummet Dion Rüsselbæk Hansen

  18. Nye værdsættelser • Dyder, som tidligere betragtedes som mandige: logisk tænkning, boglige • evner og koncentreret arbejde (modsat den kreative, flakkende og flyvske • fruentimmertanke) værdsættes i mindre grad og italesættes nu som noget, • der typisk forbindes med noget piget • Kreativ, innovativ og flyvsk tænkning og opgør med den traditionelle logiske • og boglige tænkning formuleres nu som en drengedyd og værdsættes i • tiltagende grad Dion Rüsselbæk Hansen

  19. Undersøgelse • Hvordan forholder drengene/pigerne sig til fx …? • Hvad værdsætter drengene/pigerne fagligt, personligt og • socialt? • Hvad problematiseres af drengene/pigerne, og hvordan gøres • det? • Hvad finder drengene såvel positivt som negativt ved at gå i • skole? Dion Rüsselbæk Hansen

  20. Hvordan beskriver drengene/pigerne sig selv og deres rolle på • skolen i forhold til andre, fx elever og lærere? • Hvad synes at have en såvel positiv som negativ • effekt af implementerede tiltag i forhold til drengenes og • pigernes trivsel? Dion Rüsselbæk Hansen

  21. Litteratur • Beck, Ulrich (2004) Risikosamfundet - på vej mod en ny modernitet. (4.oplag). København. Hans Reitzels Forlag. • Berliner, David C. (2002) Educational Research: The Hardest Science of All. In: Educational Researcher, Vol.31, No. 8, p. 18-20. • Biggs, John (2003). Teaching for Quality Learning at University. What the student does. Buckingham and Philadelphia: Open University Press. • Bourdieu, Pierre (2004) Af praktiske grunde.Købehavn. Hans Reitzels Forlag. • Butler, Judith (1990) Gender trouble. Feminism and the subversion of identity. Routledge. • Butler, Judith (2004) Undoing gender. New Your. Routledge. • Castells, Manuel (2000) Informationsåldern. Bokförlaget Daidalos, • Darling-Hammond, Linda & Youngs, Peter (2002) Defining “Highly Qualified Teachers”: What Does “Scientifically-Based Research” Actually Tell Us? In: Educational Researcher, vol. 31, No.9. (Dec., 2002), pp.13-25. • Katznelseon, Naomi & Lindenskov, Naomi (2009) Når det man har lært er helt forkert. I: Asterisk. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. • Knudsen, Ann-Elisabeth (2008) Giv drenge- og pigehjernerne hver deres. I: Undervisere.dk • Martino, Wayne (2008) What Works? Research into Practice. Ontario Association of Deans Education. • Moss, Leif et al. (2006) Evidens i uddannelse. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag • Nielsen, Harriet Bjerrum (2000) Sophie og Émile i klasseværelset. Køn og marginalitet i klasseværelset. I: Bjerg, Jens (red.). Pædagogik – en grundbog til et fag. Hans Reitzels Forlag. • Prosser, Michael and Trigwell, Keith (2001) Understanding learning and teaching : the experience in higher education. Society for Research into Higher Education and Open University Press. • Ramsden, Paul (1999) Strategier for bedre undervisning. Gyldendal. • Staunæs, Dorthe (2004) Køn, etnicitet og skoleliv. Samfundslitteratur • Søndergaard, Dorthe Marie (2001) Destabiliserende diskursanalyse – Veje ind i poststrukturalistisk • inspireret empirisk forskning. I Haavind, H. (red.): Kjønn og Fortolkende Metode. Gyldendal. Oslo. Dion Rüsselbæk Hansen

More Related