Kompetencemål, årsplanlægning og ”den gode undervisning”

1. Kompetencemål, årsplanlægning og ”den gode undervisning” Tomas Højgaard (tomas@dpu.dk) Danmarks Pædagogiske Universitetsskole KOMPIS-seminar Slagelse, 3. september 2009

2. Pensumitis Pensumitis betegner den sygdom der består i at faglighed forveksles med pensumbeherskelse og undervisning forveksles med tilegnelse (Jensen, 1995).

3. Faglighed og kompetencer Kompetence bruger jeg som betegnelse for nogens indsigtsfulde parathed til at handle på en måde, der lever op til udfordringerne i en given situation. • Et begreb orienteret mod handling. • Alle kompetencer har en aktionsradius. (se Jensen, 2009, og Jørgensen, 1999)

5. Målstyret (års)planlægning • Langsigtede vs. kortsigtede mål. • Modulisering: Fra en samlet mål- og indholdsbeskrivelse til planlægning af afgrænsede moduler med få og overskuelige mål, som kan fungere som perspektiv på modulets tilrettelæggelse og gennemførelse.

6. Arbejde med gode opgaver • Kortsigtede mål vs. konkrete situationer. • Kompetencer som perspektiv på opgaver: • Med afsæt i en eller flere kompetencer. • Med afsæt i fagligt stof, fx et centralt begreb.

7. Målstyret (års)planlægning og arbejde med gode opgaver Pointe: Faglige kompetencebeskrivelser har et potentiale som “sparringspartner” for læreren (eller lærerne) i arbejdet med at skabe sammenhæng mellem de langsigtede mål med undervisningen (læreplanens og ens egne), årsplanlægningen, tilrettelæggelsen af de enkelte forløb og udfordringen af eleverne i den konkrete situation. (se fx Jensen m.fl., 2004, Jensen, 2009, og Jensen, 2007, kap. 12)

8. Pensumitis-”vaccine” og læreplansstruktur Målstyret (års)planlægning støttes af en læreplan der • arbejder med kompetencer og stofområder som to ikke-sammenfaldende indholdsdimensioner. • er overskuelig og åben i sin struktur, så den byder sig til som tænkeværktøj for lærerne.

9. Pensumitis-”vaccine” og læreplansstruktur Kompetence

10. Fælles Mål II – et anbefalet fugleperspektiv Kompetence

11. Modelleringskompetence som eksempel(se Jensen, 2007 og 2009) Matematisk modelleringskompetence betegner nogens indsigtsfulde parathed til at ”udføre matematisk modellering og afkode, tolke, analysere og vurdere matematiske modeller.” (Fælles Mål II)

12. Oplevet virkelighed Evaluering Motivering Undersøgelsesområde Handling/ erkendelse Systematisering Fortolkning Erfaringer/ resultater System Matematisering Matematisk analyse Matematisk system

13. Udfordring af dækningsgraden – undersøgelser fra Matematrix 7-9 • Hvor meget sparer du ved at gå på udsalg? • Hvordan har din by udviklet sig? • Hvor mange vindmøller skal der bygges i Danmark? • Kan man motionere sig slank? • Hvilken transportform er bedst? • Hvad er sammenhængen mellem den indkomst man har, og den skat man betaler?

14. Referencer Jensen, J.H. (1995). Faglighed og pensumitis, Uddannelse 9, pp. 464-468. Jensen, T.H., Larsen, L.H., Pedersen, B.B. & Sonne, H. (2004). Matematrix 7. København: Alinea. Jensen, T.H. (2007). Udvikling af matematisk modelleringskompetence som matematikundervisningens omdrejningspunkt – hvorfor ikke? IMFUFA-tekst, nr. 458. Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Ph.d.-afhandling. Kan rekvireres ved henvendelse til imfufa@ruc.dk. Jensen, T.H. (2009). Modellering versus problemløsning – om kompetencebeskrivelser som kommunikationsværktøj, MONA 2, pp. 37-54. Jørgensen, P. S. (1999). Hvad er kompetence? – Og hvorfor er det nødvendigt med et nyt begreb?, Uddannelse 9, pp. 4-13. Niss, M. (1999). Kompetencer og uddannelsesbeskrivelse, Uddannelse 9, pp. 21-29. Niss, M. & Jensen, T.H. (red.) (2002). Kompetencer og matematiklæring – Idéer og inspiration til udvikling af matematikundervisning i Danmark. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie 18. København: Undervisningsministeriet.