60 likes | 316 Views
Tirsdag den 28. oktober fandt legatoverrækkelsen af ’For Kvinder i Naturvidenskab’ sted på Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I år blev der uddelt tre legater, og på de følgende par slides vil du kunne læse lidt om de tre legatmodtagere og deres spændende projekter. Ph.d. Eva Holtgrewe-
E N D
Tirsdag den 28. oktober fandt legatoverrækkelsen af ’For Kvinder i Naturvidenskab’ sted på Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I år blev der uddelt tre legater, og på de følgende par slides vil du kunne læse lidt om de tre legatmodtagere og deres spændende projekter.
Ph.d. Eva Holtgrewe- Stukenbrock, Biologisk Institut, Københavns Universitet. ”Værts-specialisering og artsdannelse af en ny sygdomsfremkaldende svamp på hvede: genom-evolution gennem 10.000 år. ” Projektet forsøger at afdække den genetiske baggrund, som de sygdomsfremkaldende plantepatogene svampe besidder for at kunne ændre og tilpasse sig så hurtigt. Ved at sammenligne svampenes DNA vil det være muligt at identificere de gener eller regioner i genomet, som har været specielt vigtige i artsdannelsen og den efterfølgende tilpasning til en landbrugsafgrøde.
Ph.d. Nanna MacAulay, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, Københavns Universitet. ”Vandtransport i hjernen – en mulig effekt af vasopressin?” Aquaporin 4 (AQP4) er den primære vandkanal i hjernevævet og er hovedsageligt at finde i en af de membraner der udgør overgangen mellem blod og hjernevæv – den såkaldte blod hjerne-barriere. Herved bidrager den til vandbalancen i hjernen og derved også til den dannelse af væskeansamlinger i hjernen (ødem) der kan opstå ved blodprop i hjernen, slag i hovedet, hjernetumorer, meningitis m.v., hvilke i værste fald kan have døden til følge.
Ph.d. Petrine Wellendorph, Institut for medicinalkemi, Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet ”Kloning og karakterisering af en receptor for gamma-hydroxysmørsyre (GHB) også kendt som misbrugsstoffet Fantasy”. Fantasy kaldes også ’date rape drug’ og er særlig farligt fordi forskellen mellem den dosis der skal til for at stoffet har den ønskede effekt til, at det forårsager dyb søvn og koma er lille. Det er derfor af største vigtighed at kende virkningsmekanismen for drug’et.