Kvalitet, evaluering og dokumentation af socialt arbejde

1. Kvalitet, evaluering og dokumentation af socialt arbejde Oplæg til Bo- og aktivitetstilbud, december 2005

2. Bo- og Aktivitetscentret Målsætning: • at skabe et menneskeligt og trygt miljø. • at sikre plads til oplevelser og glæde. • at fokusere på vores muligheder. • at sikre god og relevant information. • vi sætter det enkelte menneske i centrum. Værdigrundlag. • vi respekterer hinanden som individuelle mennesker. • vi erkender og bruger vores forskellighed. • vi tager ansvar for vores handlinger og det, vi siger.

3. Om handleplanerLov om social service LBK 708 29.juni 2004 • § 111. Kommunen eller amtskommunen skal, når der ydes hjælp til personer under 67 år efter afsnit III, som led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. dog stk. 2. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til brugerens ønske om en handleplan samt karakteren og omfanget af indsatsen. • Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller til personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder. • Stk. 3. Handleplanen angiver formålet med indsatsen. Handleplanen angiver endvidere, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, den forventede varighed af indsatsen samt andre særlige forhold om boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. Handleplanen bør udarbejdes ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.

4. Eksempel på mål fra B&A-tilbuddet Målformulering: • Sikring af en effektiv formidling af de informationer angående beboerne, der er nødvendige for at arbejdspladsen (pædagoger,praktikanter og vikarer) kan varetage den pædagogiske støtte i Hus 29, gennem nedskrivning af informationerne og etablering af et konkret og brugbart system til formidlingen. For at sikre at beboerne blev indraget i projektet og blev dets omdrejningspunkt opstillede vi to præmisser for arbejdet: 1: Projektet skulle udformes så det ville bidrage positivt til at støtte beboernes indflydelse på eget liv og dermed deres udvikling af autonomi. 2: Projektets produkter og den praksis der følger deraf skulle supplere og ikke erstatte vores grundprincip om kommunikation i Hus 29: dialog mellem beboer og støtteperson i den aktuelle kontekst - funderet i beboernes individuelle kommunikative evner.

5. Er pædagogikken synlig? ”Kun få af stederne kunne de pårørende sætte ord på den pædagogik, der føres ved bo- og aktivitetscentrene. Det var derfor generelt svært for dem at forholde sig til spørgsmålet om de oplevede, at have indflydelse på den førte pædagogik. Det fremgår af fokusgrupperne, at personalet generelt ikke drøfter pædagogik med de pårørende… Generelt giver de pårørende udtryk for, at de er tilfredse med den førte pædagogik ved bo- og aktivitetsstederne, selvom de ikke lige ved, om der er nogen særlig pædagogik.” Kilde: Bertil M. Mahs: ”Pårørende til psykisk handicappede i Århus Amt - En undersøgelse af pårørendes vurdering af samarbejdet med personalet og personalets indsats ved Århus Amts bo- og aktivitetssteder.” Århus Amt. Service- og Kvalitetskontoret. December 2001, s.25

6. Skal kvaliteten beskrives yderligere? ”De fleste pårørende udtrykker ønske om, at der er tilgængeligt skriftligt informationsmateriale om bostedernes målsætninger, værdier og indhold. Nogle af de pårørende mener dog, at det er vigtigt, at personalet prioriterer deres tid i forhold til beboerne. “Det er ikke nødvendigt, at personalet bruger tid på fine pjecer om målsætninger, værdier og indhold. Det er mere vigtigt, at de bruger tid på at tage sig af de handicappede. Vi taler jo jævnlig med personalet og bliver fint informeret der, og det vil vi foretrække fremfor noget, der bare står på et stykke papir.” Kilde: Mahs (2001)

7. Efterspørger de pårørende mere information? ”Generelt vil de pårørende gerne have mere information om aktiviteter og om, hvad der foregår på bostederne. ”Det kunne være rart med et nyhedsbrev hver tredje måned, hvor man lige fik at vide, hvad der sker eller hvad, der er af planer.” Pårørende til hjemmeboende handicappede giver udtryk for, at de er meget tilfredse med “kontaktbogen” ved aktivitetscenteret. Det er en god skriftlig informationskilde, fordi der står, hvad deres handicappede familiemedlem har foretaget sig i løbet af dagen. Det er omvendt skuffende, hvis der ikke skrives i den. Andre mener, at den mundtlige information og samtalerne med kontaktpersonen opfylder deres behov for information, og at det er vigtigt med den direkte daglige kontakt med personalet. Der er altså forskel på de pårørendes behov for skriftlig information. Nogle pårørende vil gerne have meget information og i forskellige former og andre oplever, at de godt kan nøjes med lidt information.” (Mahs 2001, s.26)

9. Hvad betyder ”kvalitet”? • Egenskaberne ved et fænomen Kvalitet i Århus Amt handler om… • God ressourceudnyttelse og målopfyldelse • Sammenhængende forløb • Ydelsers overensstemmelse med den faglige/professionelle standard • Ydelsespakkens indhold • Brugertilfredshed • Objektiv/målbar effekt • Omdømmet: andre interessenters vurdering • Lovlighed

10. Hvad betyder ”evaluering”? • Undersøgelse • Analyse • Vurdering, værdisættelse, måling • Viden-skabelse: for-tælling • Rapport/dokument(ation) • Beslutningsanledning • Beslutningsgrundlag?

11. Virkningsevaluering ”Virkningsevalueringens evalueringsspørgsmål antyder … en særlig antagelse om sammenhængen mellem indsats og effekt og særlige ønskværdige mål, der så efterfølgende uddybes af programteorien. For at kunne stille evalueringsspørgsmålet kræves det således, at ønskværdige mål (forventninger) identificeres, og at den indsats, som man forestiller sig kan indfri disse forventninger så vidt muligt afgrænses. Dette kan være vanskeligt set i lyset af den variation, der er kendetegnet ved det sociale område: De ønskværdige mål såvel som den indsats, der ydes, kan variere både set fra et institutionelt perspektiv (afhængigt af den enkelte institution) og set i lyset af den enkelte unges situation, problemstillinger og behov.” Kilde: Maria Appel Nissen: Arbejdspapirer til Det Sociale Indikatorprojekt 2005, Institut for Sociale Forhold og Organisation, Aalborg Universitet. Udgivet af Kvalitetsafdelingen, Århus Amt, september 2005. Kan downloades fra http://www.aaa.dk/aaa/arbejdspapirer_til_sip_-_september_2005_2.pdf

12. Spørgeguide til målformulering Hvorfor (med hvilket formål) eksisterer B&A-stedet (mission?) Hvad skal kendetegne B&A-stedet på langt sigt? (vision) Hvilke fælles grundholdninger præger måden I opfører jer på? (værdier) Hvad er jeres overordnede bud på hvordan I vil håndtere de udfordringer I står overfor med henblik på at kunne opfylde missionen, nå visionen i en offentlig sektor under forandring? (strategi) Hvilken forskel gør det for beboeren/brugeren at bo på/ bruge B&A-stedet? (effekt) Hvad gør I, som har værdi for beboeren/brugeren? (ydelser) Hvilke forløb er vigtigst i samarbejdet om opgaveløsningen? (organisering) Hvad sker der fra start til slut i forløbet; hvem gør hvad? (organisering) Hvilke kompetencer anvendes for at løse opgaven/opgaverne? (ressourcer) Hvordan kan ovenstående undersøges, konstateres og dokumenteres?

13. Hvad betyder ”dokumentation”? • Registrering af transaktioner med tilhørende bilag • Beviser, herunder også vidneudsagn • Kildehenvisninger • Dokumenter, der beskriver en adfærd og/eller et resultat • Fotografier • Lyd- eller videooptagelser • Digitale filer • Grafiske tegninger, billeder • Arkivalier i øvrigt

14. Gryderet som eksempel • Hvad er god kvalitet? • Hvordan evalueres den? • Hvordan dokumenteres den? • Hvorfor bør en gryderet dokumenteres?

15. Skibsfart • Transport: Opgave/mission. Destination: Mål/vision • Sikkerhed. Tilsyn. Søkort: Plan. Vejrudsigt: Prognose • Påmønstring: bemanding, vagtplan • Kurs: Strategi. Ror: Styring. Hastighed: Produktivitet • Navigationsudstyr (kikkert, radar, GPS): evalueringsmetoder • Logbogen; dokumentation • Kommunikationsudstyr: at holde kontakt med omverdenen • At komme sikkert i havn: broklapper, skær, brandsikkerhed, uvejr mm

16. Det gode købmandskab • Hvem er vores kunder? • Hvad har de brug for? • Hvad efterspørger de? • Hvem er vores konkurrenter og/eller samarbejdspartnere? • Hvad er vores markedssegment/niche/eksistensberettigelse? • Hvilke varer har vi på hylderne – er det de rigtige? • Hvordan sikrer vi at vareudbuddet altid er i orden? • Hvilke serviceydelser bidrager i øvrigt til kundetilfredshed og indtjening? • Hvilke krav skal vi leve op til fra ”kæden”/ejerne? • Hvilke lov- og myndighedskrav er der? • Hvad betragter vi selv som god professionel standard? • Hvordan får vi butikken til at løbe rundt økonomisk? • Hvilke krav kan og skal vi stille til vores leverandører? • Hvilke kompetencer kan og skal vi selv vedligeholde/udvikle?

17. STUDÉR jeres praksis: Kvalitetsarbejde som løbende forbedringer

18. Det er ikke et spørgsmål om der skal dokumenteres, men… • Hvad kan og skal dokumenteres? • Hvorfor skal det dokumenteres? • Hvordan kan og skal det dokumenteres? • Hvornår/hvor meget/længe/tit kan og skal dokumenteres? • Hvem kan og skal dokumentere?

19. Hvad kan/bør/skal dokumenteres? • Den pædagogiske, tekniske, administrative og ledelsesmæssige indsats • Den individuelle og organisatoriske adfærd: handlinger og aktiviteter • Drift, udvikling og forskning • Myndighedsudøvelse: sagsbehandling, herunder oplysninger og afgørelser • Kvaliteten af ydelserne: overholdelse af standarder • (Evaluering af) effekter, resultater, målopnåelse • Ressourceforbruget: omkostninger; udgifter • Aftaler og beslutninger • Magtanvendelse • Problemer, Fejl, afvigelser, utilsigtede hændelser • Fortiden/historien: begivenheder, ændringer

20. Hvorfor dokumentere? • Lovlig forvaltning: Nogle former for dokumentation er et krav • Faglighed og saglighed: sikre høj professionel standard • Det kan fastholde erindringer om vigtige oplevelser • Det kan skabe et mere faktuelt vurderingsgrundlag • Det kan sandsynliggøre påstande, forestillinger, formodninger og antagelser • Det kan bidrage til tryghed, tillid, anerkendelse, accept, legitimitet

21. Eksempler på dokumentation i hverdagen • Breve, postkort, e-mails, sms’er • Aftalekalender • Mødereferater • Avisartikler • Nyhedsindslag i tv og radio • Fotografier af børnene • Videofilm af familiens julefest • Tegninger og malerier • Dagbøger • Scrapbøger • Regnskabsbilag (kvitteringer, bon’er, kontoudskrifter mv.)

22. Praktiske eksempler på dokumentation af pædagogisk, teknisk og administrativt arbejde • Journalisering/sager med notater/registreringer, ind- og udgående post mv. • Fotografier og/eller videooptagelse af brugere og personale i aktivitet • Breve, tegninger og historier fra brugere og pårørende • Porteføljemapper, scrapbøger • Beskrivelser af arrangementer og daglige oplevelser i nyhedsbrev, på opslagstavle, hjemmeside el.lign. • Indberetninger af hændelser (fx magtanvendelse, arbejdsskader mv.) • Udfyldte registreringsskemaer, tjeklister, databaser mv. • Mødereferater, arbejdsgruppe-oplæg mv. • Logbøger, meddelelsesbøger, kontaktbøger • Bogholderi: regnskab med bogførte bilag • §111-handleplaner, arbejdspladsvurderinger (APV), AKU mv • Evalueringsskemaer, -oversigter og -rapporter

23. Dataindsamlingsmetoder

24. Om video-dokumentation ”Filosofien i Mette Møllers video-metode er at få fagligheden i det sociale arbejde gjort synlig: - Socialområdets medarbejdere arbejder - uanset kategori - med svage brugere. Det er livskunst at få disse mennesker til at blomstre. Nogle er meget handicappede - nogle har end ikke et verbalt sprog. Her giver medarbejderen faglighed igennem sig selv hver gang. De er nødt til at involvere sig med både hjerne og hjerte. Det er derfor, det er så farligt at komme ind i den cirkel, hvor man mister troen på, at det arbejde, man udfører, er noget værd. At ringeagte sig selv er gift for enhver form for socialt arbejde. - Derfor skal vi den anden vej rundt, fastslår Mette Møller: Vi skal fokusere på de gode situationer. Finde svar på, hvorfor noget lykkes bedre end andet. Finde eget og kollegers potentiale - og ikke forfalde til hvad-kan-det-nytte-holdningen. Og det er her, videoen er det geniale værktøj. Den giver de positive afsløringer, og den lægger op til konstruktiv faglig debat om, hvordan faglighed kan vise sig på forskellige måder, og hvordan vi kan variere den. Den kan også vise, hvorfor en situation måske er gået galt. På den måde kommer den faglige dialog i gang mellem medarbejderne indbyrdes og mellem medarbejder og bruger/pårørende. Og det er her, det sociale arbejde rigtigt bliver synligt. Det er her, vi bygger hinanden op og får den gejst, der giver arbejdsglæden - og den gode hverdag for både medarbejder og bruger. En anden fordel med videoen er, at den kan køres frem og tilbage - fryse et klip og så videre. Den er et dokumentationsværktøj,som kan bruges og videreudvikles i det uendelige, hvilket mange af kursus-deltagerne da også er i fuld gang med.” Kilde: http://www.erhvervs-psykologi.dk/filer/Temasept.pdf

25. Feedback og refleksion ligger i fællesmængden