Social innovation og empowerment af (udsatte) lokalsamfund

1. Social innovation og empowerment af (udsatte) lokalsamfund John Andersen, Plan, By og Proces RUC. Metapol 25.01.2010

2. Social Innovation Erhvervsinnovation: bedre konkurrencekraft, teknologi og ledelse Social innovation: nye praksisformer og tænkeformer, der udvikler samfundet i en social, kulturel og økonomisk og mere inkluderende og demokratisk retning , dvs social, demokratisk og økologisk bæredygtighed: empowerment og social kapital opbygning Fokus i dette oplæg: social innovation i forhold til underpriviligerede grupper og lokalsamfund: kvarter/områdeløft, lokalsamfundsempowerment

3. Empowermentdefintion Empowerment er processer, hvorigennem underpriviligerede sociale grupper og lokalområder forbedrer deres evne til at skabe, overskue og kontrollere materielle, sociale, kulturelle og symbolske ressourcer. (Andersen og Siim, 2004, Andersen, 2005, Bourdieu, Putnam) Empowerment forudsætter social mobilisering, men over tid skal der også opbygges social kapital, som Putnam definerer som ”tillid, normer og netværk, der muliggør koordinering og samarbejde til gensidig gavn”

4. Empowermentdimensioner Identitetsempowerment handler om at ændre en negativ individuel ”taberidentitet” til en positiv kollektiv ”vinder ellermodstandsidentitet”. Dette kan ske gennem mobiliserende netværk, der bryder med individualiseringen af sociale problemer (eller ”negative netværk”) Statusmæssig, image eller symbolsk empowerment som handler om evnen til at udfordre og ændre omverdenens forestillinger og moralske stemplinger af grupper, som i dominerende diskurser kollektivt tilskrives problematiske sociale værdier og egenskaber. Politisk empowerment handler om repræsentation, tilstedeværelse og handlingskapacitet i forhold til at få en stemme og kunne påvirke det politiske felt

5. Plan, By og Proces Bæredygtige empowermentprocesser handler både om, at de underprivilegerede både skal have deres position styrket gennem mobilisering og dannelse (bonding social kapital), og at empowermentprocesser for at blive ”robuste” på et tidspunkt skal ind i nogle baner, der fremmer evnen til at opbygge alliancer og opnå anerkendelse og legitimitet udenfor ens egen gruppe (brobyggende social kapital) Institutionel empowerment - er sikring af mere stabile baser således, at interessevaretagelsen ikke kun er afhængig af frivillig mobilisering. Institutionel empowerment kan antage mange former. Det kan også være i form af ressourcetildeling og anerkendelse af f. eks NGO’ere og andre interessegrupper som forhandlings- eller høringspartnere i politikprocessen. Biblioteketsom community center er et eksempelpåsådan en platform

6. Empowermentdimensioner Horisontal empowerment handler om at nedbryde fjendebilleder indadtil mellem forskellige grupper, fordomme, passivitet og manglende tro på fremtiden, at udvikle evnen til at mobilisere for forandring. Nedadtil handler det om, at synlighed og troværdighed i forhold til de ikke-aktive grupper i lokalsamfundet/Bonding social kapital Vertikal empowerment handler om at få styrket gennemslagskraften opad og udadtil i forhold til vigtige beslutningscentre udenfor lokalsamfundet /Bridging social kapital

7. Social Innovation FASER i Community Empowerment Planlægning som social mobilisering (Friedman, 1987) ABCD (Asset Based Community Development) Mobiliseringsfasen skal nogle gange ”genopfindes” langt inde i processen Alternativ kollektiv problemdefinition Synliggørelse af ressourcer og forbedring af evnen til “kreative konfliktløsninger/brandslukningskapacitet” –f.eks i forhold til vold og kriminalitet At sætte sig konkrete positive mål for området Forbedring og demokratisering af de velfærdsstatslige institutioners handlingskapacitet og praksis – institutionerne skal ”lokalsamfunds committes” Sikring af en vis enighed om midler og spilleregler i processen

8. Forhandling af mål og midler undervejs Implementering, justering og forankring af en strategi over længere tid – herunder betydning af Små Sikre Succer’er og konkrete mål To udfordringer (1) At handlingskapaciteten og troen på forandringers mulighed når ud over de ”hyperaktives” kreds (horisontal forankring) (2) Ydre anerkendelse: image forbedring og skulderklap udefra, samt forankring i ”mainstream politikken” (vertikal forankring)

9. Vidensopbygning Handlingsorienteret vidensopbygning: Udvikling af tværsektorielle kompetencer: professionerne skal åbne sig mod hinanden ( ex lærere og pædagoger og sundhedsfolk) og spille sammen med NGO’ere og aktive borgere. ( f.eks i udviklingsprojekter indenfor sundhed, kost, motion og nærmiljø) Udvikling af participatoriske (bruger/borgerinddragelse/empowerment) kompetencer: professionerne skal åbne sig mod (lokal)samfundet: forældrene, brugere, pårørende, den frivillige sektor (dialogworkshops, værksteder, anerkende samtale, empowermentmetoder etc) Udviklings af forhandlings- og styrings/ledelses kompetencer for at sikre demokratisk legitimitet, kunne håndtere krydspres og være stemmer i en demokratisk offentlighed:

10. ”Ghettoen” viser vejen....