Holstebro Kommunes baggrund for sagsbehandlingen

1. Holstebro Kommunes baggrund for sagsbehandlingen • Stiltiende accept var udgangspunktet og praksis i mange kommuner. • I 2011 mere fokus på slamanmeldelser i Holstebro Kommune som førte til en fuldstændig ændring af praksis. • I 2011 kom også et notat fra Naturstyrelsen – VVM på slam. • I 2012 kom et nyt notat fra Naturstyrelsen – ingen VVM på slam, men habitatvurdering. • I 2013 blev vi yderligere opmærksomme på vores sagsbehandling (dambrug -anmeldelser og indberetning, grøde fra vandløb kræver § 19)

2. Slamsager • Ca. 20 § 13 anmeldelser forår og enkelte i efteråret • 4-5 ansøgninger om § 19 tilladelse pr. år (tasp, jernslagger, mucosa, skov, grøde fra vandløb mv.) • Et enkelt kap. 5 godkendt slamlager

3. Grundlæggende • Affaldet skal være optaget på bilag 1 i slambekendtgørelsen for at udspredning til jordbrugsformål kan anmeldes efter § 13. • Hvis det ikke er på bilag 1, skal der ansøges om § 19 tilladelse (MBL) i stedet for en anmeldelse. • Hvis affaldet skal udspredes i skov, skal der ligeledes ansøges om § 19 tilladelse.

4. Anmeldelsen • Anvendelse af affald til jordbrugsformål skal senest 8 dage før levering anmeldes til kommunen, jævnfør § 13. • I de 8 dage bliver sagen vurderet ved gennemgang af anmeldelsen og der foretages habitatvurdering (Natura 2000). • Hvis der er forhold der skal undersøges nærmere fordi der kan være tale om en risiko for forurening eller hvis der mangler oplysninger, bliver der sendt en indsigelse til anmelder indenfor 8 dage (Yderligere vurderinger bør foretages hurtigst muligt, da udspredning af diverse gødning kun kan ske i begrænset periode inden såning). • Yderligere vurderinger kan være i forhold til grundvand (NFI, ION og 300 meters beskyttelseszone om boringer fra vandværker), § 3 natur eller påvirkning af et Natura 2000 område (for stor udvaskning eller anden påvirkning).

5. Gennemgang af anmeldelsen • Anmeldelsen gennemgås for at kontrollere at alle oplysninger er indsendt og at reglerne er overholdt. • Anmeldelsen skal indeholde et kort over arealer man ønsker udspredning på, så beliggenheden kan vurderes. • Derudover skal der foreligge en underskrevet leveringsaftale indgået mellem affaldsproducent (anmelder) og bruger. • Endelig skal der indsendes en deklaration på affaldsproduktet. Deklarationens indhold skal overholde § 12.

6. Deklarationen • Ved kontrol af deklarationen skal følgende undersøges: • Er affaldets oprindelse beskrevet og angivet med henvisning til punkt på bilag 1? • Er affaldet en blanding af flere produkter og hvilke? • Hvordan er affaldet behandlet jævnfør bilag 3, og er der restriktioner for brugen? • Er analyseresultater vedlagt? • Er grænseværdier overholdt (bilag 2)? • Hvornår er seneste prøver udtaget og analyseret og er hyppigheden overholdt (bilag 5)?

7. Analyser • Tungmetaller skal analyseres mindst hver 3. måned og miljøfremmede stoffer mindst hver 12. måned. • Kommunen kan beslutte at hyppigheden kan øges eller nedsættes. • Derudover kan det besluttes at analysere for flere eller færre parametre. Parametre kan udelades hvis producenten dokumenterer eller sandsynliggør at de ikke eller i ringe grad forekommer. • NB: for spildevandsslam gælder reglerne om analyser (§§ 7 og 8) ikke. Der er specifikke regler i § 15-18 om disse produkter. Analysehyppighed og parametre skal således følge reglerne i bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam i stedet for slambekendtgørelsen.

8. Andet der vurderes • Brug af affaldet skal indgå i gødningsregnskabet. • Afgrøder på arealet skal have kvælstofnorm eller fosfor og kalium (retningsgivende norm) eller påvist et gødskningsbehov. • Der må maksimalt tilføres 170 kg kvælstof (NB § 23, stk. 3 og 4 – 50 kg). • Der må maksimalt tilføres 30 kg fosfor pr. ha pr. år. Fosfordoseringen kan dog beregnes som gennemsnit over 3 år (90 kg), men så skal kravene være opfyldt for hver 3-års planperiode og der skal indsendes markplan hvert år inden 31. marts så det kan følges op. Vi tjekker ligeledes de foregående års markplaner. • Flydende affald må kun udbringes op til 3000 m3 pr. ha pr. planperiode og fra 1. februar til 1. april må der udbringes 1000 m3 pr. ha.

9. Baggrund for risiko for forurening • Natur • Det undersøges om der er § 3 natur eller overfladevand i forbindelse med arealet, der bliver direkte påvirket - høring i naturgruppen (sjældent). • Grundvand • Det undersøges om arealet er registreret som grundvandsområder NFI, ION og 300 meters beskyttelseszone om boringer fra vandværker. Ved areal indenfor 300 meters zonen ved boringer, meddeles totalt forbud. Ved NFI og ION laves en udvaskningsberegning hvor det er muligt og det vurderes derudfra om der skal gives accept, påbud med vilkår eller forbud. Grundvandsgruppen vurderer den enkelte sag og kommer med udtalelse til begrundelse i afgørelsen.

10. Baggrund for risiko for forurening • Natura 2000 • Habitatvurderingen omhandler det Natura 2000 opland arealerne er beliggende i. Både kystoplande og søoplande. Udvaskning af kvælstof og fosfor indgår i vurderingen. Der meddeles derefter enten forbud eller påbud med vilkår. • Der er flere usikre faktorer (som udvaskningsberegninger på det enkelte areal eller den samlede ejendom, værktøjer til diverse beregninger, energipil, juletræer)

11. Afgørelser • Hvis anmeldelsen ikke er fyldestgørende eller ikke overholder doseringsregler mv. sendes en kvittering og anmodning om yderligere oplysninger inden 8 dage. Derefter enten accept, påbud eller forbud. • Ved fyldestgørende anmeldelse hvor alle regler er overholdt, udspredning udenfor grundvandsområder og arealvurderingen sammen med habitatvurderingen ikke fører til mistanke om forurening, sendes en accept til anmelder med kopi til bruger. • Hvis der er risiko for forurening i forhold til ovenstående, meddeles enten et påbud med vilkår (f.eks. om efterafgrøder) til at afhjælpe risikoen eller et totalt forbud mod anvendelse på det specifikke areal. Påbud og forbud gives efter § 32 og skal indeholde en konkret vurdering som grundlag for afgørelsen.

12. Indberetninger • Hvis vi har anlæg i kommunen (også dambrug) der producerer affald i henhold til slambekendtgørelsen, skal disse producenter hvert år inden 1. marts indberette hvor store mængder der er afhændet til jordbrugsformål – også i andre kommuner. Vi skal derefter senest 1. juli indberette til Miljøstyrelsen.

13. Levering til biogasanlæg eller lign. • Levering af affaldsprodukter fra bilag 1 til biogasanlæg anmeldes til kommunen. Der indsendes deklaration og leveringsaftale, ikke kort over areal. Prøveudtagning, parametre og hyppighed for analyser skal stadig følge Bilag 5. • Kommunen kan også her beslutte at hyppigheden kan øges eller nedsættes (ved levering direkte i rør med løbende tilførsel, kan der eksempelvis være behov for at vurdere dette). Derudover kan det besluttes at analysere for flere eller færre parametre. • Når slam iblandes mere end 75 % husdyrgødning (ofte i biogasanlæg), skal regler om opbevaring og anvendelse følge husdyrgødnings-bekendtgørelsen. Dvs. at doseringen i § 22 i slambekendtgørelsen ikke skal overholdes ved udspredning efter biogasanlægget. Dog skal reglerne i kapitel 3 om analyser og kapitel 5 om affaldsproducentens indsendelse af kort, deklaration og leveringsaftale stadig overholdes. Arealerne vurderes så ud fra at det er husdyrgødning og ikke længere slam.

14. Tilsyn • Kommunen fører tilsyn med, at reglerne i bekendtgørelsen overholdes og har i nogle tilfælde pligt til at indberette til krydsoverensstemmelse (KO), hvis dette ikke er tilfældet. Modtageren har ikke nødvendigvis erhvervsmæssigt dyrehold. Planteavlere, som modtager affald til jordbrugsformål kan evt. udtages til KO-kontrol. • Tilsyn føres ikke ved fysisk tilsyn (udover alm. landbrugstilsyn og klagesager), men ved kontrol af gødningsregnskaber mv. • Vi har også planer om at få et overblik (via conterra) over alle gødningsregnskaber hvor slam indgår og sammenligne med vores anmeldelser.

15. § 19 • Hvis affaldet skal udspredes i skov, skal der ansøges om § 19 tilladelse. I skove kan man beregne fosfordoseringen som et gennemsnit over 10 år. Skov skal defineres ud fra vejledning om skovloven som et areal bevokset med træer, der danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne en skov af højstammede træer, større end 0,5 ha og mere end 20 meter bredt. Eksempelvis juletræsplantager behandler vi derfor som jordbrug der ikke kræver § 19 tilladelse. • Når der skal gives § 19 tilladelse, skal sundhedsstyrelsen og fødevareregionen høres inden der træffes afgørelse. • Der laves vvm-screening og habitatvurdering til projektet. • Der meddeles ikke en generel tilladelse til et større område eller i en længere årrække. Der skal fremgå specifikke arealer og der bliver sat vilkår om hvor lang tid tilladelsen gælder.