80 likes | 251 Views
Hvilke regler skal iagttages, når man behandler personoplysninger i whistleblower-systemer Professor, dr.jur. Henrik Udsen henrik.udsen@jur.ku.dk. Baggrund. Stammer fra USA. Kan spores tilbage til 1960´erne men for alvor i fokus efter Enron og andre erhvervsskandaler i de senere år
E N D
Hvilke regler skal iagttages, når man behandler personoplysninger i whistleblower-systemerProfessor, dr.jur. Henrik Udsenhenrik.udsen@jur.ku.dk
Det Juridiske Fakultet, Center for informations- og innovationsret (CIIR) Baggrund • Stammer fra USA. Kan spores tilbage til 1960´erne men for alvor i fokus efter Enron og andre erhvervsskandaler i de senere år • Skal give ansatte og andre med indsigt mulighed for at anmelde kriminelle forhold og andre væsentlige forhold uden risiko for repressalier fra ledelse eller andre • Ytringsfrihed • Whistleblower-ordninger indskrænker ikke ansattes ytringsfrihed • Whisteblower-ordninger er et alternativ til andre kommunikationskanaler
Det Juridiske Fakultet, Center for informations- og innovationsret (CIIR) Baggrund • Whistleblower-ordninger er oprindeligt primært tænkt som en beskyttelse af anmelderen • Også et hensyn til den anmeldte • Disse hensyn varetages i Europa af persondatareglerne (i Danmark, persondataloven)
Det Juridiske Fakultet, Center for informations- og innovationsret (CIIR) Generelt om persondataloven • Gælder for elektronisk behandling af personoplysninger • Begreberne ”behandling” og ”personoplysninger” • Behandling af personoplysninger kræver hjemmel i loven • Loven sondrer mellem • Følsomme oplysninger (race, etnicitet, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold, helbred, seksuelle forhold) • Semi-følsomme oplysninger (strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold) • Ikke-følsomme oplysninger (øvrige)
Det Juridiske Fakultet, Center for informations- og innovationsret (CIIR) Generelt om persondataloven • En række krav til behandlingen • Kun til angivne og saglig formål • Relevante • Korrekte • Ikke opbevares længere end nødvendigt • Datatilsynet fører tilsyn med overholdelse af loven
Det Juridiske Fakultet, Center for informations- og innovationsret (CIIR) Whistleblower-ordninger og persondataloven • Hvilke oplysninger må indberettes? • Datatilsynet • Som hovedregel ikke andre følsomme oplysninger end strafbare forhold og andre rent privat forhold • Alvorlige forseelser – eller mistanke herom – der kan få betydning for organisationen som helhed, eller som kan have afgørende betydning for enkeltpersoners liv eller helbred. • alvorlig økonomisk kriminalitet, herunder bestikkelse, bedrageri, dokumentfalsk, miljøforurening, alvorlige brud på arbejdssikkerheden samt alvorlige forhold, der retter sig mod en ansat, f.eks. vold eller seksuelle overgreb • Mindre alvorlige forseelser kan ikke indberettes, eksempelvis tilfælde af mobning, samarbejdsvanskeligheder, inkompetence, fravær, overtrædelse af retningslinjer for f.eks. påklædning, rygning / alkohol, brug af e-post / internet og lign. • Hvad skal formålet være med en whistleblower-ordning?
Det Juridiske Fakultet, Center for informations- og innovationsret (CIIR) Whistleblower-ordninger og persondataloven • Hvem må indberette? • Medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer og eventuelt andre med tilknytning til virksomheden (hvis nødvendigt) • Kan sikres gennem information • Må indberetteren være anonym? • Formentlig tilladt efter persondataloven • Fordele og ulemper • Åbent whistleblower-system og anonymitet kan være problematisk • Hvem må der indberettes om? • Medarbejdere og eventuelt andre med tilknytning til organisationen • Hvem skal modtage og behandle indberetninger?
Det Juridiske Fakultet, Center for informations- og innovationsret (CIIR) Whistleblower-ordninger og persondataloven • Den videre proces efter indberetning • Hvordan behandles oplysningerne? • Hvem overdrages oplysningerne til? • Den indberettedes rettigheder • Som udgangspunkt krav på at blive oplyst om indberetningen (dog med respekt for efterforskningshensyn) • Krav på indsigt på ethvert tidspunkt • Ikke krav på kendskab til identitet af anonymt indberetter • Whistleblower-ordning skal godkendes af Datatilsynet inden ibrugtagning • ”Named persons” • Afhænger af den konkrete ordning om omfattet af ovenstående krav til whistleblower-ordninger • Formaliseret ordning der giver forholdsvis vid adgang til at videregiver oplysninger om andre