170 likes | 323 Views
The HBSC child-parent validation study 2005 A fd. for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU af Anette Andersen, Rikke Krølner, Pernille Due & Bjørn E. Holstein. Baggrund. Behov for at dokumentere validiteten af de spørgsmål, der indgår i HBSC spørgeskemaet
E N D
The HBSC child-parent validation study 2005Afd. for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KUaf Anette Andersen, Rikke Krølner, Pernille Due & Bjørn E. Holstein
Baggrund • Behov for at dokumentere validiteten af de spørgsmål, der indgår i HBSC spørgeskemaet • Validere spørgsmål der volder vanskeligheder for mange skolebørn • Validere nye spørgsmål, herunder etnisk baggrund
HBSC (Skolebørnsundersøgelsen) • Internationalt studie: i 2002 deltog 36 lande fra Europa, USA og Canada, n=163.000 • Gentagne tværsnitsundersøgelser blandt skolebørn Danmark: 7 gange mellem 1984/85 og 2006 • Tilfældigt sample af skoler hvor alle i 5., 7. og 9. klasse deltager • Internationalt standardiseret spørgeskema om socio-demografi, selvrapporteret sundhed og sundhedsadfærd, psykosociale forhold • Pernille Due er dansk projektleder
Formål med valideringsundersøgelsen • At vurdere overensstemmelsen af elevers og deres forældres svar på spørgsmål om bl.a. familiestruktur, forældres erhverv og familiens materielle ressourcer • At teste nye spørgsmål om etnisk baggrund: barnets og forældrenes oprindelsesland, sprog talt i hjemmet og oplevet tilhørsforhold
Materiale og metoder • 6 lande deltog: Danmark, Tyskland, Ungarn, Italien, Polen og Skotland (Polen inkl. ikke etnicitetsspørgsmål) • mål at indsamle min. 60 komplette forældre-elev spørgeskemaer • 11-årige elever fra mindst 2 skoler med forskellig socioøkonomisk baggrund • Skal ligne HBSC-undersøgelsen: ordlyd og layout af spørgsmålene, instruktion til lærere og elever, dataindsamling
Materiale & metoder, den danske undersøgelse • 8 skoler med forskellige former for bebyggelse og forskellige socioøkonomiske forhold • Inviterede alle elever i 5. og 7. klasse samt deres forældre til at deltage • Frivillig og anonym deltagelse • Eleverne udfyldte spørgeskemaet i en klassetime og afleverede det i en lukket konvolut • Eleverne fik udleveret et brev til deres forældre indeholdende: et brev, spørgeskema, frankeret svarkuvert • Sammenhold af elev-forældreskemaer vha. løbenumre • Erindringsskrivelse til forældrene efter 2 uger
Etnicitetsspørgsmål • Er du født i Danmark? • Ja/nej • Er din mor/far født i Danmark? • Ja/nej • Hvilket sprog taler du for det meste derhjemme? • Hvilken gruppe synes du, du hører til? • Dansk / Tyrkisk / Pakistansk / Engelsk / Tidligere Jugoslavisk / Nordisk • Anden • Ved ikke • Kodning: ’bopælsland/sprog’ vs. ’alle andre lande/sprog’
Fordele og ulemper ved ’oplevet tilhørsforhold’ • Fordele: • Undgår problemer med prædefinerede kategorier (racistiske, for brede grupper) • Mulighed for komplekse svar • Ulemper: • Mangel på teoretisk rationale for kategorierne • Kontekst afhængige kategorier (svære at sammenligne internationalt / over tid) Bradby H. Ethnicity & Health, 2003.
Konklusion • Høj besvarelsesprocent på spørgsmålene om etnicitet • Høj %-overensstemmelse, høje kappa-værdier og høje gamma-koefficienter på items om oprindelsesland og sprog • Lavere %-overensstemmelse, moderate kappa-værdier, men høje gamma-koefficienter, på items om oplevet tilhørsforhold